Torben Pedersen

Gode Penge og Lenins teori om økonomiens kommandohøje

"Gode Penge" er både navnet på en forening[1] og titlen på en bog af sociologen Ole Bjerg, og foreningen Gode Penge har gennem talrige indlæg i dagspressen kritiseret bankernes pengeskabelse, som de mener er hovedårsagen til alt, hvad de mener, er galt med kapitalistiske markedsøkonomier, lige fra økonomiske kriser og spekulative bobler til ulighed, manglende investeringer i erhvervslivet, stigende boligpriser, økonomiske problemer i udkantsdanmark og demokratisk underskud.

Gode Penges analyser og forslag er blevet mødt med noget nær enslydende kritik fra økonomer på Københavns Universitet, CBS, Nationalbanken, Finansrådet og andre i debatindlæg i aviser, men økonomer har oftest afholdt sig fra at kommentere på de politiske sider af Gode Penges forslag med en henvisning til, at det er politik. Og at politiske holdninger ligger uden for, hvad fagøkonomer kan udtale sig om på et fagligt grundlag.

Det er korrekt for så vidt angår værdidomme, men der er ingen grund til at afholde sig fra at fremhæve de ideologiske inspirationskilder eller undlade at analysere de økonomiske konsekvenser af politiske forslag. Især ikke når forslagsstillerne selv forsøger at holde dem skjult.

Når Gode Penge omtaler kontanter som gode penge og kontopenge som dårlige penge, så skyldes det ikke, at der er nogen forskel på kontanters og kontopenges egenskaber som betalingsmidler, men ene og alene, at sedler og mønter er udstedt af Nationalbanken og regeringen, hvorimod kontopenge skabes af private banker. Statslig monopol og kontrol med pengeudstedelsen er godt, ifølge Gode Penge, hvorimod den decentrale pengeskabelse på et marked med konkurrence, er dårligt.

Det er her, Gode Penge afslører, at det er en socialistisk forening, og selv om de ikke nævner ordet "nationalisering" en eneste gang, går deres løsningsforslag ud på at gennemføre en de facto nationalisering af bankerne, så staten og Nationalbanken kan opnå fuldstændig politisk kontrol med pengeskabelsen, betalingsformidling og al udlånsvirksomhed.

I 1922 erklærede Lenin ved introduktionen af sin Nye Økonomiske Politik, at selv om kommunister kunne tillade privat ejendomsret til små virksomheder, smålandbrug og handel, så drejer det sig om at besætte økonomiens kommandohøje, de strategisk vigtige sektorer, der dominerer den økonomiske aktivitet i samfundet. Så længe kommunisterne kontrollerer økonomiens kommandohøje, kontrollerer de effektivt hele økonomien, Yergin and Stanislaw (1998).

Kritikken af bankernes pengeskabelse

Ifølge Gode Penge kan private banker skabe penge "ud af det blå" ved at udlån skaber indlån. Denne opfattelse af bankernes pengeskabelse er aldeles misforstået.  Det skulle give sig selv, at en bank ikke kan give et lånetilsagn, hvortil det skal reservere aktiver, uden at være i besiddelse af aktiverne, og at det ville stride mod regnskabsreglerne, hvis de gjorde.

Den opfattelse af pengeskabelsen spiller imidlertid ingen rolle for Gode Penges kritik af konsekvenserne af bankernes pengeskabelse, og deres overordnede påstand er, at det er skadeligt, udemokratisk og umoralsk, at størstedelen af pengeskabelsen i økonomien sker på markedsmæssige vilkår frem for at være under statslig kontrol.

Her kunne man indskyde, at hvis man skal vurdere, om det er hensigtsmæssigt at overlade pengeskabelsen til private banker eller ej, må man nødvendigvis finde en måde at afveje fordele og ulemper på. Det gør Gode Penge ikke, og ved helt at negligere fordelene ved fractional reserve banking, drager de konklusioner på et ufuldstændigt grundlag.

Hvis man efter en afvejning af fordele og ulemper ved fractional reserve banking når frem til, at ulemperne er større end fordelene, så kunne det måske begrunde indførelsen af et 100 pct. reservekrav.[2] Det ville være en tilstrækkelig betingelse for at hindre bankernes pengeskabelse.

Det er dog ikke dét, Gode Penge foreslår, og her viser det sig også, at der ikke er nogen sammenhæng mellem Gode Penges kritik af pengeskabelsen i bankerne og deres løsningsforslag, der alene er politisk motiveret.

Nationalisering af banksektoren

Gode Penge foreslår noget meget mere radikalt, nemlig en de facto nationalisering af bankerne, hvilket ikke er en nødvendig betingelse for at hindre bankernes pengeskabelse. Der er således ikke nogen nødvendig forbindelse mellem kritikken af bankernes pengeskabelse og Gode Penges løsningsforslag. Andre motiver må ligge bag.

Gode Penges vil forbyde banker at tage imod anfordringsindskud fra offentligheden. De skal dermed udelukkes fra at finansiere udlån med indlån på anfordringskonti, der ved udgangen af 2018 udgjorde 92 pct. af samtlige indlån i bankerne.

Samtidig skal tidsindskud gøres så u-attraktive, at det er usandsynligt, at nogen borger eller virksomhed vil sætte penge i banken, så resultatet bliver, at banker ophører med at tage imod indlån fra offentligheden.

Alle borgere skal i stedet have en såkaldt "transaktionskonto" i Nationalbanken og overføre alle indeståender på anfordringskonti i banker til transaktionskontiene i Nationalbanken. Nationalbanken får dermed monopol på at tage imod indskud på anfordring fra offentligheden og monopol på al betalingsformidling.

Nationalbanken kan låne penge til bankerne, men det skal ifølge Nielsen et al (2018) være op til et flertal i Folketinget at bestemme både låneomfanget og prisen på lån, og samtidig lægges der op til, at staten skal kunne stille politiske krav til lånene.

Hvis det program blev realiseret, ville staten opnå en næsten fuldstændig kontrol med erhvervslivets finansiering og en stor del af private borgeres økonomiske dispositioner, herunder opsparing, investeringer, boligkøb, pensionsopsparing m.m.

Lenin og økonomiens kommandohøje

Gode Penge underspiller konsekvent den grundlæggende revolutionære karakter af deres politiske program. Bjerg (2013) forsøger tilmed at bilde læseren ind, at fordi Milton Friedman i 1959 var tilhænger af indførelsen af et 100 pct. reservekrav, er Gode Penges løsningsforslag ikke venstreorienteret. Gode Penges forslag har imidlertid intet med 100 pct. reservekrav at gøre. Det er derimod et forslag om en hel eller delvis nationalisering af bankvæsenet, så Bjerg misbruger Friedmans støtte til 100 pct. reservekrav i 1959 til at foregive, at han så også ville være tilhænger af Gode Penges løsningsforslag om en nationalisering af banksektoren, hvilket er helt utænkeligt.

Den gamle marxist, Ole Bjerg, skjuler, at der er tale om et revolutionært socialistisk projekt, der er inspireret af Lenins teori om, at det for kommunister gælder om at besætte økonomiens kommandohøje for derigennem at opnå kontrol med det private erhvervsliv.

Litteratur

Bjerg, Ole (2013): Gode penge – et kontant svar på gældskrisen. København, Informations Forlag.

Hansen, Jens Frederik (2018): "Gode Penge – en uvidenskabelig redelighed eller er det videnskabelig uredelighed? LIBERTAS nr. 68, 4-17.

Nielsen, Rasmus Hougaard, Ib Ravn, Jonas Jensen & Tune Revsgaard Nielsen (2018): Et pengesystem for alle. Gode Penges forslag til et effektivt & demokratisk pengesystem. Aarhus.

www.godepenge.dk

Yergin, Daniel and Joseph Stanislaw (1998): The Commanding Heights. The Battle for the World Economy. New York.



[1] Foreningen angiver selv, at de er inspireret af organisationen "Positive money", og at de er en del af "International Movement for Monetary Reform", der har aflæggere i 28 lande.

[2] I EU reguleres banker ikke med "reservekrav", der er krav til mængden af kontanter i forhold til indlån på anfordringskonti, men selv hvis man gjorde, ville det være usandsynligt, at den økonomisk set optimale løsning ville være et 100 pct. reservekrav og ikke et reservekrav mellem 0 og 100 pct.


5 kommentarer


Emil Partsch

Emil Partsch @ d. 05. july #1

Det politiske vil jeg undgå at kommentere pa, men det er en fejlslutning at banker skal have aktiver før de låner ud. Aktiver, herunder reserver, skal skaffes for at møde lovgivningsmæssige krav men kan skaffes ex-post. Et lån kan sagtens skabes ud af den blå luft i overensstemmelse med bogføringsprincipper: aktivet for banken er da de skyldte penge (tilgodehavende), passivet depositum hos låntager - og omvendt for låntager. Se f.eks. https://www.bankofengland.co.uk/-/media/boe/files/quarterly-bulletin/2014/money-creation-in-the-modern-economy.pdf?la=en&hash=9A8788FD44A62D8BB927123544205CE476E01654


Claus Langkjær

Claus Langkjær @ d. 07. july #2

Se venligst denne tråd for opklaring på en række misforståelser:

https://www.facebook.com/100005640840164/posts/2469185229791267/?substory_index=26


Claus Langkjær

Claus Langkjær @ d. 07. july #3

Særligt Ib Ravns sammenfattende indlæg:

"Tak til Ole Brandt for at sammenfatte punkterne i TMPs kritik. Her er svar, nummereret som hos TMP. (Bemærk at selv om TMP mener at have outet os som leninister, har vi ikke et politbureau, hvor Gode Penges holdning stanses ud i jern. Så det er *mit* bud, som nok stemmer nogenlunde overens med mine kammeraters (haha, "kammerater", dér fik jeg TMP's tits in a knot, som de siger over there).

1. Gode Penge ønsker ikke at nationalisere bankerne. Vi ønsker at fratage bankerne retten til at skabe penge (idet der er, hvad banker gør i dag gennem udlånet: de skaber bankindeståender, kontopenge). Men bankerne skal forblive private og begynde på at gøre det, de påstår de gør i dag (men ikke gør): udlåne allerede eksisterende penge.

2. Vi drøfter i vores bøger og artikler forskellige modeller for, hvordan kontosystemer skal indrettes efter en pengereform, men i ingen af dem forestiller vi os at Nationalbanken skal have monopol på at modtage anfordringsindskud, som TMP påstår. Essensen er, at borgernes penge ikke skal stå udsat på konti hos banker, der i en krise må dreje nøglen om, så kundernes indeståender forsvinder (som det skete i USA i 1930'erne). Én model, som vi skitserer i bogen "Et pengesystem for alle", er at alle mennesker udstyres med en transaktionskonto, der administreres af ens egen bank, men samles i en pulje med bankens andre indskudskonti og "står" i Nationalbanken", således at hvis banken går konkurs, står pengene på kundernes konti stadig i Nationalbanken og kan overtages af en anden bank og videreføres. Som sagt kan man diskutere hvad det mest hensigtsmæssige er, og heller ikke her er der nogen grund til kommunistforskrækkelse.

3. I reformforslaget forestiller vi os ikke, at kreditstyring fra statens eller Nationalbankens side er central. Det centrale er at pengeskabelsen ikke længere skal foregå efter bankernes forgodtbefindende i forbindelse med udlån, men varetages i en ansvarlig og transparent proces under demokratisk kontrol. Som udgangspunkt skal bankerne selv stå for udlånet, idet de kan låne penge ud, de allerede har tiltrukket fra deres kunder, med hvem de deler den opnåede rente. Hvor meget staten, regeringen eller Nationalbanken skal blande sig i den proces er der delte, meget ideologiske meninger om, også i Gode Penge, så det har vi valgt stort set at udelukke fra vores reformforslag. Hist og pist pipper vi med muligheder, ikke mindst fordi det synes så oplagt i disse år at nøde bankerne til at at investere mere i grøn omstilling og mindre i oppumpning af boligpriser (som de gør nu). Men om det er klogt og hvordan man evt. kan gøre det - det må vi diskutere, og gerne uden al for megen name-calling a la "Socialisme!" "Kommunisme!"

4. "TMP frygter at efter Gode Penges reform vil "staten opnå en næsten fuldstændig kontrol med erhvervslivets finansiering og en stor del af private borgeres økonomiske dispositioner". Det er vildt overdrevet. Nationalbanken eller et pengeskabelsesudvalg skal bestemme, om pengemængden skal udvides med 1,37% eller 2,41% om året, i den ballpark, og det er sådan set det hele. I dag udvider bankerne pengemængden gennem udlånet med et par procent i dårlige tider og 5-10-15% i gode, dvs. snart for lidt til at trække os ud af recession (især fordi udlånet næsten ikke er til SMV), snart for meget til at undgå bobleoppustning. Det bliver måske lidt sværere at blive godkendt til en bolig, der er 30% dyrere end den, du købte for fem år siden, men vi har brug for ro på boligpriserne.

5. Glem snakken om reservekrav. Det er en stort set forældet diskussion, og vi taler ikke om det i "Et pengesystem for alle" (Ole Bjerg gjorde det i bogen i 2013 - men vi har andre har omsider overbevist ham om, at det ikke giver mening i dag :)). Og bankvæsenet skal ikke nationaliseres, kun den pengeskabelse, der nu kører under radaren, uerkendt af borgere og politikere. Banker skal forblive private og gøre det, de bilder os ind de gør i dag: formidle penge fra Per til Poul. Det er ikke en specielt revolutionær ting; det er blot en opdatering af lov om Danmarks Nationalbank fra 1936, hvis §8 siger, at "Banken er eneberettiget til at udstede pengesedler". Modernisér den sætning ved at stryge "-sedler", så andre fomer for penge omfattes, specielt de kontopenge, bankerne har et reelt monopol på at skabe i dag. Mere skal der ikke til."


Andreas Thommesen

Andreas Thommesen @ d. 09. july #4

Spændende kritik, og endnu en grund til at syntes godt om Gode Penge.


Christian Stassen

Christian Stassen @ d. 11. july #5

Et par pointer:

1) Hvis man ser forslaget fra Gode Penge som et forslag om at banker skal udbyde en transaktionskonto som er en de facto konto i nationalbanken, dvs "online kontanter", men at kunder kan vaelge mellem at have sine penge i denne konto (som nok vil have en lav, nok endda negativ, rente) eller i en konto hvorfra banken vil kunne bruge indskud til udlaan, saa er det nok svaert at se Gode Penges forslag som noget daarligt. I vaerste fald er det ligegyldigt (se #2 nedenfor), i bedste fald er det bedre for forbrugerne.
ad1) en pointe mange misforstaar - som jeg personligt synes er central for forslag som Gode Penge's, selvom det for dem ikke er super central - er at man i det nuvaerende bank system naesten er tvunget til at have penge i banken. i "de gamle dage" blev de fleste ting ordnet kontant, og man handlede derfor i nationalbankens penge. nu er naesten alle betalinger elektroniske, men nationalbanken har (ikke endnu i hvert fald) udvilket elektroniske penge, saa man er som forbruger tvunget til at veksle sine nationalbank penge til bank penge (de to ting er IKKE det samme). det har den konsekvens at banker har rekordstore indskud. hvis man kunne vaelge at have en "elektronisk Krone-wallet" saa ville mange nok bare have deres elektroniske kontanter liggende der.

2) man kan saa maaske sige at HVIS der var efterspoergsel efter en saadan konto, saa ville bankerne udbyde den allerede, og det beviser at en transaktionskonto ikke efterspoerges og at den derfor ikke vil blive brugt og er ligegyldig. Hertil vil jeg sige:
2a) der ER faktisk ved at ske et udbud af denne slags service (som jeg kalder "zero leverage banking") - del elementer af dette er hvad krypto valutaer indeholder, og andre typer betalingsfirmaer udbyder netop dette. at bankerne ikke udbyder det er nok primaert fordi det ville kannibalisere deres egen forretning.
2b) finansiel viden blandt den almene borger er ikke stor, og at den nuvaerende struktur af markedet reelt tvinger folk til at have deres penge i banken fremfor kontanter er ikke velforstaaet af de fleste, ikke engang blandt oekonomer. derfor kan banker "slippe afsted med" at lade som om indskud i banker er "sikre", hvilket da ogsaa er hvorfor bank runs er saa katastrofale fordi folk pludselig indser at det er de ikke

3) at sige at et krav om en skabelse af en transaktionskonto betyder ingen kreditskabelse af banker er forhindret. der er fortsat efter dette intet der hindrer banker fra at skabe penge. jeg kan som bank A for eksempel tilbyde folk en bedre rente paa min "bankkonto" end paa min "transaktionskonto", og det vil maaske lokke nogle penge over, og saa kan jeg fortsaette min laane aktivitet. selv hvis jeg ikke bruger indskud kan jeg som bank for eksempel udstede obligationer og derefter bruge proceeds til udlaan.

4) at sige at reservekrav er "foraeldet" er ikke korrekt. det er korrekt at den "typiske" model man finder i en tekstbog ikke er specielt retvisende, men jeg kan garantere (fra erfaring) for at forskellige reservekrav - i form af forskellige kapital ratios, som LCR, NSFR osv - driver en ekstrem stor del af beslutningen om hvor meget der skal laanes ud. Det er ikke nationalbankens reservekrav, det er mere Basel regler osv, men det er reelt det samme princip. der hvor jeg vil sige at konceptet er foraeldet er at det fremstiller ting som for simple ift hvor komplicerede de er. forskellige delmarkeder har forskellige reserve krav, og de opfoerer sig derfor forskelligt. samspillet mellem dem er meget kompliceret - det var for eksempel nok primaert et nedbrud i repo markederne der fik lehman til at kollapse, og repo markederne har under de nuvaerende bank regler en kapital kravs struktur hvor det er meget svaert for dem at bryde sammen men HVIS de goer er det meget svaert at fikse dem, og HVIS de goer vil det have effekt paa andre sektorer.


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger

Torben Pedersen

Cand polit. et exam art, Ph.D. fra Københavns Universitet. Har studeret økonomi i et år på Harvard University og på University of Chicago. Redaktør af Libertas. Blogger om økonomi og liberalisme, om frihed og velstand.