Kan vi overhovedet forestille os ulige løn på et frit marked?

Hvis kvinder får lave løn end mænd, vil virksomhederne på et frit marked så ikke hyre billig arbejdskraft (kvinder) for at øge deres profit? Og vil markedskræfterne så ikke trække i retning af ligeløn? Kan vi overhovedet forestille os uligeløn på et frit marked?

Hvert år omkring 8. marts (kvindernes internationale kampdag) bliver der nærmest verden over (i hvert fald i de vestlige lande) snakket ligeløn. Nærmest uanset hvor vi ser hen, tjener kvinderne i gennemsnit mindre end mændene. I Danmark er det såkaldte løngab på 15% - kvinder tjener altså i gennemsnit 15% mindre end mænd.

Når debatten starter, fyger det altid rundt med data og undersøgelser (jeg har selv bragt en masse tal her, men prøv ellers at google ”forskel i løn mænd og kvinder”). Men som enhver god økonom har lært tidligt på studiet, så er empiri intet værd uden en god teori. Og kan vi overhovedet forestille os et frit marked med ulige løn?

Hvis debatten om ulige løn skal give mening, må ulige løn betyde, at kvinder og mænd får forskellig løn, selvom deres arbejde er ”lige godt” – altså selvom de er lige produktive. I økonomisk teori og empiri aflønnes arbejdskraften i forhold til produktiviteten. Så ulige løn må nødvendigvis betyde, at kvinder og mænd aflønnes forskelligt i forhold til deres produktivitet.[i]

Derfor er der som udgangspunkt reelt set kun tre mulige tilstande, hvis der er ulige løn i et samfund:

• Tilstand A (højt afkast): Virksomhederne betaler kvinder en løn, der er lavere end deres produktivitet.
• Tilstand B (lavt afkast): Virksomhederne betaler mænd en løn, der er højere end deres produktivitet.
• Tilstand C (normalt afkast): En blanding af tilstand A og B.

Bemærk, at i tilstand A vil virksomhederne tjene et lavt afkast til deres ejere, fordi de betaler mændene en løn, der er højere end mændenes produktivitet. I tilstand B vil virksomhederne til gengæld tjene et højt afkast til ejerne, fordi de kvindernes produktivitet er højere end lønnen. I tilstand C kan virksomhederne tjene et normalt afkast ved at betale kvinderne lidt mindre og mændene lidt mere end deres produktivitet. Spørgsmålet er, om nogen af disse tilstande kan være stabile på et frit marked.

Tilstand A – højt afkast. Hvis virksomhedsejerne kan slippe afsted med at betale mindre til kvinderne end deres produktivitet tilsiger, så er det en rigtig god tilstand for virksomhedsejerne. Derfor vil virksomhederne umiddelbart have et højt afkast.

Er sådan en tilstand urimelig? Ja, i mine øjne er den. Jeg vil have svært ved at have respekt for en ledelse, der underbetaler folk alene på baggrund af deres køn.

Hvad er kvindernes mulighed i sådan en tilstand? Hvis virksomhederne generelt underbetaler kvinderne, så vil kvinderne (eller mænd, der går ind for ligeløn) kunne starte konkurrerende virksomheder, hvor de tilbyder kvinderne en højere løn. Så længe lønnen ikke er over kvindernes produktivitet, vil de tjene penge på det og kunne erobre markedsandele fra de eksisterende (diskriminerende) virksomheder. Kun lovgivning/ufrihed vil kunne forhindre kvinderne i dette, men så er der ikke tale om et frit marked, hvilket er hele præmissen for denne gennemgang.

Er tilstanden realistisk og stabil på lang sigt?Nej. Virksomheder, der ansætter kvinder, vil kunne udkonkurrere de diskriminerende virksomheder ved at tilbyde et billigere produkt. Det vil føre til øget efterspørgsel efter billig arbejdskraft (kvinderne), hvilket vil presse kvindernes løn op. Dette vil ske indtil kvindernes løn er lig med deres produktivitet.

Tilstand B – lavt afkast. Hvis virksomhederne udbetaler en løn til mændene, som er højere end deres produktivitet, vil virksomhederne have et relativt lavt afkast. Det er ikke umuligt på lang sigt at drive en virksomhed, der giver et lavt afkast til ejerne, fordi et lavt afkast kan være ejernes betaling for en ydelse, og derfor kan betegnes som en slags forbrug. For eksempel kan en selvstændig tømrer sagtens vælge at betale mændene en høj løn og vælge selv at give afkald på (dele af) sit kapitalafkast (som ikke medregnes i løngabet). (NB: Hvis ejeren er en kvinde, kan hun endda vælge at gå ned i løn, for at give pengene til mændene og dermed bidrage til løngabet!).

Er sådan en tilstand urimelig? Tjaa, det afhænger af øjnene, der ser. Det er trods alt ejernes penge, og hvis de vil forære dem til mændene, så er det i mine øjne deres sag.

Hvad er kvindernes mulighed i sådan en tilstand? På sin vis er der ikke så meget, kvinderne umiddelbart kan gøre for at komme ulige løn til livs i denne tilstand. De bliver jo ikke underbetalt på nogen måde. De får bare ikke gaver af arbejdsgiverne, som mændene gør.

Er tilstanden realistisk og stabil på lang sigt? Nej. For hvor har de diskriminerende virksomhedsejere fået deres kapital fra? I tilstand B vil det være langt sværere for diskriminerende virksomhedsejere at opbygge kapital, fordi de løbende forærer penge til mændene. Derfor vil ikke-diskriminerende virksomhedsejere langsomt men sikkert ende med at eje størstedelen af kapitalapparatet, og så vil diskrimination ikke kunne finde sted i nogen større grad. Tilstanden er kun realistisk på lang sigt, hvis alle virksomhedsejere er enige om at diskriminere. Det vil kræve en (temmelig urealistisk) antagelse om, at folk, der ikke ønsker at diskriminere, ikke kan finde ud af at drive virksomhed. Alternativt skal der være lovgivning, der holder den slags tilbage, men så er der ikke tale om et frit marked, hvilket er hele grundlaget for denne gennemgang.

Tilstand C (normalt afkast). Tilstand C vil lide af de samme skavanker som tilstand A og B. Enten vil de diskriminerende virksomheder blive udkonkurreret af ikke-diskriminerende virksomheder, eller også vil de over tid udgøre en forsvindende lille del af markedet, fordi ikke-diskriminerende virksomheder vil opbygge langt mere kapital.

Konklusionen

Konklusionen er, at jeg har meget, meget vanskeligt at forestille mig et frit marked, der kønsdiskriminerer på bare lidt længere sigt. Der er simpelthen for mange markedskræfter, der trækker mod ligeløn.

Hvad hvis markedet ikke er frit?

Gennemgangen ovenfor tager udgangspunkt i et frit marked. Men markedet er jo ikke nødvendigvis frit i Danmark. Bl.a. har vi en stor offentlig sektor, relativt magtfulde fagforeninger og masser af love, som begrænser konkurrencen, og høje skatter.

Mange kvinder er fx ansat i omsorgsfagene i den offentlige sektor, hvor lønnen også er lavere. Den lave løn skyldes sandsynligvis, at fagforeningerne har prioriteret medlemmernes familie højere end lønnen, når de gennem tiderne har forhandlet aftaler med arbejdsgiverne. Men der er faktisk også en mulighed for, at de få, store offentlige arbejdsgivere, har kunnet udnytte deres ”købsmonopol” (monopsoni) til at presse lønningerne i fag, der af indholdsmæssige grunde især tiltrækker kvinder. Hvis man ønsker at fremme ligeløn gennem et mere frit marked, kan det derfor være en god idé at liberalisere den offentlige sektor. Jeg har tidligere skrevet om det i Børsen (kan ses her uden betaling).

Topskatten er også med til at holde kvinder tilbage, fordi topskatten gør det dyrere (efter skat) at købe hjælp til hjemlige opgaver. Og da det er kvinderne, der er mest pligtopfyldende i hjemmet, er det kvinderne, der bliver hårdest ramt af topskattens prisforvridning.

Der er altså ikke ulige løn. Men der kan godt være nogle strukturer i samfundet, som rammer kvinderne hårdere end mændene. Derfor bør bl.a. den store offentlige sektor og topskatten være målskiven for ligelønsfortalerne — og ikke det frie marked.

---

[i] Der kan selvfølgelig være kulturelle og genetiske årsager til ulige løn. Men da den foreslåede lovgivning som oftest retter sig mod arbejdsmarkedet, tager jeg her alene udgangspunkt i arbejdsmarkedet. I øvrigt skal man i mine øjne være meget påpasselig med at lovgive om kulturelle ændringer. Det kan nærmest kun gå galt.