Incentive, Virksomhedsprofil

Er det forkert at købe en t-shirt?

I aften sender DR1 et program om 5 unge danskere, der tager til Indien for at prøve livet i Indiens tøjindustri. Uden tvivl en hård omgang der vil få alle til at tænke en ekstra gang over tilværelsen og fordelingen af verdens ressourcer.

Beskrivelsen af programmet antyder, at formålet er, at vi danskere skal se, hvor slemt det står til med arbejdsforholdene i Indien. En af de unge er Tor, som betegnes som "ultra liberalist", og dermed - formoder jeg - en af skydeskiverne for programmet. Fortaleren for og "udnytteren" af den billige indiske arbejdskraft. Efter oplevelsen i Indien udtaler Tor:

Jeg blev præsenteret som ultraliberal i den første udsendelse, og det er jeg stadigvæk. Men mit forbrugsmønster har ændret sig. Jeg bruger ikke så mange penge på sko mere, og køber ikke bare en skjorte for at købe en skjorte.

En sympatisk handling? Måske - men sandsynligvis ikke. Hvis vi ikke køber tøj fra Indien, har de ikke engang jobbene på tøjfabrikkerne tilbage - alternativet er endnu dårligere (ellers ville de ikke arbejde på fabrikkerne i første omgang).1

Hvis Tor som forbruger virkelig vil hjælpe inderne, så køber han indiske produkter. Masser af indiske produkter!

Se det! Men stop ikke med at købe indisk produceret tøj!

Jonas
Incentive Partners

Dette indlæg findes også på blog.incentivepartners.dk.

  1. Jeg antager, at arbejderne ikke er indfanget som slaver... []

21 kommentarer


Gæst

Kasper (gæst) @ d. 29. january 2011 #1

Tak for henvisningen til et interessant program. Man kan jo kun krumme tær over CBS'erens økonomiske forståelse :)


Gæst

Mikael (gæst) @ d. 29. january 2011 #2

Jeg har aldrig forstået, at folk ikke kan indse, at diverse lande som Kina og Indien er på den vej, som Danmark og de andre vestlige lande selv har været på. Selvfølgelig er arbejdsforholdene ringere end i Vesten og det er da ikke det fedeste i verden. Men kritikere mangler at komme med det bedre alternativ, udover håbløse utopiaer. Om 50-100 år vil landene jo "automatisk" blive mere vestlige forstået på den måde, at arbejderne vil arbejde mindre, kræve bedre arbejdsforhold, kræve børnearbejde afskaffet osv. osv. osv.


Gæst

Damoun (gæst) @ d. 29. january 2011 #3

@Jonas fra Incentive Partners:
Sludder og vrøvl! Du antager at øget efterspørgsel efter varer produceret af indiske arbejdere under kummerlige forhold, her tøj, på en eller anden måde kommer dem til gode i form af enten højere løn eller bedre arbejdsvilkår. Det er jo en sympatisk tanke om naturlig progression: ”vi behøver ikke ændre vores adfærd; det skal nok blive bedre af sig selv” (et argument som Mikael også fremfører).

Desværre er der intet belæg for at argumentet holder. En af årsagerne hertil er, at Indien er i besiddelse af en kollosal potentiel arbejdsstyrke, i høj grad bestående af ekstremt fattige mennesker. Øgede lønkrav fra tøjindustriens nuværende arbejdere vil blot føre til, at de bliver udskiftet med andre, der er villige til at arbejde til den lavere løn. I det tilfælde vil øget efterspørgsel blot føre til, øget profit, som desværre kun kommer virksomhedsejeren til gode. (Se eventuelt den økonomiske litteratur om monopsoni på arbejdsmarkedet).

Men den enkelte arbejder er jo åbenbart villig til at arbejde, selvom arbejdsforholdene er kummerlige. Ja, det er klart da det eneste alternativ i mange tilfælde er sult og ringe overlevelsesmuligheder for dem og deres familier.

Den eneste mulighed vi som forbrugere i Europa har for at påvirke forholdene for arbejdere i Indien er gennem vores forbrugsmønster. Undlader vi at købe indiske skjorter vil det på kort sigt føre til øget armod for den enkelte indiske tekstilarbejder, ja. Men så længe vi insisterer på kun at købe produkter, der er produceret under rimelige (eller bare menneskelige) arbejdsvilkår vil ingen indisk virksomhed kunne profittere af den indiske befolknings dybe fattigdom.

Hvis vi kræver ordentlige arbejdsvilkår gennem vores forbrug gør vi hvad vi kan for at påvirker den indiske industri til at ændre forholdene for deres arbejdere. Og på sigt vil det komme alle indiske arbejdstagere til gode.


Gæst

Damoun (gæst) @ d. 29. january 2011 #4

@Mikael:
Det virker på dit indlæg som om du tror på at arbejdsforholdene i Danmark er blevet bedre med tiden på magisk vis. Det er jo udtryk for en fatal historieløshed! Arbejdsforholdene i Danmark er blevet bedre fordi lønmodtagerne tidligt organiserede sig i stærke fagforeninger med høj dækningsgrad. Hvert eneste skridt i retning af bedre arbejdsvilkår for danske lønmodtagere, om det så er højere løn, flere feriedage, betalt barsel, sikkerhed på arbejdspladsen osv., er kommet gennem en regulær kamp mellem arbejdstagerne og arbejdsgiverne. Havde det ikke været for de stærke fagforeninger i Danmark, havde danske lønmodtagere ikke haft nær så gode arbejdsforhold.

Nu nævner du selv Kina. I Kina er fagforeninger ulovlige. Måske det bedste vi kan gøre for at forbedre forholdene for indiske og kinesiske arbejdere er, at bidrage til at de får etableret stærke fagforeninger. Det er i øvrigt noget som FN-organisationen ILO arbejder på.


Incentive, Virksomhedsprofil

Incentive, Virksomhedsprofil @ d. 29. january 2011 #5

Damoun, du skriver jo selv, at de vælger at arbejde "da det eneste alternativ i mange tilfælde er sult og ringe overlevelsesmuligheder for dem og deres familier."

Hvis du ikke køber hans arbejdskraft (ved f.eks. at købe en t-shirt ), så har han ikke noget alternativ. Faktisk kan man vel argumentere for, at hvis vi ikke køber hans t-shirts, er han måske nødt til at gå ned i løn, for at sælge flere t-shirts på andre markeder.

I dit svar til Mikael skriver du endda, at de gode vilkår vi har i Danmark er kommet "gennem en regulær kamp mellem arbejdstagerne og arbejdsgiverne" - og altså ikke ved at forbrugerne af danske produkter krævede det.

En tanke: Hvis vi køber 500 t-shirts á 10 kr. fra en indisk fabrik med gode arbejdsforhold i stedet for 1.000 t-shirts á 5 kr. fra en med dårlige forhold - hvad sker der så? Det er naturligvis godt for dem, der arbejder på fabrikken med de gode arbejdsforhold. Men hvad med dem, der ikke arbejder der? Hvis en arbejder producerer 100 t-shirts om dagen, beskæftigere vores køb 5 ansatte under gode forhold eller 10 ansatte under dårlige forhold. Er det åbenlyst, at det er bedst at beskæftige 5 under gode forhold?

Mvh
Jonas

Forresten er jeg - uden at have en kilde at hænge det op på - ret sikker på, at der er mere end én køber af arbejdskraft i Indien ;-)


Gæst

Damoun (gæst) @ d. 29. january 2011 #6

@Jonas fra Incentive Partners:
For det første, så er det jeg skriver, at den enkelte arbejdstager ikke har noget alternativ på kort sigt. Hvis europæiske forbrugere kun efterspørger varer produceret under menneskelige forhold, vil det netop bidrage til at skabe alternativer for den indiske arbejdstager. Det var den første pointe med mit indlæg.

Du skriver så i dit oprindelige indlæg, at såfremt "... Tor som forbruger virkelig vil hjælpe inderne, så køber han indiske produkter. Masser af indiske produkter!" Hvordan i alverden skulle det hjælpe den enkelte indiske tekstilarbejder? Han ser jo ikke en krone (eller rupi) at den øgede omsætning alligevel, da øgede lønkrav blot medfører en fyreseddel. Det var den anden pointe med mit indlæg.

Min henvisning til monopsoni-litteraturen er ment som en illustration at problemet: indiske arbejdstagere er ikke i en position hvor de kan forhandle med arbejdsgiverne. De er tværtimod i en "take it or leave it"-position. Og da der ikke er reelle forhandlinger om fx løn, er det naivt at tro, at vi bare skal købe "... indiske produkter. Masser af indiske produkter!" for at forbedre vilkårene for tekstilarbejderen. At du så tror, at jeg mener, at der kun er een indisk køber af arbejdskraft må stå helt for din egen regning.

Dit tankeeksperiment illustrer en god pointe: insider vs. outsider problematikken. Men den løses bedst gennem etabling af stærke arbejdstagerorganisationer med høj dækningsgrad jvf. min kommentar til Mikael.



Gæst

Mikael (gæst) @ d. 31. january 2011 #7

@Damoun

Nej, bedre arbejdsvilkår kom på grund af øget velstand, ligesom det er sket i alle mulige andre lande, der ikke har et arbejdsmarked som det danske. Det samme vil ske i Kina og Indien.


Gæst

Tor (gæst) @ d. 31. january 2011 #8

@ Kasper,

CBS'eren takker - og stiller spørgsmål ved dine (og alle andres) evner til at formidle et økonomisk budskab til den almene danske befolkning efter, at selvsamme budskab er blevet klippet, forkortet og bedt omformuleret, da det ellers ville være for kompleks. Når det så er sagt, så vil jeg med glæde svare på spørgsmål om mine valg og meninger...

En lille bøn inden I bliver ivrige: Tag nu, hvad der bliver sagt i programmet med et gran salt - Det er redigeret i stumper og stykker og er ofte et udtryk for, hvad klipperne, journalisterne og redaktøren fandt mest underholdene (IKKE mest sandfærdigt, IKKE mest sigende, IKKE mest refærdige - Mest underholdene).

Mht. Synspunkterne fremstillet i denne artikel, er jeg enig og takker for en fin artikel.


Gæst

Damoun (gæst) @ d. 31. january 2011 #9

@Mikael
Det kommer helt an på hvad du mener med bedre arbejdsvilkår. Var det øget velstand, der i 1919 skaffer de danske lønmodtagere en 8 timers arbejdsdag og en 48 timers arbejdsuge? Var det øget velstand der i 1952 skaffer danske lønmodtagere den 3. ferieuge? Svaret på begge spørgsmål er nej. Det var lønmodtagerorganisationerne, der gennem overenskomstforhandlinger, fik gennemført begge dele.

I andre lande end de skandinaviske har forbedringerne af arbejdsvilkår i højere grad været baseret på lovgivning end på overenskomster. Men alle steder har baggrunden for lovgivningen været pres fra lønmodtagernes side.

Der, hvor du har en pointe, er, at øget velstand kan medføre en stigning i den type jobs, som man kan betegne som "gode". Fx kan man sige, at stillingerne hos Novo Nordisk er bedre end de var hos B&W. Så kan du argumentere for, at det er øget velstand, der har medført denne selektion.

Men det ændrer ikke ved, at det er lønmodtagerorganisationerne, der har fået gennemført konkrete forbedringer af arbejdsvilkår for lønmodtagerne :)


Morten Isaksen

Morten Isaksen @ d. 31. january 2011 #10

@ Damoun:

Din argumentation har flere fundamentale fejl. Hvis øget efterspørgsel medfører øget profit, så vil det i sig selv skabe et incitament til, at andre virksomheder starter op eller udvider produktionen. Det vil øge både produktiviteten og konkurrencen om arbejdskraft. Husk det helt centrale faktum, at øget produktivitet på langt sigt fører til tilsvarende øget velstand. Bedre løn- og arbejdsforhold skal derfor ses som konsekvensen af højere produktivitet, mens fagforeningernes succes også er en virkning - og ikke årsagen.

Der er masser af historiske eksempler på denne udvikling, f.eks. Kina de seneste årtier. I takt med, at virksomheder udvider produktionen mere og mere, udtømmer de den ekstremt billige arbejdskraft fra landdistrikterne, der før holdt lønningerne nede. Derfor har vi i det seneste par år været vidner til stigende antal strejker og store forbedringer af løn- og arbejdsforholdene i Kina. Se artiklen: http://www.economist.com/node/16693397

Så ja, løsningen er at købe flere varer fra Indien.


Peter Juel Jensen

Peter Juel Jensen @ d. 31. january 2011 #11

Hej Morten, jeg har forsøgt at rydde ud i dubletterne. Vil når tiden byder sig få kigget på hvordan vi undgår disse.


Gæst

Damoun (gæst) @ d. 01. february 2011 #12

@Morten

Jeg er enig i, at en succesfuld branche tiltrækker flere virksomheder, hvilket øger både beskæftigelsen i branchen og konkurrencen om arbejdskraft. Jeg er også enig i, at øget konkurrence om arbejdskraft forbedrer lønmodtagernes position overfor arbejdsgivere og dermed kan resultere i højere løn. Jeg er også fuldstændig enig i, at det er denne udvikling vi har set i fx Kina, som dit link udemærket viser.

Konsekvensen af denne argumentationsrække er, at hvis vi som forbrugere ønsker at forbedre vilkårene for indiske lønmodtagere, skal vi øge vores forbrug af indiske produkter fremstillet af virksomheder med ordentlige arbejdsvilkår. Det vil øge profitabiliteten af ordentlige arbejdsvilkår (og samtidigt mindske profitabiliteten af dårlige arbejdsvilkår), hvilket ifølge argumentationsrækken skulle øge antallet af virksomheder med gode arbejdsvilkår. Men dermed bør vi jo netop ændre vores forbrugsadfærd, hvis vi ønsker forbedringer!

Derimod kan jeg ikke følge dig i at øget efterspørgsel øger produktiviteten. Produktivitet har, som selve navnet antyder, noget at gøre med produktionssiden (eller udbudssiden, om du vil). Den er på ingen måder bestemt af efterspørgslen. Jeg går ud fra du med produktivitet mener fx produktion per løntime. I det tilfælde mener jeg, at kausaliteten går i præcis modsatte retning af hvad du antyder: den går fra arbejdsvilkår til produktivitet. Fx kan en tekstilarbejder producere flere skjorter per time hvis hun sidder i en ordentlig stol end hvis hun sidder på et koldt gulv.

Jeg forstår ikke hvad du mener med, at fagforeningernes succes er en virkning af øget produktivitet og ikke en årsag til bedre arbejdsvilkår og højere løn som jeg skriver. Den må du lige forklare :)

Men ja, som europæiske forbrugere kan vi påvirke arbejdsvilkårene i Inden ved kun at købe produkter, der er produceret at virksomheder med gode arbejdsvilkår.


Gæst

Mikael (gæst) @ d. 01. february 2011 #13

@Damoun

Hvis ikke edet havde været for øget velstand, ville det jo aldrig have kunnet lade sig gøre.


Morten Isaksen

Morten Isaksen @ d. 01. february 2011 #14

@Damoun

Meget kort fortalt: En stigning i efterspørgslen vil øge konkurrencen. Øget konkurrence bidrage til højere produktivitet. Højere produktivitet medfører lønstigninger. Derfor vil øget efterspørgsel forbedre vilkårene for indiske arbejdere.

(I øvrigt er dit eksempel med stolen meget morsomt - dét er netop et eksempel på noget, som virksomheden ville indføre af sig selv!)


Gæst

Damoun (gæst) @ d. 01. february 2011 #15

@Morten

Godt, så vi er altså enige om, at hvis vi ønsker at forbedre vilkårene for de indiske lønmodtagere, så bør vi koncentrere vores forbrug på produkter produceret af virksomheder med gode arbejdsvilkår?

(Nej, virksomheden vil ikke nødvendigvis indføre stolen af sig selv - det afhænger helt af om omkostningen ved at indføre stolen opvejes af gevinsten. En profitmaksimerende virksomhed ville ikke indføre stolen til sine medarbejdere hvis profitten blev mindsket fra 100 mia. og 1 krone til 100 mia. kr.)


Gæst

Martin (gæst) @ d. 01. february 2011 #16

@Damoun
Synes du glemmer en lille effekt når du snakker arbejdsmarkedsorganisationer. Effekt er det der holder dem sammen(spilteori), alle vil jo have incitamenter til at bryde ud, især i et land som Indien med så stor arbejdsstyrke.

Din pointe bygger vel på at velstand og velfærd bliver skabt gennem krav om arbejdsbetingelser frem for produktivitetsstigninger, der skabes gennem hårdt arbejde?

Vi glemmer ofte i vesten hvilke pris andre betaler for at vi har billege produkter på vores markeder, som dette i virkelig handler om, og som jeg også tror er det serien vil vise.


Gæst

Damoun (gæst) @ d. 01. february 2011 #17

@Martin
Jeg har to pointer med mine indlæg:

1) I modsætning til hvad artiklen påstår mener jeg, at forbrugerne i Europa kan påvirke de arbejdsvilkår indiske lønmodtagere arbejder under. Det kan de ved at insistere på kun at købe produkter fra virksomheder, der behandler deres medarbejdere ordentligt, og undlade at købe produkter fra virksomheder der ikke gør. Det vil, som jeg skriver i et andet indlæg, øge virksomhedernes incitament til at sørge for ordentlige arbejdsvilkår.

2) Konkrete forbedringer af arbejdstagernes vilkår sker som regel efter pres fra deres side, og ikke som følge af en eller anden "naturlov", som automatisk sikrer bedre vilkår over tid. I skandinavien er forbedringen sket gennem stærke lønmodtagerorganisationer, i mange andre lande gennem lovgivning.

Derudover er jeg fuldstændig enig i, at der er en positiv sammenhæng mellem produktivitet og velstand. Men øget velstand er ikke nødvendigvis lig med bedre arbejdsvilkår. USA har fx højere BNP per capita end Danmark. Alligevel vil jeg påstå at danske lønmodtagere har bedre arbejdsvilkår end deres amerikanske modparter. Og det tilskriver jeg, jvf. pointe 2) ovenfor, stærke danske lønmodtagerorganisationer.

Håber det klargør mine pointer :)


Peter Juel Jensen

Peter Juel Jensen @ d. 04. february 2011 #18

Jonas Herby følger her op på anden del af programmet: http://www.jonasherby.dk/2011/02/03/drs-t-shirt-program-er-liberale-flittige-eller-flittige-liberale/


Gæst

Nanna Knudsen (gæst) @ d. 17. march 2011 #19

Hej alle.
Jeg er igang med at skrive projekt om "arbejdsforhold i Indien" og jeg vil meget gerne høre om i syndes vi i Danmark kan gøre noget for arbejdsforholdne i Indien bliver bedre. Skal vi lade være at købe billigt tøj og tæpper?
Skriv gerne hvad i syndes vi i Danmark skal gøre'

Hilsen Nanna


Thomas Motzfeldt

Thomas Motzfeldt @ d. 17. march 2011 #20

Hej Nanna, jeg tror lige du skal fortælle hvilket niveau skal bruges til. Er det folkeskole, gymnasie eller uni? Derudover synes jeg at Jonas som har skrevet bloggen her, kommer med en meget god pointe.


Morten Isaksen

Morten Isaksen @ d. 17. march 2011 #21

@Nanna: Nej, man skal da tværtimod købe MERE billigt tøj! Grunden til, at de har så usle jobs er, at de er så fattige - ikke omvendt. Jo mere vi handler med dem, desto rigere bliver de.


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger

Incentive, Virksomhedsprofil

Incentive blogger om løst og fast