Dansk skattetryk 1994-2015

Er skattetrykket faldet, uændret eller sågar steget i Danmark de seneste årtier? Det er åbenbart et godt spørgsmål. Der er over sommeren rapporteret om to analyser om dansk skattetryk: Først kom Dansk Erhverv med en analyse, der sagde, at skattetrykket på trods af skattereformer er uændret. Dernæst svarede LO, at skattetrykket er faldet svarende til ca. 30 mia. kr. Det skræmmende ved den afledte medieopmærksomhed af analyserne er, at ingen har diskuteret de valgte metoder, som begge er problematiske i forhold til at belyse skattetrykket.

Af de to analyser laver Dansk Erhverv den største brøler. Deres nævner består af BNP. BNP er et rigtig godt mål for landet samlede produktion, men det er uheldigt at sætte skatten i forhold til produktionen. Når størrelsen på danskernes skattebetaling skal vurderes, er det mest relevant at se skatten i forhold til indkomsten. Det er indkomsten, der afgør forbrugsmulighederne. Den indenlandske indkomst er steget væsentlig mere end den hjemlige produktion i de seneste år. Forskellen er derfor ikke ubetydelig for konklusionen.

LO bruger skattepligtig indkomst i stedet for BNP. Skattepligtig indkomst er ganske vist et mål for indkomsten, men regelændringer giver problemer. Tag fx beskæftigelsesfradraget. Indførelsen af beskæftigelsesfradraget er isoleret set en skattelettelse, fordi den skattepligtige indkomst og skatten reduceres. Forholdet mellem skatteprovenu og skattepligtig indkomst er imidlertid stort set uændret, så hvis man bruger dette forhold som skattetryk, får man ikke fanget, at beskæftigelsesfradraget reducerer skattebyrden. Skattetrykket bør ses i forhold til en indkomstafgrænsning, som beskriver den reelle udvikling i indkomst og forbrugsmulighed.

Men hvad er det rigtige indkomstmål? Et naturligt bud er landets samlede indkomst defineret ved bruttonationalindkomst, BNI. Der kan sikkert findes indvendinger mod BNI, men fejlene ved BNI er marginale, når alternativerne er BNP eller skattepligtig indkomst. I de senere år er BNI vokset mere end BNP pga. den stærke danske handelsbalance, som giver os et tilgodehavende overfor udlandet. Definitionen af BNI er:

Bruttonationalindkomst

=

Bruttonationalprodukt


+

Nettolønninger fra udlandet


+

Nettoformueindkomst fra udlandet


+

Nettosubsidier fra EU

Med det store danske handelsoverskud i de seneste årtier, er den store udlandsgæld fra 80’erne blevet til et nettotilgodehavende overfor udlandet. Nettoformueindkomsten fra udlandet er således gået fra minus 3,4 % af BNP i 1985 til foreløbigt at toppe med et plus på 3,8 % i 2014. Den øgede formueindkomst fra udlandet beskattes i Danmark, og det vil i sig selv øge skattetrykket, hvis skatteprovenuet sættes i forhold til BNP. Det er mere retvisende at afgrænse indkomsten til at være BNI og sætte skatteprovenuet i forhold til BNI.

Der er også problemer omkring afgrænsningen af skatteprovenuet. Medielicens er med ESA2010-revisionen af nationalregnskabet overgået til at være en skat, men ændringen er kun ført tilbage til 2007. Pensionsskattereglerne er ændret i flere omgange og en del af beskatningen er i flere omgange fremrykket. Begge kræver særlig opmærksomhed. Førstnævnte giver et brud i tidsserien, sidstnævnte er mest af alt en teknikalitet, som rykker på beskatningstidspunktet, og skaber store bevægelser i pensionsbeskatningen. For at reducere støjen i skatteprovenuet, kan vi se bort fra både medielicens og provenu fra pensionsbeskatning.

Når man vurderer det danske skattetryk tilbage i tiden, skal man også være opmærksom på bruttoficeringen af overførselsindkomsterne fra 1993 til 1994. Hvis der ikke tages hensyn hertil, vil skattetrykket stige kunstigt mellem 1993 og 1994, både når man bruger BNP og BNI i nævneren. En løsning er at starte analysen i 1994 og kun se på skattetrykket de seneste godt 20 år.

Figur 1 viser skattetrykket de seneste godt 20 år. Der er en hel del konjunktur i skattetrykket, fx stiger det under højkonjunkturen omkring 2006, men set over hele perioden er der et klart fald. Der ligger en vis stigning efter 2009, da det med den såkaldte Genopretningspakke blev besluttet at øge skatterne i forbindelse med finanskrisen. Dette er især tydeligt i figur 2, som viser indkomstskatterne i forhold til BNI.

Afgiftstrykket er også faldet i samme periode, jf. figur 3. I 90’erne steg afgifterne i forbindelse med en omlægning af skat fra indkomst til forbrug. Siden er afgiftstrykket faldet i kraft af lavere afgiftssatser og ændringer i sammensætningen af det private forbrug. Fx afspejler faldet i afgiftstrykket i 2000 både en ændring af registreringsafgiften og et fald i bilkøbet. Konjunkturens påvirkning af afgifterne ses også tydeligt i figur 3. Især i 2008 og de efterfølgende år, da den finansielle krise fik husholdningerne til at øge opsparingen. Det lavere forbrug betød færre afgiftsindtægter og dermed lavere afgiftstryk.

Sammenfattende er det samlede skattetryk faldet i løbet af de seneste godt 20 år. Det rejser spørgsmålet om fordelingen af skattelettelsen på indkomstgrupper. Dertil leverer ADAM’s databank dog ikke noget svar, da den består af makrovariabler. Sådan en analyse er mere en opgave for fx Lovmodellen.


Figur 1: Ordforklaring: S er samlede skatter og afgifter, Syp er de samlede pensionsskatter, Sym er medielicens, og Yi er BNI. Kilde: ADAM’s databank.


Figur 2: Ordforklaring: Sy_o er de samlede indkomstskatter, Syp er de samlede pensionsskatter, Sym er medielicens, og Yi er BNI. Kilde: ADAM’s databank.


Figur 3: Ordforklaring: Spt er de samlede afgifter, Yi er BNI. Kilde: ADAM’s databank.


Kilder:

Bocian, Steen, ’Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år’, Dansk Erhverv, juni 2016

Politiken, ’LO: Danskerne har fået skattelettelser for 30 mia. kr.’, 12. juli 2016

Skatteministeriet, ’Skattereformer og -omlægninger fra 1987 til 2009’, 3. februar 2009

Skatteministeriet, ’Skattereform 2009 - Forårspakke 2.0 – information’, 23. juni 2009




Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk