Jonas Herby

Påvirker ét års relativ fattigdom virkelig børn for evigt?

Gang på gang fremhæves det - med reference til et studie fra forskere fra Aarhus Universitet - at relativ fattigdom påvirker børns indkomst i fremtiden. Men er studiet så solidt, at vi skal begynde at føre politik på baggrund af det?

I debatten om ”fattige” børn i Danmark henvises der ofte til studiet ”The Long-Term Effect of Childhood Poverty” (Lesner 2016) fra Aarhus Universitet, som kommer frem til, at børn af ”fattige” forældre tjener mindre, når de bliver voksne, selv hvis forældrene kun er ”fattige” i et enkelt år (jeg sætter ”fattige” i anførselstegn, fordi det føles mærkeligt at tale om ”fattige” i Danmark, når en person på laveste kontanthjælp trods alt tilhører den økonomiske elite på verdensplan – bær over med mig).

Resultatet virker overraskende. Det er normalt ekstremt svært at ændre på børns muligheder for at få succes.

I studiet defineres ”fattige” børn som de børn, hvor forældrenes (ekskl. studerende) disponible indkomst er mindre end halvdelen af medianindkomsten (medianindkomsten er det beløb, hvor halvdelen af befolkningen tjener mindre, og halvdelen tjener mere). Og studiet finder, at bare ét år i relativ ”fattigdom” (for det er det, man måler) for en 13-årig reducerer indkomsten som 30-årig med 6,4%, mens effekten er ca. 2% (men insignifikant), hvis den relative ”fattigdom” opleves som 10-12-årige eller som 16-18-årig.

Selv hvis jeg ser bort fra min egen politiske agenda (jeg er liberal, hvis du er i tvivl), virker resultatet meget overraskende for mig. Det er nemlig normalt ekstremt svært at ændre på børns muligheder for at få succes. I bogen ”Selfish reasons to have more kids”, gennemgår forfatteren en lang række adoptionsstudier (hvor man ser på konsekvenserne for børn af at ende i forskellige familier), og de viser generelt, at det er meget, meget svært at påvirke børns fremtid — fx deres fremtidige indkomst. I et studie fra 60’erne lykkedes det ganske vist forskerne at øge børnenes indkomst som 40-årige med ca. 40% (Perry-studiet) - men det var ved en omfattende indsats, som bl.a. inkluderede 2½ times undervisning af børnene hver dag og 1½ times 1:1 forældretræning hver uge igennem to år i den helt tidlige barndom i 3- og 4-årsalderen. Derfor virker det overraskende, hvis ét enkelt år med lav indkomst (fx pga. midlertidig arbejdsløshed) skulle have så store konsekvenser for børnene, som Lesner kommer frem til.

Og der er da også en række ting, man skal være opmærksom på i studiet fra forskerne fra Aarhus Universitet.

For det første er det ekstremt vanskeligt at isolere en enkelt effekt (lav indkomst hos forældrene) fra alt det andet, som også har indflydelse på børnenes opvækst. Så selvom der bliver gjort et heroisk forsøg på at kontrollere for disse ting, så bliver der ikke i tilstrækkelig grad kontrolleret for, om det er årsagerne til relativ ”fattigdom”, som påvirker børnenes indtægt senere i livet snarere end lav indkomst i sig selv. For eksempel kan misbrugsproblemer i familien føre til, at forældrene mister deres job og ender i lavindkomstgruppen. Men er det den lave indkomst eller misbruget, som påvirker børnene negativt?

Selv hvis resultaterne var fuldkommen korrekte, skal man give familierne med lav indkomst en meget stor indkomstfremgang for at nå de nævnte effekter på børnenes indkomst senere i livet.

For det andet anvender undersøgelsen ikke de gængse retningslinjer som bliver anvendt af f.eks. Finansministeriet og Vismændene i forhold til opgørelse af indkomster. For eksempel beregnes familiens indkomst som bestående af de biologiske forældres indkomst uanset om mor og far bor sammen eller ej, og uanset om de eventuelt nu bor sammen med andre.

Man skal desuden være meget påpasselig med, hvordan man fortolker resultaterne. Studiet sammenligner nemlig ikke familier under den anvendte fattigdomsgrænse — altså under halvdelen af medianindkomsten — med familier, som ligger lige over grænsen, men derimod med alle andre familier, som derfor i gennemsnit ligger langt over fattigdomsgrænsen. Så selv hvis resultaterne var fuldkommen korrekte, skal man altså give familierne med lav indkomst en meget, meget stor indkomstfremgang for at nå de nævnte effekter på børnenes indkomst senere i livet.

Der er en lang række af andre ting, som jeg undrer mig over, når jeg læser studiet, men som jeg ikke har de fulde svar på:

  • Hvorfor bliver effekten af fattigdom større, når man kontrollerer for familien med fixed-effect? Fattigdom skyldes ofte sociale problemer i familien. Med fixed-effects kontrollerer man i teorien for disse sociale problemer —fx konsekvenserne af at have alkoholiserede forældre. Derfor burde den observerede effekt af at opleve fattigdom vel falde, når man tager højde for den fattigdom, der skyldes sociale problemer i familien, burde resten vel udgøre mindre — ikke mere?
  • Hvorfor smider Lesner (2016) studerende ud af datasættet? Studerende er selvfølgelig ikke ”fattige”, men det er en murer eller skolelærer, der er midlertidigt arbejdsløs, jo heller ikke. Er det et spørgsmål om, at det er selve indkomstchokket, der driver resultaterne? Det kan godt være, men så taler resultaterne jo for, at rige skal have større indkomstdækning i fx dagpengesystemet, end de har i dag.
  • Nobelprismodtageren James J. Heckmann har påpeget, at det er afgørende med tidlige interventioner, hvis man skal have held med at ændre børnenes fremtid til noget bedre. Lesner (2016) får det modsatte resultat — effekten er størst, når børnene er 13-15 år.
  • Endelig er det mærkeligt, at resultaterne springer op og ned. Det har ingen betydning, hvis børn oplever fattigdom som 10-12-årige eller 16-18-årig. Men oplever de fattigdom i årene derimellem (13-15), er det en mindre katastrofe. Det er meget mærkværdigt.

Som så ofte, når man læser nyere forskning, sidder man derfor tilbage med en fornemmelse af, at der er brug for mere forskning, inden vi går i panik. Det har dog ikke forhindret Arbejdernes Erhvervsråd og mange, mange andre i — med baggrund i omtalte studie — fx at opgøre antallet af ”fattige” børn ud fra ét års indkomst og udråbe det til et stort problem.

Hilsen
Jonas

PS: Ovenstående indlæg er også lagt på LinkedIn.

0 kommentarer


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger