Carl-Johan Dalgaard

Skrider levealderen i Danmark?

Det er der noget der tyder på. Forleden kunne Politiken i al fald annoncere (på forsiden endda), at ”Danskerne har rekord i lav levealder” (link); danskerne lever åbenbart ikke i så lang tid som borgerne i de fleste OECD lande.

Det lyder jo ubehageligt … ikke mindst for Statsministeren. For levealderen er i stigende grad blevet et pejlemærke for danske politikere. Dels spiller den en rolle i forhold til holdbarheds problematikken. Dels er høj dansk levealder blevet et mål i sig selv. Den nuværende Statsminister har således gjort middellevetiden til et af sine (10) mål for landets udvikling; vi skal være blandt de 10 lande i verden hvor befolkningen lever længst (se fx her). Hans forgænger interesserede sig også for levealderen; Fogh satte som målsætning, at levetiden over 10 år (start i 2007) skulle øges med 3 år (se her).

Men … hvordan har middellevetiden i grunden udviklet sig i Danmark? Figur 1 viser udviklingen fra 1835-2007. Der er tydeligvis tale om en opadgående tendens. En simpel deterministisk trend (som illustreret) fortæller os, at middellevetiden er steget med ca. ¼ år pr. år, i gennemsnit. Så hvert 10. år er middellevetiden forøget med … knap 3 år. Fogh’s målsætning om 3 års længere levetid pr. dekade er dermed ikke afsindig ambitiøs ud fra et historisk perspektiv…men super listigt at køre sig selv i stilling til at kunne tage æren for trend udviklingen. Respekt.

Figur 1. Forventet levetid (Kvinder) i Danmark: 1835-2007. Data kilde: The Human mortality database (http://www.mortality.org/ ). Anm: De røde punkter peger 1975 og 1995 ud.

Nå, men hvad der nok er mere interessant er, at udviklingen forekommer at være forholdsvis jævn frem til begyndelsen af 1970’erne; i al fald i tiden efter den demografiske transition, der finder sted omkring det forrige århundredeskifte. Men så sker der noget: fra de tidlige 70’ere og frem til midten af 1990erne stagnerer levealderen (markeret i figuren med et par røde prikker). Konkret stiger levetiden faktisk med mindre end 1 leveår, fra 1975-95. Hvis trenden i stedet var blevet fulgt, ville levetiden være øget med ca. 6 år i samme periode! Det er her det går galt.

For at se denne pointe lidt tydeligere, betragt Figur 2. Her er den danske middellevetid (fortsat for kvinder) indtegnet relativt til ”førerlandet”. ”Førertrøjen” for middellevetiden har ændret sig historisk; men p.t. er det de japanske kvinder der er i gult (eller lyserødt). Figur 2 fortæller den samme historie som Figur 1 i den forstand, at levetiden begynder at skride - relativt til fronten i feltet - fra midten af 1970’erne; her skifter kurven retning. Hvad der også er interessant er, at forholdet stabliserer sig fra 1995 og frem. Vores komparative levealder deroute er for længst hørt op.

Figur 2. Forventet levetid (Kvinder) i Danmark relativt til lederlandet (kvinde-kategorien): 1840-2007. Kilde: The Human mortality database (http://www.mortality.org/ ), Oeppen and Voepel (2002, Science) (http://www.sciencemag.org/cgi/content/full/296/5570/1029?ijkey=otI/7cJky6kA6&keytype=ref&siteid=sci ) samt Wikipedia (http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_life_expectancy ), samt egne beregninger.

Summa summarum, hvad kan vi udlede?

For det første kan vi konkludere at Politiken har præsteret en sjældent forvrøvlet overskrift. Danskerne har ikke rekord i lav levealder; vi er ikke engang tæt på. I 2007 er den danske middellevetid ca. 93% af verdensrekorden. Desuden går det for tiden ganske godt med udviklingen i danskernes levealder. Fra 1995 – 2007 er levealderen i Danmark steget med 2,7 år, eller rundt regnet med den langsigtede trend for perioden 1835-2007. Denne trendmæssige udvikling, på ca. 3 måneder om året, svarer ydermere til trenden i levetiden på ”fronten” (som altså også er 3 mdr pr. år; se Oeppen og Vaupel’s 2002 artikel i Science). Levealderen ”skrider” ikke i øjeblikket, og det har den ikke gjort i mere end et årti (se Figur 2).

Hvis vi skal forstå hvorfor Danmark er røget ned på levealder ”ranglisten”, så skal fokus rettes på perioden 1975-1995 (plus/minus et år eller to til hver side; jeg har ikke lavet formelle test, må jeg tilstå). Det er her divergensen forekommer at indtræffe; over to dekader sætter vi rundt regnet 5 leveår til.

Så spørgsmålet er ikke hvad der går galt for tiden, i forhold til middellevetiden. Spørgsmålet er hvad der gik galt dengang ABBA var ”knæhøj karse”.

5 kommentarer


Gæst

Krier (gæst) @ d. 29. january 2010 #1

God og interessant artikel!:) Godt at få sat lidt perspektiv på tingene. Jeg synes dog stadig det er lidt bemærkelsesværdig at japanske kvinder kan forvente at leve små 10 pct. længere end danske...!


Gæst

Niels (gæst) @ d. 30. january 2010 #2

Hej Carl-Johan,

Jeg har et godt bud på svaret på dit spørgsmål. Følgende figur er lavet som invitation til fredagsøl på mit arbejde:

http://peecee.dk/upload/view/221518

Bemærk hvordan der udvikles en kile mellem DK og Sverige fra omkring 1970... Der vil sikkert komme samme mønster ved at sammenligne med størstedelen af andre OECD-lande.

Kilde er OECD health data.


Gæst

Carl-Johan Dalgaard (gæst) @ d. 01. february 2010 #3

@Niels
Det er interessant figur. Kan det forklare stagnationen? Det kommer velsagtens an på hvor hurtigt alkohol (mis)brug slår igennem på dødeligheden (det skal være næsten omgående for at figuren har 1. ordens effekt, da stagnationen sætter ind ca samtidigt), hvilke dele af befolkningen svarer for stigningen (de yngre?) samt selvfølgelig om figuren bygger på undersøgelser af forbrug eller salg (noget af svenskerens forbrug kan principielt set være gemt i danske data, hvis det er spiritus salg der er i fokus). Men meget spændende.


Gæst

Jens (gæst) @ d. 01. february 2010 #4

Hej Carl-Johan, superspændende perspektiv på statsministerens målsætning! Dog er jeg ikke helt med på hvorfor man kan sige, at fokus skal rettes på perioden 1975-1995.
Levealder er vel ikke på den måde afhængigt af fortiden - forstået på den måde at dårlige madvaner, alkoholforbrug og hvad der ellers kunne være der slog folk tidligt ihjel dengang stadig påvirker os i dag? Det må vel være fordi vi stadig drikker og ryger så meget - og mere end Sverige, som Niels' figur viser? Der er vel ikke nogen stærk afhængighed der gør, at hvis vi fra den ene dag til den anden begyndte at opføre os fuldstændig som japanerne ikke ville se en vækst i levetiden der lå kraftigt over trenden i en årrække indtil vi tangerer deres verdensrekord?


Gæst

Carl-Johan Dalgaard (gæst) @ d. 01. february 2010 #5

@Jens

Gode pointer. Lad min prøve at svare så godt jeg kan.

Levealderen er måske ikke afhængig af fortiden som sådan. Men vores "nummer på verdensranglisten" i 2010 er til gengæld bestemt af den historiske vækst i levealderen. Så min pointe er blot den, at når vi er røget ned af ranglisten, så skyldes det, at levealderen steg usædvanlig langsomt fra ca 75 til ca 95; det er her vi glider ned i feltet. Det skyldes til gengæld ikke (som man måske kan tro baseret på avisernes dækning) at levealderen forøges usædvanligt langsomt p.t. I øjeblikket forøges levealderen ca med den historiske trend. Så hvis vi vil forstå hvorfor vi ”kun” er nr. 23 (eller hvad nummer på listen vi nu end er), ligger svaret i hvad der gik galt i sidste halvdel af 70’erne frem til midten af 90’erne. I fravær af denne afmatning ville vi ikke være nr. 23.

Du har helt ret i, at hvis vi skal klatre op af ranglisten, så skal levealderen stige med MERE end 3 mdr om året, i en længere periode. Kan vi gøre det ved at transmogriffe dansken om til en japaner i forhold til livsstil? Forudsat genetik ikke spiller en rolle skulle man tro det er muligt. Men danskeren og japaneren er forskellige på mange måder. Hvor skal vi sætte ind?

Rygning og alkohol er en mulighed der ofte fremhæves. Begge typer af misbrug er indiskutabelt usundt, og vi ryger og drikker temmelig meget. Så langt så godt. Men hvis alkohol er synderen, hvorfor øges levetiden med 3 mdr p.t., hvis forbruget (jf Niels' figur) fortsat er langt over fx svenskerens? Hvorfor har det tilsyneladende accelererende alkohol forbrug kun sat sine spor fra 75-95, men ikke fra 95 og frem? Vi kan teoretisere over det, men i sidste ende er det et empirisk spørgsmål. Tilsvarende: hvis rygning er den primære synder, kan rygning så også forklare den aftagende trend i 70'erne og 80'erne, og samtidigt være konsistent med en tilbagevenden til historisk trend fra midten af 90'erne? Sagt "på tidsrækkeøkonometrisk": Kointegrerer rygning, alkohol og levealder? Kunne der være andre faktorer der bidrager? Hvad med den stigende erhvervsfrekvens for kvinder, der måske har ledt til mere stress i hjemmet, hvilket angiveligt er temmelig livs forkortende? Hvorfor er det ikke længere et problem? Måske er det ændrede kulturelle værdier (i.e., ligestilling) der gør at denne mekanisme ikke længere mindsker stigningstakten på levealderen (siden kønnene nu måske hjælpes ad i større stil)?

Jeg kan ikke give dig noget svar på disse spørgsmål, må jeg erkende. Men pointen er, at medmindre vi har en forståelse af hvad der drev den historiske udvikling (og dermed stagnationsperioden), da virker det vanskelig helt præcist at vide hvad vi skal lave om på for at indhente vores naboer (eller andre) i levealder.

Det er muligt at der er studier derude der forklarer opbremsningen af stigningen i levealderen i Danmark 75-95, men jeg må med skam tilstå at jeg i så fald ikke kender til dem.


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger

Carl-Johan Dalgaard

Carl-Johan Dalgaard blev Ph.D. i økonomi i 2002, og er i dag Professor ved Økonomisk Institut. Mellem 2002 og 2012 var han adjunkt, lektor og mso professor ved Instituttet. Undervejs har han desuden været kortvarigt ansat ved den Internationale Valutafond, Göteborgs Universiet og Universitat Pompeu Fabra. Han forsker/ underviser fortrinsvis i økonomisk vækst og udvikling og er tilknyttet redaktionen af tidsskrifterne Economica og Journal of Economic Growth.