Hjarn Von Zernichow Borberg

Flere unge københavnere sætter religionen højest eller gør de?

I de seneste par uger har man kunne læse, at flere unge københavnere sætter religionen højest, bl.a. af Politiken d. 16. marts 2019. De henviser til den årlige medborgerskabsundersøgelse, som Københavns Kommune foretager blandt de 18-29-årige københavnere. I Politiken kan man fx læse, »næsten hver tredje – 31 procent – af de unge ikkevestlige indvandrere mener, at man skal følge de religiøse og kulturelle love, selv om de er i strid med den danske lovgivning«. Men passer det nu også? Og passer det, at flere sætter religionen højest. For der er flere problemstillinger, bl.a. i måden, som undersøgelsen er designet på, data er grupperet og efterfølgende præsenteret for offentligheden.

For det er selvfølgelig en alvorlig ting for demokratiet og retsstaten, hvis unge københavnere synes, at vores fælles lovgivning ikke skal følges og specielt hvis de er tale om det omfang, som det hævdes bl.a. i ovenstående nævnte artikel.

Designet af undersøgelsen betyder, at man slet ikke belyser i fx en kvalitativ undersøgelse, hvad de unge egentlig mener med, at de er »helt enig« eller »delvist enig« om et givent udsagn. Der er fx forskel på, om man synes, at man selv eller andre personer ikke skal overholde straffelovens bestemmelse om et maskeringsforbud, eller om det også gælder alle de øvrige paragraffer i straffeloven. For undersøgelsens resultater i 2017 og 2018 er formodentlig stærkt påvirket af debatten om maskeringsforbuddet, som har kørt siden sommeren 2017. 

Figur 1 Andel af unge københavnere som er helt eller delvist enig i, at religiøse og kulturelle traditioner og love skal følges, selvom de kan være i strid med dansk lovgivning, fordelt på dansk og ikke-vestlig oprindelse

Kilde: Moos-Bjerre A/S og Københavns Kommune. Anmærkning: Vestlige personer er udeladt af figuren. 

Den næste problemstilling er grupperingen af data, hvor der også er forskel på, om man synes man er »helt enig« eller »delvist enig«. Som det fremgår af figur 1, så er der ca. 11 pct. af de unge ikke-vestlige indvandrere, som er »helt enig« i, at man skal følge de religiøse og kulturelle love, selv om de er i strid med den danske lovgivning, og ca. 19 pct. er »delvist enig« i samme udsagn. At man er »delvist enig« kan på ingen måde sige at være det samme som, at man synes, at man er »helt enig« og at man skal følge de religiøse og kulturelle love, som hævdet i artiklen. 

Her skal det også bemærkes, jf. figur 1, at ca. 18 pct. af de unge københavnere af dansk oprindelse synes det samme som de ca. 31 pct. af de ikke-vestlige unge københavnere, fordelt på ca. 3 pct. »helt enig« og ca. 15 pct. »delvist enig«. De er næppe blevet så meget mere religiøse på så få år, som hævdet i artiklen, men det kan en kvalitativ undersøgelse selvfølgelig vise, om det er tilfældet. Som nævnt er undersøgelsen formentlig stærkt påvirket af debatten om maskeringsforbuddet.

Uanset så er andelen, som er »helt enig« i udsagnet i alle tre år for både unge af ikke-vestlige oprindelse og dansk oprindelse på det samme niveau, når man også tager hensyn til den statistiske usikkerhed. Her skal man dog også huske på, at der er tale om tre øjebliksbilleder og ikke den samme gruppe unge personer, som deltager i undersøgelsen gennem alle tre år. 

Endelig skal man ikke glemme, at når man sammenligner en lille gruppe (ikke-vestlige personer) med en stor gruppe (personer af dansk oprindelse), så vil sandheden oftest være, at den store gruppe fylder forholdsmæssigt mere i det samlede billede af en problemstilling, selvom andelen af den lille gruppe (fx ca. 11 pct.) måtte være større end andelen af den store gruppe (fx ca. 3 pct.), som har denne problemstilling. Det er også tilfældet denne gang. For ser man på de ca. 7.000 unge københavnere, som er helt enige i, at religiøse og kulturelle traditioner og love skal følges, selvom de kan være i strid med dansk lovgivning, så er ca. en tredjedel ikke-vestlige personer, mens de resterende ca. to-tredjedele enten er personer af dansk eller vestlig oprindelse. Ønsker man politisk at gøre noget ved det, så er det nyttigt at komme mere i dybden gennem en kvalitativ undersøgelse, for derigennem at finde ud af, hvad der egentlig ligger bag ved denne holdning.

Vi ved altså ikke, om der er flere, som sætter religionen højest, men der er i hvert fald ikke 31 pct. af de ikke-vestlige personer, som mener, at religiøse og kulturelle traditioner og love skal følges, selvom de kan være i strid med dansk lovgivning. Det er der i 2018 ca. 11 pct., som er helt enig i dette – og dertil den statistiske usikkerhed, som der altid er, når man foretager en stikprøve. 

0 kommentarer


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger

Hjarn Von Zernichow Borberg

Hjarn er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet og er fortsat tilknyttet Økonomisk Institut som ekstern lektor i Samfundsbeskrivelse. Til daglig er han partner i konsulenthuset Cphfacilitation. Ved siden af dette underviser han indimellem i procesoptimering og forandringsledelse. Endelig er Hjarn forfatter til en række fagbøger og debatbøger.