Blondinens hævn v. Shu-bi-dua

Blondinens hævn

Lige før efterårsferien så jeg musicalen Legally Blonde, som vist også findes som en film med titlen Blondinens Hævn. Handlingener, aten ung pige med en bachelor i "fashion design" med fars penge i ryggen begynder et kandidatstudium i jura på selveste Harvard. Grunden er, at kæresten forlader hende, da han ikke finder hendes korte lyserøde kjoler helt passende for denkone, han forestiller sig, når han nu bliver Senator - han finder en kone i grå spadseredragt mere passende!

Hun bliver selvfølgelig den bedste jurastudent af dem alle. Meget utroværdigt og helti tråd med den aktuelle danske uddannelsesdebat. Mange mener, at alle, uanset evner og baggrundkan kvalificere sigtil hvad som helst!

I den aktuelle debat om dimensioneringsreformen er hovedargumentet mod reformen, at rigtig mange humanister, antropologer, kommunikationsuddannede mfl finder arbejde i sektorer fjernt fra deres uddannelse. Det er jo fint, og mange af dem er begavede mennesker med et gåpåmod, så de let kan udfylde deres arbejdsfunktion. Mange politter havner jo også hovedkulds i, som yngste fuldmægtig, at skulle skrive et mødereferat - en opgave som en humanist var bedre rustet til. Men det går jo også endda, for vores politter er jo dygtige, når vi selv skal sige det.

Det ændrer dog ikke ved, at det måske havde væretbedre, hvis allehavde haft denrelevante uddannelse. Men når der ikke er ansøgere med rigtigere kvalifikationer,kan arbejdsgiver jo altid glæde sig over en vis lønbesparelse. Dette faktum anerkendes jo sært nok også af de humanistiske debattører, der blankt afviser Produktivitetskommissionensberegninger afhumanister mfl's lave løn som argument for noget som helst.

Der findes undersøgelse, der ofte citeresblandt humanistiske debattører, som viser, at mindre erhvervsvirksomheder med en humanist ansat harhøjerevækst end andre. Det er vist et eksempel på det, som politstuderende i Økonometri ville kalde korrelation mellem forklarende variabel og fejlled - omvendt kausalitet.

Så jeg mener bestemt, at dimensioneringsreformen tjener et formål. Shu-bi-dua synger:

Hverken gods eller guld
(eller gas eller vand)
kan gøre bager til slagter
(bager til slagter)
og selv en donkeymand går ikke i land
fordi han får en traktor.

Og en nybagt student med 11 i snitkan ikke umiddelbart blive polit, hvis han/hunikke kan komme ind på drømmestudiet i humaniora pga skærpedeadgangsbegrænsningskrav som følge af reformen. Hvis "gas eller vand" i sangteksten erstattes med GSK (GymnasialeSupplerings Kurser), hjælper det heller ikke, hvis motivationen ikke er til stede.Handlingen i Blondinens Hævn kan ikke bruges som bevis for det modsatte - jeg finder Shu-bi-dua mere troværdig. Der er opstået et katastrofalt problem i Folkeskolen og Gymnasiet, hvor fokus mest er på "fashion design".

Dimensioneringsreformenkommer til at rammemangesteder, også polit. Den vil flytte tusindvis af studerende væk fra visse studier, og de øvrige studier vil få svært ved håndtere en sådan flygtningestrøm. Hvem bliver gladere af at ødelægge polistudiet (og mange andre studier som fysik, kemi og det meste af DTU) med studenter, hvis hjerter banker for noget andet?

Der må gå et gys gennem alle gymnasieklasser, når valgmulighederne efter endt gymnasiegang indskrænkes for alle kommende studenter uden deabsolutte topkarakterer.Som tillidsmand synes jeg heller ikke om effekternepåbemandingen af de berørte institutter - behøver vi mindre antropologisk forskning, bare fordi vi ikke har brug for så mange nyuddannede kandidater?

Finansministeriet har gennem vores ressortminister altså foreslået denne dimensioneringsreform, derer meget rigid i sin udformning. En reform er nødvendig og det er svært at komme på bedre forslag med samme umiddelbare virkning. Alle problemer kan ikke løses uden uønskede følgevirkninger, så måske er reformen trods alt den bedst tænkelige løsning.