SAS Graduate i Data Science

Bjarke Modvig Lumby

Er du vild med data? SAS har netop lanceret deres Graduate Program i Data Science. Graduate-programmet forløber et år, hvor du vil lære metoder til databehandling og visualisering, samt blive ekspert i SAS' analytiske værktøjskasse

SAS Institute lancerer et graduate-program i data science med start 1. februar 2016.

Graduate-programmet består af en solid uddannelse i SAS' analytiske værktøjskasse. Selve træningsforløbet varer fire måneder, og her vil du blive trænet op i metoder til behandling og klargøring af store datamængder, samt en bred vifte af machine learning-metoder. Visualisering og kommunikation af metoder og resultater vil også have en central rolle.

Når din værkstøjskasse er ved at være fyldt godt efter det grundlæggende træningsprogram, vil du starte som SAS Data Scientist Consultant. Her venter en række af samfundets mest komplicerede udfordringer på din løsning, og dit træningsforløb vil blive mere specialiseret og tilrettelagt de udfordringer, du står overfor, når du som konsulent skal hjælpe danske SAS-kunder med at arbejde med data.

Hvis du er interesseret i at høre mere om SAS' graduate-program, kan du tilmelde dig informationsmødet den 1. december på www.sas.com/dk/datascientist. Her kan du også læse meget mere om graduate-programmet.

Tags: #Graduate  #sas institute  #big data  #graduate program 

0 kommentarer


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger
Du vil måske også synes om