Overraskende effekt af beskæftigelsesfradraget for enlige forsøgere?

Den 1. januar 2014 indførtes etbeskæftigelsesfradrag for enlige forsøgere på op til18.800 kr. om året. Fradraget sænkede marginalskatten for enlige forsøgere med en lønindkomst i intervallet 50.000-335.000 kr. For enlige forsøgere med en lønindkomst på over 335.000 kr. var det kun deres gennemsnitsskat som faldt.I en ny rapport (download her)oprides tre tænkelige effekter:

1. For ikke-beskæftigede personer (< 50.000 kr. i lønindkomst) burde der være en positiv deltagelseseffekt.
   
2. For beskæftigede personer med 50.000 - 335.000 kr. i lønindkomst (indfasningsintervallet) kunne der være en positiv timeeffekt hvis substitutionseffekten (lavere marginalskat) dominerer indkomsteffekten (højere fradrag ved samme lønindkomst).
   
3. For beskæftigege personer med > 335.000 kr. i lønindkomst (konstantintervallet) burde der være en negativ (eller i hvert fald ikke positiv) timeeffekt grundet en indkomsteffekt uden en substitutionseffekt (konstant marginalskat men lavere gennemsnitsskat).
   

Størrelserne på effekterne undersøges i et difference-in-difference design ved brug af matching til enlige uden børn som kontrolgruppe.

Resultaterne er meget overaskende:

Resultaterne viser, at arbejdsmarkedsdeltagelsen for enlige forsørgere steg med 3-5 pct. relativt til enlige uden børn (deltagelseseffekten). For beskæftigede enlige forsørgere med indkomster i indfasningsintervallet har beskæftigelsesfradraget medført en stigning i den årlige lønindkomst for enlige forsørgere på ca. 8-10.000 kr. relativt til enlige uden børn (timeeffekten i indfasningsintervallet). Beskæftigede enlige forsørgere i det konstante interval øger også deres lønindkomst, svarende til ca. 11-13.500 kr. (timeeffekten i det konstante interval), hvor økonomisk teori egentlig ville tilsige den modsatte effekt (pga. indkomsteffekten). (side 5)

Timeeffekten er altså positiv for enlige forsøgere i konstantintervallet, hvor den burde være negativ. Effekten er tilmed større end for enlige forsøgere i indfasningsintervallet.

Lader det ikke til, at et eller andet er gået galt? Tyder det ikke på at man fanger en effekt, som ikke har noget med reformen at gøre?Skatteministeren glæder sig måske for hurtigt. Eller overser jeg noget?