Andreas Madum

Kan Lucas (1976) bruges til at forudsige antallet af gymnasieelever?

I aftes sad jeg - muligvis for at bruge tiden på noget andet end de ca. 80 Mikroøkonomi C hjemmeopgaver, jeg ikke har taget mig sammen til at begynde at rette endnu - og surfede på nettet, mens jeg desperat ventede på, at klokken skulle blive 1, så Orlando og Indiana endelig kunne indlede NBA-sæsonen.

Da jeg er et meget(!) kedeligt menneske, så endte jeg på politiko, hvor jeg faldt over denne artikel. Artiklen er i sig selv ikke videre interessant. 

Kort fortalt har Dansk Folkeparti foreslået, at man i fremtiden skal opnå karakteren 7 i folkeskolens afgangseksamen i dansk og matematik. Ellers kan man ikke komme ind på en gymnasial uddannelse.

Tænketanken Cevea har så foretaget nogle beregninger, der viser, at det kan medføre, at nogle gymnasier må lukke.

Årsagen er, at 40 procent af de elever, der i dag kommer i gymnasiet, vil blive siet fra. Og uden de 40 procent ville der ikke være tilstrækkeligt mange elever (læs: penge) til at opretholde det nuværende antal gymnasier.

Det interessante er netop disse beregninger. De er nemlig et fremragende eksempel på et fundamentalt problem, vi som økonomer står overfor, når vi forsøger at beregne effekten af politiske forslag: Den gode, gamle Lucas-kritik.

Hvis 40 procent af de elever, der optages på gymnasiet i dag, ikke opfylder de foreslåede krav, betyder det så, at der bliver 40 procent færre gymnasieelever, hvis kravene indføres?

Svaret er klart nej.

Metoden virker ellers uskyldig nok. Historisk adfærd bruges til at beregne forventet fremtidig adfærd. Hvad er problemet?

Sagen er den, at elevernes historiske adfærd afhænger af de regler, der var gældende på det tidspunkt, hvor de traf deres beslutninger. Derfor kan vi ikke uden videre beregne fremtidig adfærd ved at bruge historisk adfærd.

Betragt en repræsentativ, nuværende gymnasieelev. Da denne elev gik i folkeskolen og forberedte sig til sin afgangseksamenen, var der ikke noget krav om, at hun skulle opnå karakteren 7 for at komme i gymnasiet. Det var derfor langt fra afgørende, om hun fik 4 eller 7. 

Hendes incitament til at arbejde målrettet i læseferien, eller i løbet af skoleåret, for at kunne gå til eksamenen og opnå mindst karakteren 7 var derfor nærmest ikke eksisterende. Vi må derfor forvente, at elever, der har et fagligt niveau svarende til et sted omkring karaktererne 4 og 7, ikke arbejder specielt målrettet for at få 7 frem for 4.

Er ovenstående også tilfældet, hvis Dansk Folkepartis krav blev indført? Svaret er oplagt nej.

Hvis det pludselig bliver særdeles attraktivt at få 7, så vil eleverne også arbejde hårdere for at få 7. Vi må nu forvente, at alle elever, som har et niveau omkring karakteren 7, yder en ekstra indsats. Derfor stiger andelen, der får mindst 7, også.

Nogle ville måske argumentere for, at folkeskoleelever ikke tænker sådan. Det er måske rigtig nok. Men det gør deres forældre.

Det følger, at andelen af elever, der opfylder de nye krav, bliver større end vi ville forvente, hvis vi udelukkende betragtede historiske karakterfordelinger.

Jeg har ikke umiddelbart kunne finde de faktiske beregninger nogen steder. Jeg håber naturligvis, at jeg tager fejl, men jeg frygter, at beregningerne er godt og grundigt biased*.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at jeg synes, at Dansk Folkepartis forslag er godt.

Grundlæggende er pointen blot, at individers adfærd afhænger af incitamenter. Når vi forandrer et individs incitamenter, f.eks. ved at indføre karakterkrav, så forandrer vi naturligvis også individets adfærd. Det er vigtigt at huske, når vi laver beregninger baseret på historiske data.

Desuden får jeg en lejlighed til at fortælle alle læserne på altandetlige, at de bør (gen)læse Lucas (1976). Her er en godbid fra artiklen:

"Given that the structure of an econometric model consists of optimal decision rules of economic agents, and that optimal decision rules vary systematically with changes in the structure of series relevant to the decision maker, it follows that any change in policy will systematically alter the structure of econometric models."

Wow. Jeg bliver altid begejstret, når jeg læser det afsnit!

Til sidst en disclaimer: Lucas’ argument er lidt mere komplekst end fremstillet i dette blogindlæg, og det er f.eks. relevant, når økonomer antager konstante elasticiteter for at beregne effekten af en given politisk ændring. Elasticiteten kunne jo potentielt afhænge af den førte politik…

* I øvrigt burde artiklen angive medianer, ikke gennemsnit, for de lukningstruede gymnasier. Dette ville være klart mere informativt, hvis man vil give læseren en idé om, hvor mange elever, der ikke opfylder kravene.


27 kommentarer


Martin Stabell

Martin Stabell @ d. 30. october 2013 #17

Er problemet ikke så vidt jeg har forstået at karaktererne er relative? Så for at nogle stiger i karakter må andre gå ned?

"På ECTS-skalaen fordeles karaktererne sådan: 10 procent til A (karakteren 12), 25 procent til B (karakteren 10), 30 procent til C (karakteren 7), 25 procent til D (karakteren 4) og 10 procent til E (karakteren 02)."

http://www.uvm.dk/I-fokus/7-trins-skalaen/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Gym/2008/Jul/080704-Den-nye-karakterskala-er-bestaaet


Anders Munk-Nielsen

Anders Munk-Nielsen @ d. 30. october 2013 #18

"Wow. Jeg bliver altid begejstret, når jeg læser det afsnit!"
Bør læses hver dag og to gange om søndagen :) Fedt indlæg!


Mikael Olai Milhøj

Mikael Olai Milhøj @ d. 30. october 2013 #19

@Martin

Nej, danske karakterer er ikke relative, men fag/eksaminer skal ændres over tid, så man over en længere tidshorisont rammer ca. det i gennemsnit.

@Anders

Tak for en god artikel!


Mikael Olai Milhøj

Mikael Olai Milhøj @ d. 30. october 2013 #20

Der skulle vist stå Andreas*


Christian Stassen

Christian Stassen @ d. 30. october 2013 #21

Selv hvis det maal rammes saa kan man spoerge om det virkelig er et problem hvis 65% af en ungdomsaargang kommer i gymnasiet. Gymnasiet er vel primaert en forberedelse til universitetet, og at tro at mere end 65% af befolkningen hoerer til paa universitetet er hvist droemmeri.


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 31. october 2013 #22

@Stassen: Jeg tror nu ikke jeg ville sige at gymnasierne primært skal forberede til universiteterne. For det første er et stort element i de gymnasiale uddannelser dannelse. Det kan godt være det virker som spild af penge for mange økonomer, men det er nu et erklæret mål. For det andet, så er forberedelsesdelen ikke rettet mod universiteterne per se, men videreuddannelse generelt. Der findes mange KVUer, MVUer og diplomuddannelser, og der er også enormt mange, som tager sådanne uddannelser. Det er også meningen at gymnasiet skal forberede dem, som skal herhen.

@Andreas - Fedt indlæg, men jeg vil dog også pointere, at lærernes karaktergivning potentielt er endogen. Ja vi vil gerne tro at karakterer gives blindt for udfaldet for eleven, men man kunne måske forestille sig, at nogle lærere konverterede 4-tal til små 7-tal, også selvom de ikke kendte eleven personligt.


Mikael Olai Milhøj

Mikael Olai Milhøj @ d. 31. october 2013 #23

@Patrick

At gymnasiet skal dække så bredt efterfølgende er vist også et tegn på government/policy-failure. At man død og pine skal have en gymnasieuddannelse for at blive fysioterapeut eller børnehavepædagog virker lidt som en omgang samfundsmæssig overkill.


Christian Stassen

Christian Stassen @ d. 31. october 2013 #24

Enig med mikael, der er ikke megen grund til at tage en gymnasieudd for kvuere osv. Dannelse, tjaaaa, saa har man fejlet stort, og selv i saa fald behoever man ikke gaa i gymnasie.


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 31. october 2013 #25

@Mikael: Vil du så forklare mig hvorfor en børnehavepædagog lige så godt kan starte sin uddannelse fra 9. klasse? Eller 3. klasse for den sags skyld? Kan på ingen måde se det er "fail" at man ønsker et samfund med (ud)dannede folk, om de så skulle være pædagoger, direktører eller folketingsmedlemmer.

Folk er måske reducerede til deres job og løn? Det vil sige det er spild af penge at bruge penge på at lære Tony om romantikken, retorik, historie og hvad man ellers lærer - for han skal jo bare være flyttemand? For han kan umuligt få glæde ud af et digt, indgå i en debat eller lignende? Det er reserveret for overmenneskene.

Jeg er fuldstændig enig i, at det økonomiske system er en delmængde af samfundet, men jeg synes man skal huske på, at det er en ægte delmængde.


Christian Stassen

Christian Stassen @ d. 31. october 2013 #26

Patrick, du siger dermed at man boer forlaenge den obligatoriske skoletid til 12 aar med et mere eller mindre paa forhaand fastlagt forloeb. det er jeg meget uenig i er en god ide - der er alt for mange i gymnasiet som bare sidder og glor og ikke gider at vaere der og primaert bruger tiden paa sms/whatsapp/facebook.

Jeg er ikke uenig i at alle, flyttemaend som filosoffer, har godt af at laese lidt historie, litteratur osv (retorik? det er der ikke blevet undervist i i danmark i mange hundrede aar). men derfor behoever man ikke at gaa i gymnasiet og have alle de fag man har der. man kan udemaerket godt have en hel del faerre timer i det, hvilket ogsaa ville goere det mere udholdeligt for dem der ikke gider at vaere der.


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 31. october 2013 #27

Lad os tage tingene en for en.

1) Jeg tror vi er ved at hijacke en tråd, så jeg kan sagtens leve med, at vi er uenige -> vi behøver ikke en Jesper Jespersensk-dimensional kommentartråd her.

2) "du siger dermed at man boer forlaenge den obligatoriske skoletid til 12 aar med et mere eller mindre paa forhaand fastlagt forloeb. "

Citer mig, tak.

Nej, det siger jeg ikke, og det bør du kunne læse. Jeg vil i hvert fald gerne have du påpeger hvor. Jeg siger blot, at bare fordi gymnasietiden for en person ikke kan veksles til skatteindtægter, behøver tiden ikke være spildt for samfundet.

Iøvrigt er der også et fint 2-årig gymnasialt tilbud, som hedder HF, og der kunne for min skyld sagtens åbnes op for flere, offentlige som private, tilbud.

Bemærk desuden at pædagoguddannelsen _ikke_ kræver en STX, HHX eller HTX for den sags skyld, men de er alle adgangsgivende. Nødvendighed vs tilstrækkelighed giver perspektiv her, så Mikaels "overkill" er slet ikke eksisterende. Skulle man omvendt sige, at _hvis_ man tog en gymnasial uddannelse så måtte man ikke tage en pædagoguddannelse? For dette er jo 'spild' - eller hva'?

3) "retorik? det er der ikke blevet undervist i i danmark i mange hundrede aar"

Kilde, tak.

Jeg ved ikke hvordan du kan vide dette. Der er langt til Hong Kong, men internettet giver dig fri mulighed for at undersøge sagen. Retorik er et fag i gymnasiet, og du kan finde bekendtgørelsen på nettet. Det er et valgfag, men derfor kan man nu sagtens tage det. Desuden indgår retorik i kernestoffet for danskfaget. Igen kan du finde bekendtgørelsen på internettet (https://www.google.com.hk/ er et sted at starte).

Hvis du kan leve med at vi er uenige omkring dannelse har gavnlige effekter for samfundet (ikke nødvendigvis økonomisk efficiens-mæssigt), så lad os da stoppe her.


Mikael Olai Milhøj

Mikael Olai Milhøj @ d. 31. october 2013 #28

@Patrick

Wauw, du lægger mange ord i munden på mig. Det havde jeg ikke liiige forventet. Det eneste, jeg siger, er, at der ikke er noget galt i, at man splitter folk op. Den eneste grund til, at man har et så stort problem med det i Danmark er, at det er blevet et tegn på sociale problemer, hvis man gør alt andet end gymnasiet. Sådan er det ikke i resten af verden. Det er et tegn på, at der er gået inflation i vores uddannelsessystem. Selvfølgelig er det underligt, at unge der ville blive glimrende børnehavepædagoger eller lign. skal slides gennem en 3-årig warmup til en akademisk uddannelse, når der ikke er behov for det. Det er ikke det samme som, at der ikke skal være et andet tilbud? Nu må du liiiiige.


Mikael Olai Milhøj

Mikael Olai Milhøj @ d. 31. october 2013 #29

@Patrick

Og OK indrømmet, børnehavepædagog kræver måske ikke, at man har en gymnasieuddannelse, men det gør de fleste uddannelser/job efterhånden. En studenterhue af den ene eller anden art er et krav de fleste steder. Jeg forstår bare ikke, hvorfor man ikke deler det mere op. That's all. Det er ikke det samme som at sige, at en flyttemand ikke må lære om romantikken. Det er noget sludder at påstå.


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 31. october 2013 #30

@Mikael: Jeg indrømmer jeg måske lagde for meget i dit brug af ordet "overkill", men eftersom du svarede mig, og jeg skrev om dannelse, gik jeg ud fra du mente, at det var "overkill" at bruge penge på at lære folk ting, som ikke direkte gjorde dem i stand til at udføre deres arbejde. Hvis det ikke var det du mente, så beklager jeg, men det var ikke desto mindre det jeg læste. At samfundsmæssigt var det spild af tid og penge, at lære pædagoger andet end at skifte ble :)


Mikael Olai Milhøj

Mikael Olai Milhøj @ d. 31. october 2013 #31

Patrick:

Det er overkill i den forstand, at det er mærkværdigt, at man død og pine skal slæbe folk igennem i gymnasiet, som 1) får en dårlig oplevelse 2) trækker niveauet ned, når det ikke er nødvendigt, at de er der, hvis man ellers indrettede uddannelsessystemet bare en anelse smartere og mere i tråd med andre lign. lande (Tyskland, Schweiz etc.). Det er ikke det samme som, at jeg siger, at lærdom er for overmennesker - men det burde være OK at sige (men er det det desværre ikke), at det er i orden, at nogle lærer mere end andre!


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 31. october 2013 #32

Okay, well. Du synes ikke det skal være nødvendigt at tage gymnasiet for at blive pædagog - det er synd for dem. Det er det heller ikke. Men synes du så, at folk der gerne vil gå i gymnasiet OG være pædagoger skal have lov til det - eller er det overkill? For jeg tror faktisk ikke jeg misforstod dig til at starte med.


Mikael Olai Milhøj

Mikael Olai Milhøj @ d. 31. october 2013 #33

Patrick: Det må de da gerne. Man skal heller ikke lukke døre for folk, det er ikke det, der er min pointe. Men der er ingen grund til, at man død og pine skal trække folk igennem et gymnasieforløb, som kun betyder, at man giver dem en dårlig oplevelse (det er for svært), samtidig med at man hiver det generelle niveau ned (fordi man skal prøve at samle dem op). Jeg tror, de fleste har mødt de personer. Jeg er stor tilhænger af, at man får opdelt folk mere efter niveau - og at man gør op med idéer om, at erhvervskoler er et sted, hvor man putter problembørn (hvorfor er det sådan i DK, men ikke i Tyskland, Schweiz etc.?). Det samme kan vel egentlig siges om HF.

Det er lidt ligesom, at vi i DK har fået den uvane, at man "ingenting" kan med en bachelorgrad, men absolut skal have en kandidatgrad. Hvorfor er det sådan, hvis det ikke er sådan i USA, England etc.? Jeg forstår det ikke.

Min pointe er nok hovedsageligt, at der er gået inflation i, hvilke krav vi stiller til folk, at de skal have af eksamensbeviser. Og jeg tror kun, det gør skade på det generelle uddannelsesniveau og generel trivsel (påstand!).

Og igen, det har intet at gøre med overmennesker, eller hvad du prøvede at gøre det til i første omgang :)


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 31. october 2013 #34

@Mikael: Så misforstod jeg dit 'overkill'. Jeg troede du mente det var spild af penge, men du mener det er synd.

Mht. bachelorgraden er det mystisk, ja. Det er dog svært at udelukke helt, at virksomhederne rent faktisk profitmaksimerer, ikke?

Faktisk er der en lignende debat i USA, omkring uddannelse, som den du berører. Flere mener, at community colleges tager alt for mange ind, og det er spild af ressourcer. Nogle mener naturligvis det modsatte, at det er fint, at alle får en college degree. Så det lader til, at hvis der er gået inflation i 'titlerne', så er det ikke kun i DK, men eftersom det hovedsageligt er community colleges, kan man måske mistænke at det hænger sammen med prisen (gratis?).


Holger Rasmussen

Holger Rasmussen @ d. 31. october 2013 #35

Lucas spøger også hos ingeniørerne:

http://ing.dk/artikel/forsker-trafikken-paa-en-kattegatbro-er-naesten-umulig-forudse-157434

Forskerens konklusioner er i den grad relevante for de fleste prognosemagere og -brugere. Men så er det jo godt man har Detektor.


Mikael Olai Milhøj

Mikael Olai Milhøj @ d. 31. october 2013 #36

@Patrick

Altså - jeg har ikke hele sandheden. Jeg synes bare ikke, at det lader til, at vi har indrettet vores uddannelsessystem for at få uddannet vores unge bedst mulige og jeg synes, at man efterlader både de dårligste og de dygtigste i en uheldig situation. Og noget af det - mener jeg så - skyldes, at alle skal slæbes igennem et gymnasium, der i sin opbygning og historie er gearet til noget andet, end hvad det reelt er i dag. Skadeligt for alle parter.


Andreas Madum

Andreas Madum @ d. 12. february 2014 #37

http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE2206221/karakterkrav-vil-afskaere-18000-om-aaret-fra-gymnasiet/

Samme historie, ny kilde.

Desværre er der heller ikke denne gang nogen, der stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt historisk elevadfærd nu også forudsiger fremtidig elevadfærd, når vi ændrer incitamenterne.

Hvis ikke jeg vidste bedre, så ville jeg næsten tro, at Politikens journalister ikke fulgte med på altandetlige...


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 12. february 2014 #38

"Hvis ikke jeg vidste bedre, så ville jeg næsten tro, at Politikens journalister ikke fulgte med på altandetlige..."

Den var god! Tænk sig hvis det var sandt! Heldigvis er deres primære kilder i ordnet rækkefølge Altandetlige.dk - Ritzau - EB.dk - Lommeuld.

"Desværre" ser det dog ud til det er Undervisningsministeriet og ikke Politiken, som står bag regneriet.


Andreas Madum

Andreas Madum @ d. 12. february 2014 #39

Som jeg forstår den artikel, jeg linker til i #37, så har UVM "bare" afleveret noget simpel statistik som DF har bedt om.

Herefter har Politiken/DF/andre (som Cevea gjorde tilbage i oktober) draget nogle tvivlsomme konklusioner omkring fremtidigt optag på gymnasiet, idet man indirekte antager, at elever slet ikke ændrer deres studievaner, selv om de pludselig ikke kan komme på gymnasiet uden et bestemt karaktergennemsnit.

Men det kan selvfølgelig også være, at jeg som tidligere fuldmægtig bare giver embedsværket for meget kredit her.

En alternativ forklaring kunne i øvrigt være, at nogen (…) i UVM har bedt embedsværket finde frem til, at der vil være store konsekvenser ved at indføre karakterkrav, hvorfor man præsenterer et absolut worst case scenario.


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 12. february 2014 #40

Tjo, ... Nu ved jeg faktisk forsvindende lidt omkring hvordan det foregår derinde, men det afhænger jo nok af hvad DF har spurgt om. Har de spurgt: "Hvor mange havde et gennemsnit under de foreslåede krav?" eller har de spurgt: "Hvor mange færre ville komme i gymnasiet?"



Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 20. february 2014 #42

Denne gang tør jeg godt pege fingre af Cevea! :)


Jakob Saugbjerg Kristensen

Jakob Saugbjerg Kristensen @ d. 06. march 2014 #43

Mon vores egen prorektor for uddannelse læser med på Altandetliges blog?
http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE2227046/universitet-skaerper-krav-unge-skal-have-snit-paa-seks/


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger

Andreas Madum

Andreas Madum er cand.polit. og ph.d. fra Københavns Universitet. Han har undervist i en række makro- og mikroøkonomiske fag på polit., mat-øk og HA(mat) og har tidligere været fuldmægtig i Finansministeriet. Han arbejder i dag hos The Boston Consulting Group.