Hjarn Von Zernichow Borberg

Hvad kan kan egentlig bruge Integrationsministeriets Medborgerskabsundersøgelsen til?

I den sidste uges tid har der været en debat i flere aviser om, hvorvidt nydanske (ikke-vestlige indvandrere og efterkommere) føler sig danske eller ej. 

Berlingske havde fx følgende overskrift: "Føler du dig som dansker? Hver femte nydansker gør", hvor man umiddelbart får den tanke, at man som læser skal foranlediges til at tænke, at så må 80 pct. af nydanskerne ikke føle sig som danskere.

Af Politiken fremgik følgende overskrift "Ministerrapport: Hver femte nydansker føler sig dansk" og med følgende underoverskrift : "Halvdelen af nydanskere føler sig som danskere med indvandrerbaggrund viser rapport fra ministerium".

Begge aviser krydrer artiklerne med en række vinkler på, hvorfor ikke flere nydanskere føler sig som danskere eller i det mindste som danskere med indvandrerbaggrund, og at dette ikke er så godt. Begge artikler tager råt og uforsødet udgangspunkt i samme Medborgerskabsundersøgelse fra Integrationsministeriet. Vedrørende dette tema viser undersøgelsen, at ca. 22 pct. af nydanskerne føler sig som danskere, ca. 47 pct. som danskere med indvandrerbaggrund, ca. 16 pct. som indvandrere og ca. 2 pct. som tilhørende en bestemt religiøs gruppe. Den resterende del som verdensborgere/ europæere eller lign. 

Ingen af aviserne forholder sig kritisk til denne del af undersøgelsen og hvad kan man egentlig udlede af denne del af undersøgelsen?

Med en stigende indvandring til Danmark er det også ganske naturligt, at en del af de adspurgte svarer, at de fx er indvandrere. For det er de (også statistisk set), og det er også det, som vi andre kalder dem, de har måske boet i Danmark i fire år, og hvad er der i øvrigt galt med at kalde sig selv for indvandrer? Hvad vil vi som danskere kalde os selv, hvis vi havde boet i udlandet i fire år? De fleste af os ville nok også kalde os selv for danskere (som svarer til at være indvandrere i det land, vi nu måtte bo i). Da der er tale om et nulsumsspil, så vil flere af disse "korttids-indvandrere" i undersøgelsen, alt andet lige, betyde,  at andelen af nydanskere, som føler sig som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund, bliver reduceret. Derfor kan man ikke bruge undersøgelsen til det, som aviserne gerne vil bruge den til (om nydanskere føler sig danske eller ej), sålænge der er disse "korttids-indvandrere" med i samme undersøgelse.

Derudover kan man også rejse spørgsmålet, hvad kan man egentlig bruge informationen om, at en nydansker føler sig som dansker? Er det bedre end, at nydanskeren føler sig som nydansker med indvandrerbaggrund, og er disse nydanskere igen bedre end de nydanskere, som kalder sig selv for indvandrere? Bliver man et bedre menneske af at kalde sig selv for dansker? Er alle danskere fx demokrater? Nej, det er de ikke, for ca. 7 pct. af (gammel)-danskerne er imod det repræsentative demokrati, selvom de måske har boet i Danmark i flere hundrede år. Det at føle sig eller blive kategoriseret som dansker er på ingen måde nogen garanti for noget som helst godt. Det må være vigtigere, at man fokuserer på, hvad folks holdninger og ikke mindst adfærd er, når det handler om fx demokrati, skattebetaling, ligestilling og det at tale dansk. Her er der heldigvis godt nyt, for flertallet af danskere og nydanskere minder positivt om hinanden, når vi lige ser bort fra valg, som flertallet af nydanskere snyder sig selv for at deltage i, apropos næste års kommunalvalg.  

Medborgerskabsundersøgelsen er på mange måder en rigtig god undersøgelse, men alle statistikker har sine begrænsninger, derfor skal de også bruges med omtanke, hvilket langt fra desværre var tilfældet for de to aviser. 

0 kommentarer


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger

Hjarn Von Zernichow Borberg

Hjarn er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet og er fortsat tilknyttet Økonomisk Institut som ekstern lektor i Samfundsbeskrivelse. Til daglig er han partner i konsulenthuset Cphfacilitation. Ved siden af dette underviser han indimellem i procesoptimering og forandringsledelse. Endelig er Hjarn forfatter til en række fagbøger og debatbøger.