Jonas Herby

Kan vi overhovedet forestille os ulige løn på et frit marked?

Hvis kvinder får lave løn end mænd, vil virksomhederne på et frit marked så ikke hyre billig arbejdskraft (kvinder) for at øge deres profit? Og vil markedskræfterne så ikke trække i retning af ligeløn? Kan vi overhovedet forestille os uligeløn på et frit marked?

Hvert år omkring 8. marts (kvindernes internationale kampdag) bliver der nærmest verden over (i hvert fald i de vestlige lande) snakket ligeløn. Nærmest uanset hvor vi ser hen, tjener kvinderne i gennemsnit mindre end mændene. I Danmark er det såkaldte løngab på 15% - kvinder tjener altså i gennemsnit 15% mindre end mænd.

Når debatten starter, fyger det altid rundt med data og undersøgelser (jeg har selv bragt en masse tal her, men prøv ellers at google ”forskel i løn mænd og kvinder”). Men som enhver god økonom har lært tidligt på studiet, så er empiri intet værd uden en god teori. Og kan vi overhovedet forestille os et frit marked med ulige løn?

Hvis debatten om ulige løn skal give mening, må ulige løn betyde, at kvinder og mænd får forskellig løn, selvom deres arbejde er ”lige godt” – altså selvom de er lige produktive. I økonomisk teori og empiri aflønnes arbejdskraften i forhold til produktiviteten. Så ulige løn må nødvendigvis betyde, at kvinder og mænd aflønnes forskelligt i forhold til deres produktivitet.[i]

Derfor er der som udgangspunkt reelt set kun tre mulige tilstande, hvis der er ulige løn i et samfund:

  • Tilstand A (højt afkast): Virksomhederne betaler kvinder en løn, der er lavere end deres produktivitet.
  • Tilstand B (lavt afkast): Virksomhederne betaler mænd en løn, der er højere end deres produktivitet.
  • Tilstand C (normalt afkast): En blanding af tilstand A og B.

Bemærk, at i tilstand A vil virksomhederne tjene et lavt afkast til deres ejere, fordi de betaler mændene en løn, der er højere end mændenes produktivitet. I tilstand B vil virksomhederne til gengæld tjene et højt afkast til ejerne, fordi de kvindernes produktivitet er højere end lønnen. I tilstand C kan virksomhederne tjene et normalt afkast ved at betale kvinderne lidt mindre og mændene lidt mere end deres produktivitet. Spørgsmålet er, om nogen af disse tilstande kan være stabile på et frit marked.

Tilstand A – højt afkast. Hvis virksomhedsejerne kan slippe afsted med at betale mindre til kvinderne end deres produktivitet tilsiger, så er det en rigtig god tilstand for virksomhedsejerne. Derfor vil virksomhederne umiddelbart have et højt afkast.

Er sådan en tilstand urimelig? Ja, i mine øjne er den. Jeg vil have svært ved at have respekt for en ledelse, der underbetaler folk alene på baggrund af deres køn.

Hvad er kvindernes mulighed i sådan en tilstand? Hvis virksomhederne generelt underbetaler kvinderne, så vil kvinderne (eller mænd, der går ind for ligeløn) kunne starte konkurrerende virksomheder, hvor de tilbyder kvinderne en højere løn. Så længe lønnen ikke er over kvindernes produktivitet, vil de tjene penge på det og kunne erobre markedsandele fra de eksisterende (diskriminerende) virksomheder. Kun lovgivning/ufrihed vil kunne forhindre kvinderne i dette, men så er der ikke tale om et frit marked, hvilket er hele præmissen for denne gennemgang.

Er tilstanden realistisk og stabil på lang sigt?Nej. Virksomheder, der ansætter kvinder, vil kunne udkonkurrere de diskriminerende virksomheder ved at tilbyde et billigere produkt. Det vil føre til øget efterspørgsel efter billig arbejdskraft (kvinderne), hvilket vil presse kvindernes løn op. Dette vil ske indtil kvindernes løn er lig med deres produktivitet.

Tilstand B – lavt afkast. Hvis virksomhederne udbetaler en løn til mændene, som er højere end deres produktivitet, vil virksomhederne have et relativt lavt afkast. Det er ikke umuligt på lang sigt at drive en virksomhed, der giver et lavt afkast til ejerne, fordi et lavt afkast kan være ejernes betaling for en ydelse, og derfor kan betegnes som en slags forbrug. For eksempel kan en selvstændig tømrer sagtens vælge at betale mændene en høj løn og vælge selv at give afkald på (dele af) sit kapitalafkast (som ikke medregnes i løngabet). (NB: Hvis ejeren er en kvinde, kan hun endda vælge at gå ned i løn, for at give pengene til mændene og dermed bidrage til løngabet!).

Er sådan en tilstand urimelig? Tjaa, det afhænger af øjnene, der ser. Det er trods alt ejernes penge, og hvis de vil forære dem til mændene, så er det i mine øjne deres sag.

Hvad er kvindernes mulighed i sådan en tilstand? På sin vis er der ikke så meget, kvinderne umiddelbart kan gøre for at komme ulige løn til livs i denne tilstand. De bliver jo ikke underbetalt på nogen måde. De får bare ikke gaver af arbejdsgiverne, som mændene gør.

Er tilstanden realistisk og stabil på lang sigt? Nej. For hvor har de diskriminerende virksomhedsejere fået deres kapital fra? I tilstand B vil det være langt sværere for diskriminerende virksomhedsejere at opbygge kapital, fordi de løbende forærer penge til mændene. Derfor vil ikke-diskriminerende virksomhedsejere langsomt men sikkert ende med at eje størstedelen af kapitalapparatet, og så vil diskrimination ikke kunne finde sted i nogen større grad. Tilstanden er kun realistisk på lang sigt, hvis alle virksomhedsejere er enige om at diskriminere. Det vil kræve en (temmelig urealistisk) antagelse om, at folk, der ikke ønsker at diskriminere, ikke kan finde ud af at drive virksomhed. Alternativt skal der være lovgivning, der holder den slags tilbage, men så er der ikke tale om et frit marked, hvilket er hele grundlaget for denne gennemgang.

Tilstand C (normalt afkast). Tilstand C vil lide af de samme skavanker som tilstand A og B. Enten vil de diskriminerende virksomheder blive udkonkurreret af ikke-diskriminerende virksomheder, eller også vil de over tid udgøre en forsvindende lille del af markedet, fordi ikke-diskriminerende virksomheder vil opbygge langt mere kapital.

Konklusionen

Konklusionen er, at jeg har meget, meget vanskeligt at forestille mig et frit marked, der kønsdiskriminerer på bare lidt længere sigt. Der er simpelthen for mange markedskræfter, der trækker mod ligeløn.

Hvad hvis markedet ikke er frit?

Gennemgangen ovenfor tager udgangspunkt i et frit marked. Men markedet er jo ikke nødvendigvis frit i Danmark. Bl.a. har vi en stor offentlig sektor, relativt magtfulde fagforeninger og masser af love, som begrænser konkurrencen, og høje skatter.

Mange kvinder er fx ansat i omsorgsfagene i den offentlige sektor, hvor lønnen også er lavere. Den lave løn skyldes sandsynligvis, at fagforeningerne har prioriteret medlemmernes familie højere end lønnen, når de gennem tiderne har forhandlet aftaler med arbejdsgiverne. Men der er faktisk også en mulighed for, at de få, store offentlige arbejdsgivere, har kunnet udnytte deres ”købsmonopol” (monopsoni) til at presse lønningerne i fag, der af indholdsmæssige grunde især tiltrækker kvinder. Hvis man ønsker at fremme ligeløn gennem et mere frit marked, kan det derfor være en god idé at liberalisere den offentlige sektor. Jeg har tidligere skrevet om det i Børsen (kan ses her uden betaling).

Topskatten er også med til at holde kvinder tilbage, fordi topskatten gør det dyrere (efter skat) at købe hjælp til hjemlige opgaver. Og da det er kvinderne, der er mest pligtopfyldende i hjemmet, er det kvinderne, der bliver hårdest ramt af topskattens prisforvridning.

Der er altså ikke ulige løn. Men der kan godt være nogle strukturer i samfundet, som rammer kvinderne hårdere end mændene. Derfor bør bl.a. den store offentlige sektor og topskatten være målskiven for ligelønsfortalerne — og ikke det frie marked.



[i] Der kan selvfølgelig være kulturelle og genetiske årsager til ulige løn. Men da den foreslåede lovgivning som oftest retter sig mod arbejdsmarkedet, tager jeg her alene udgangspunkt i arbejdsmarkedet. I øvrigt skal man i mine øjne være meget påpasselig med at lovgive om kulturelle ændringer. Det kan nærmest kun gå galt.


16 kommentarer


Anne Sophie Schytt Lassen

Anne Sophie Schytt Lassen @ d. 29. march #7

Hej Jonas
Det lyder jo som om du er meget inspireret af Beckers gamle diskriminations-model. Hvis du oprigtigt interesserer dig for ligeløn, årsager og evt policy forslag så vil jeg anbefale noget lidt nyere forskning.
F.eks Kleven, Landias og Søgaard (2018) eller Daly og Groes (2017). Du kan også se "Netflix explained", som har et afsnit der hedder "Why women are paid less".

Hvis du læser noget nyere litteratur, vil du nok se at "child penalty" og arbejdsmarkedsbeslutninger efter man har fået børn driver det meste af "uligelønnen". For at forstå det, vil jeg anbefale Bertrand, Kamenica og Pan (2015), der kommer mere nogle (mere) interessante bud på, hvorfor kvinder tjener mindre end deres potentiale.

Hvad policy-forslag angår, kunne man jo overveje en islandsk barsels-model, der ligestiller begge forældrene ift barslen.


Jonas Herby

Jonas Herby @ d. 29. march #8

Indsigten ovenfor gælder selvfølgelig også i forhold til sammensætningen af bestyrelser, som Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen har kastet sig over.

Se fx
* https://finans.dk/karriere/ECE11281329/halvdelen-af-landets-stoerste-virksomheder-har-ingen-kvinder-i-bestyrelsen/?ctxref=ext
* https://www.dr.dk/nyheder/politik/minister-til-maend-om-barsel-og-ligestilling-kom-ind-i-kampen-ellers-har-vi-andre

PS: Læs også Carl-Johan Dalgaards gamle blogindlæg om erfaringerne med kønskvoter i Norge: https://altandetlige.dk/blog/carljohandalgaard/effekten-kvindekvoter-norske-erfaringer-546


Jeppe Druedahl

Jeppe Druedahl @ d. 29. march #9

Jeg synes, at du burde udskifte din antagelse om "et frit marked" med en antagelse om "et marked med perfekt/fuldkommen konkurrence". Med et "frit marked" menes typisk et marked der er underlagt få regler og reguleringer. Det er dog lagt fra det samme som et marked med fuldkommen konkurrence. I en markedsøkonomi med ufuldkommen konkurrence (grundet fx markedsmagt eller asymmetrisk information) vil der være en merprofit ("økonomisk profit", "economic rent"), som ikke bliver konkurreret væk, og ikke behøves at være fordelt ligeligt på tværs af køn. Selv hvis en sådan merprofit konkurreres bort på længere sigt er det ikke til stor hjælp for dem som ikke får en del af den i dag. Ligeløn "nu og her" og "på lang sigt" er ret forskellige ting.


Jonas Herby

Jonas Herby @ d. 29. march #10

Hej Anne

I det debatindlæg på Altinget, jeg linker til i mit indlæg*, bruger jeg netop data fra Kleben et al. (2018). Daly & Groes (2017) kendte jeg ikke, men den overordnede konklusion er (ud fra abstract) den samme og bekræfter mit indlæg ovenfor: Uligeløn opstår ikke pga. diskrimination på arbejdsmarkedet, men fordi mænd og kvinder er forskellige og agerer forskelligt. Det samme er vel konklusionen ud fra Bertrand et al. (2015)?

Min interessere for ligeløn og policyforslag ligger primært i, at politikerne skal passe på ikke at destruere værdi. De kilder, du refererer til, antyder jo kraftigt, at lønforskellen skyldes kultur og gener. Man kan godt ændre kulturen gennem lovgivning, men det er i mine øjne ekstremt svært at være sikker på, at man ændrer kulturen til noget bedre (og hvem skal egentlig bestemme, hvad der er er "bedre"?).

* Det er første link i indlægget, men blogindlægget på Altinget kan også findes her (ungated): https://www.altinget.dk/artikel/jonas-herby-det-frie-marked-er-bedst-til-at-sikre-ligeloen


Jonas Herby

Jonas Herby @ d. 29. march #11

@Jeppe Druedahl: God pointe. Du har ret.


Anne Sophie Schytt Lassen

Anne Sophie Schytt Lassen @ d. 29. march #12

To pointer
1. Der er ingen af de papirer, jeg nævner, der henviser til gener. Hvorfor mænd og kvinder "agerer" eller "er" forskellige tilskrives normer og kønsroller
2. Hvad er det for "værdier" som ikke skal "destrueres"?


Jeppe Druedahl

Jeppe Druedahl @ d. 29. march #13

Fra Kleven et. al:

"The unexplained gap in traditional decomposition analyses is often labeled “discrimination”, but our analysis highlights that the unexplained gap is largely due to children. This does not rule out discrimination, but implies that potential discrimination operates through the impacts of children"

Selv hvis vi kan forklare lønforskelle på tværs af køn ved fx forskellige valg af brancher og sandligheder for at blive ledere mv. kan der sagtens være diskrimination.


Jonas Herby

Jonas Herby @ d. 29. march #14

@Anne:
1) Nej, men det er ret åbenlyst at kvinder og mænd er genetisk forskellige. Hvor meget af lønforskellen, der skyldes gener henholdsvis kultur, skal jeg ikke kloge mig på (Lone Frank har vist skrevet en del om netop det), men begge dele spiller sandsynligvis ind.
2) Hvis man forsøger at reparere noget, der ikke er i stykker, destruerer man typisk værdi. Se fx Bennedsen (2018): https://www.economics.ku.dk/fambuss/publications/gender_pay_oct25pm.pdf

@Jeppe: Nej, det vil man sandsynligvis aldrig kunne afvise. For selv om forskere viser, at kvindelige Uber-chauffører ikke bliver diskrimineret, så kan man jo altid påstå, at algoritmen alligevel diskriminerer, fordi den reagerer på noget, der favoriserer mænd. Det samme gælder overenskomster, som giver højere løn for overarbejde (som mænd tager mere end kvinder). Men hvem skal føre bevisførelsen her?


Jeppe Druedahl

Jeppe Druedahl @ d. 29. march #15

Det er dig som refererer til Kleven et. al. (2018) som empirisk bevis for din påstand om at: "Uligeløn opstår ikke pga. diskrimination på arbejdsmarkedet, men fordi mænd og kvinder er forskellige og agerer forskelligt." Det er i strid med forfatternes egne konklusioner, som det citat jeg giver klart viser. Jeg synes, at det er meget problematisk, at du ikke åbent anerkender den fejl. I en universitets-opgave ville jeg bedømme det til at være citatfusk.

Din fortolkning af Bennedsen et. al. (2018) er også tvivlsom. Selv siger han:

"- Vi kan ikke ud fra vores analyser se, hvorfor produktiviteten falder i de virksomheder, som skal opgøre kønsopdelte lønstatistikker, men det kan skyldes, at den større tydelighed omkring den manglende ligeløn medvirker til utilfredshed blandt nogle af de kvindelige ansatte- og dermed mindre motivation til at yde maksimalt i jobbet. Eller at nogle af mændene er skuffede over, ikke at kunne få så store lønstigninger som førhen. Men da de samlede lønomkostninger også falder, er virksomhedernes profit uændret, så man kan ikke bruge faldet i produktivitet som argument mod at bruge kønsopdelte lønstatistikker som ligeløns-redskab, siger Morten Bennedsen." (https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2018/12/synlighed-om-loen-giver-stoerre-ligeloen/)


Jonas Herby

Jonas Herby @ d. 29. march #16

Kleven et. al. (2018): Det er en kommentar til blogindlæg og ikke en universitetsopgave. Jeg kunne godt have skrevet "empiriske studier kan ikke dokumentere, at uligeløn opstår som følge af kønsdiskrimination", men er det et stort problem?

Bennedsen et. al. (2018): Det er ikke et argument imod ordningen for virksomhederne på lang sigt. Men samfundet bliver umiddelbart fattigere (uden at nogen bliver bedre stillet), og det er vel et reelt argument imod indgreb?


Anne Sophie Schytt Lassen

Anne Sophie Schytt Lassen @ d. 29. march #17

1. Så du giver mig ret i at de nævnte papirer ikke siger noget som helst om gener? Meget få økonomer kan jo sige noget begavet om forholdet mellem biologi og sociologi, så det står der jo sjældent noget særligt indsigtsfuldt om det i den økonomiske litteratur.
2. For mig ligner det at "noget er i stykker" når kvinders uddannelse stort set ikke påvirker deres child penalty (Kleven et al, 2018), den relative indkomst i hjemmet ikke forklarer hvem der bruger tid på "børneproduktion" vs markedsproduktion (Daly & Groes, 2016) og at kvinders arbejdsmarkedsresultater afhænger positivt af deres partners potentiale (Bertrand et al, 2017)

Og dine policy-forslag tager ikke hensyn de resultater, og den forklaring der faktisk fremføres i litteraturen: nemlig normer!
Det gør derimod et forslag om en islandsk barselsmodel


Jonas Herby

Jonas Herby @ d. 29. march #18

1) Ja. Når jeg skriver, at "de antyder", så er det min fortolkning af resultaterne. Når ikke man kan finde diskrimination, må(eller i hvert fald kan) forskellen i gennemsnit jo skyldes andre ting.

2) Hvorfor er det tegn på, at noget er i stykker? Der er andet i livet end indkomst, og det synes jeg, vi skal have respekt for. At kulturelle/genetiske forhold gør, at kvinder og mænd fx oftest finder sammen i par, hvor manden er ældre og/eller har højere indkomst, er i mine øjne ikke det samme, som at noget er "i stykker". Det er bare sådan vi vælger. Det er fint at debattere det, for måske skal vi vælge anderledes (og bl.a. forsøge at opdrage vores døtre anderledes). Men det er i mine øjne absolut ikke noget, man skal forsøge at reparere med lovgivning.

Jeg har ingen policy-forslag. Jeg har kun advarselstegn mod de forslag, jeg ser. I mine øjne gør øremærket barsel ikke noget godt overhovedet. Den fratager familierne en mulighed, som de ellers kunen have brugt, og det vil alt andet lige stille dem dårligere.


Anne Sophie Schytt Lassen

Anne Sophie Schytt Lassen @ d. 29. march #19

Igen må jeg opfordre dig til at læse noget nyere litteratur - og måske mere end abstractet. Det er netop ikke den forklaringsmodel om ældre mænd, der tjener mere som fremføres i Bertrand et al. (2015).
Og når du nu nævner opdragelse, når er der jo også nogle papirer, der kigger på effekten af mødres arbejdsmarkeds-deltagelse på næste generation. Så ja, måske skal vi også gøre noget andet mht opdragelse og rollemodeller.

Den sidste del af dit blog-indlæg lød som et policy-proposal. My bad, hvis det ikke skal forstås sådan.


Jonas Herby

Jonas Herby @ d. 29. march #20

@Anne
Ang. Policy: Du har ret. Det er det :-) Men i mit sind er formålet ikke at skabe ligeløn (bare en mulig sideeffekt), så derfor tænkte jeg ikke over dem. Så det er faktisk my bad :-)

Jeg forstår ikke din pointe med Bertrand et al. (2015). Hvorfor er den vigtig ift. blogindlægget? Hvor skriver de, at kvinder diskrimineres på arbejdsmarkedet?

Kleven et al. kigger på opdragelse og viser, at det er en forklarende faktor. Men de påviser diskrimination.

Det er gode kommentarer, du er kommet med, men jeg kan ikke lure om du er utilfreds med mine konklusioner i blogindlægget eller blot ønsker at uddybe hvad der er i spil. Når du skriver "Igen må jeg opfordre dig til at læse noget nyere litteratur", får jeg fornemmelsen af, at det er det første, men dine kommentarer er bare ikke gået på diskrimination på et frit (dvs. konkurrence) marked endnu.

Så nu spørger jeg altså lige ud - håber det er ok :-)
1) Mener du, at der er kønsdiskrimination på arbejdsmarkedet, som man (på en ønskværdig måde) potentielt kan regulere væk med fx kønskvoter i bestyrelser og åbne lønstatistikker?
2) Mener du, at regulering, der påvirker kulturen, med rimelig sikkerhed vil skabe et bedre samfund. Og hvad er din dokumentation evt. for det?


Jonas Herby

Jonas Herby @ d. 29. march #21

Her er mine egne svar på mine spørgsmål:
1) Nej. Det er der intet, der tyder på.
2) Nej. Jeg vil være ekstremt nervøs mht. forcere kulturelle ændringer gennem lovgivning.


Anne Sophie Schytt Lassen

Anne Sophie Schytt Lassen @ d. 29. march #22

Min pointe er, at hvis du er interesseret i at forstå, hvorfor der ikke er ligeløn, så er Beckers diskrimineringsmodel, som det virker som om du er meget inspireret af, ikke den mest relevante. Om end jeg tror at (især statistisk) diskriminering forekommer. Jeg peger dig i retning af noget litteratur, som jeg mener, at du med fordel kunne læse, hvis du oprigtig er interesseret i at forstå emnet. Så ja, jeg er utilfreds med dine konklusioner, fordi jeg ikke mener du peger på den vigtigste hindring ift. ligeløn.

1) Nej, jeg kender ikke til noget (økonomisk) forskning, der underbygger at lønstatistikker eller kønskvoter i bestyrelsen skulle have noget særlig effekt på kønsdiskrimination. Jeg har dog for nyligt stødt på et papir af Besley, Folke, Persson og Rickne (2017) der vist antyder at med kønskvoter i politik er de middelmådige mænd, der ryger ud. Så på den måde er det vist ikke så farligt ;)
Om der er andre effekter (f.eks. afledte effekter af representation/rollemodeller) skal jeg ikke kloge mig på.
2) For at have en meningsfyldt diskussion om det, tror jeg du bliver nødt til at speficere hvad du mener med kultur? Er det en del af kulturen, hvor meget det forventes at far og mor tager del i "børneproduktionen"? For det mener jeg det er. Og man har jo f.eks. gennem lovgivning i vores nabo-lande forsøgt at rykke ved de forventninger. Og så vidt jeg ved, har det ikke haft samfundsomstyrtende konsekvenser at skabe forventninger (blandt både arbejdsgivere og forældre) om at fædre i større grad også er omsorgspersoner for deres små børn.


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger