Økonomiske incitamenter i praksis

Økonomiske incitamenter virker

Det ved enhver førsteårs-polit — og i øvrigt mange andre. Jeg har dog sjældent set princippet illustreret på så smuk vis som i noget så ”mindre smukt” som affaldsforbrænding.

Tidligere har det været sådan, at affaldsforbrændingsanlæg frit kunne bortkøle en del af den varme, de producerede. Hvis de ikke kunne få den solgt.

Uden økonomiske incitamenter for forbrændingsanlæg var det det mest efficiente for det enkelte anlæg.

1. januar 2010 indførte man en afgift på bortkølet varme. Og det virkede!

Siden man indførte afgiften, er andelen af bortkølet varme blevet markant mindre. I dag bortkøles kun ca. en tredjedel af varmen, sammenlignet med før afgiften blev indført.

Det er da incitamenter, der virker.

Bortkølingen falder fortsat

Bemærk i øvrigt, at andelen af bortkølet varme også er faldet i perioden, efter afgiften er indført (altså fra 2010 til 2012). Det kan der selvfølgelig være tekniske forklaringer på. Men det kan også illustrere en naturlig markedstilpasning, hvor omkostningerne ved at bortkøle mindre varme for nogle anlæg indledningsvist har overskredet afgiftens størrelse.

Figur: andel af varme, der bortkøles på dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg

Kilde: Benchmarking af affaldssektoren 2013, forbrænding


Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk