Perspektiver for den økonomiske vækst

Min kollega Carl-Johan Dalgaard har opfordret mig til at lægge mine svar på Informations enquete vedrørende nogle perspektiver for den økonomiske vækst ud på bloggen. Det gør jeg med en vis tøven, idet de netop blev skrevet med henblik på, at give redaktøren nogle korte principielle vurderinger, hvor de finere nuancer af gode grunde ikke kunne medtages, da svarene jo skulle igennem redaktørens hånd inden de blev offentliggjort.

Derfor beder jeg om, at ’svarede’ ikke læser, som definitive konklusioner; men som en angivelse af vurderinger, som bygger på adskillige års arbejde med disse problemstillinger og som muligvis kan være til inspiration for læserne. Hvis der skulle være tvivl om, hvad jeg egentlig måtte mene, vil jeg derfor bede om, at der læses videre i min lærebog om ’Miljøøkonomi’. Den er godt nok 14 år gammel; men forbavsende lidt har ændret sig med hensyn til teoretiske sammenhænge til belysning af i-landenes vækstpotentiale, hvilket i sig selv er tankevækkende.

Mit svar på Informations enquete om en vurdering af nogle overordnede økonomiske vækst-perspektiver

Præamble:

Mit helt grundlæggende videnskabsteoretiske udgangspunkt er, at ’samfundsøkonomi’ ikke er en prædikativ videnskab. ’Samfundsøkonomi’ er som videnskab en metode/flere metoder til at forsøge at forstå den hidtidige økonomiske udvikling – her minder ’økonomi’ på mange måder om ’historie’. Ligesom ’historien’ ikke gentager sig, så gentager ’økonomien’ sig heller ikke.

Som økonom kan jeg i bedste fald sige, at hvis de samfundsmæssige forhold i bred forstand forblev uændrede, så ville der (formentlig) være en tendens til at (i dette tilfælde) BNP udvikler sig inden for en ramme af xx pct., hvor denne ramme skal gøres større, desto længere trenden forlænges ud i fremtiden.

Men da det eneste sikre er, at de samfundsmæssige forhold i bred forstand ikke forbliver uændrede, så er det, som jeg angiver nedenfor ’betingede’ trendmæssige fremskrivninger, der mere fortæller noget om fortiden end om fremtiden (om overhovedet).

I spørgsmålene nedenfor spørges der udelukkende til udviklingen i BNP-væksten således som den traditionelt er blevet opgjort i de internationalt vedtagne statistik-standarder. Den præmis accepterer jeg; men det er værd at have med ved vurderingen af svarene, at denne standard er tæt på at blive revideret på en række punkter:

1. Væsentligst er nok ’produktivitetsstigninger i den offentlige sektor’. Hidtil er disse blevet negligeret, hvilket notorisk har ’under-rated’ væksten i BNP, da den offentlige sektor fylder meget.

2. Et på mange måder parallelt problem knytter sig til den finansielle sektor, der heller ikke har et umiddelbart markedsført og salgbart produkt(er). Her er man ikke lige så langt fremme med at opgøre produktivitetsstigninger bl.a. fordi den aktuelle finanskrise synes at have vendt op og ned på ’værdien af det der produceres i den finansielle sektor’.

3. BNP er som det fremgår af navnet BRUTTOnationalprodukt – det vil sige, at der korrigeres ikke for ’slid på samfundskapitalen’. Det kan forvride opgørelsen i forhold til ’værdiskabelsen’ – ikke mindst hvis den økonomiske aktivitet bygger på en disproportional nedslidning af naturkapital (olie, gas, mineraler og miljø) menneskelig kapital (undlader at vedligeholde uddannelse og/eller sundhedsbelastende arbejde etc.) eller fysisk kapital (infrastruktur, maskinpark, bygninger etc.).

Til slut. Ved et par af spørgsmålene, vil jeg nævne, at jeg tillader mig at foregribe, hvilke samfundsmæssige ændringer der evt. ville kunne indtræde inden for en overskuelig fremtid, og justere mit trendmæssige skøn herefter:

1. Siden 1960'erne – dvs. omkring et halvt århundrede – er de
gennemsnitlige BNP-vækstrater for i-landene faldet vedvarende (sevedhæftede data fra Verdensbanken). Er fasen med mærkbar vækst i vor del af verden
ved at være udtømt?

Nej, vestlige markedsøkonomier vil fortsat have et betydeligt BNP-vækst potentiale; men perioden hvor de ’lavt hængende frugter’ høstes er slut i de rige OECD-lande; men høstes i rigelige mængder i f.eks Kina (om Kina er et i-land skal jeg ikke afgøre)

Om fortsat vækst så er ønskelig er et politisk spørgsmål

2. Hvad er årsagerne til det vedvarende fald i vækstraterne siden1960'erne?

At omstillingen fra landbrugssamfund, via industrisamfund til servicesamfund ikke mindst BNP-statistisk fører til lavere registrerede vækstrater, jfr. ovenfor vedr. problemer med at registrere produktivitetsstigning i service-erhverv.

3. Også produktivitetsvæksten er aftaget mærkbart som overordnet trendover adskillige årtier. Er evnen til mærkbar produktivitetsvækst ved atvære udtømt? Hvorfor/Hvorfor ikke?

Jfr. ovenfor. Blot et eksempel produktiviteten knyttet til en række (simple) hospitalsoperationer er steget ganske betydeligt; men registreres ikke (direkte) i BNP

4. Hvad er din forventning til vækstraterne (gerne et bud i pct.) i EU dekommende fem år?

De vil være lavere end i perioden op til 2008/09 primært på grund af en restriktiv økonomisk politik

5. Og for Danmark (gerne et bud i pct.)?

Det samme

6. Hvis du mener, mærkbar vækst kommer tilbage, hvad er så de faktorer,der vil muliggøre den?

Når den konjunkturmæssige (og delvist politik-forstærkede) bund er passeret i løbet af 2-3 år, så vil BNP-væksten (overgangsvist) se pænere ud; men fra et højt arbejdsløshedsniveau.

7. Ser du de fysiske forhold på vores planet - klima, ressourcer etc.- som en barriere, der sætter grænser for væksten?

Ja, navnlig på BNP-væksten; men det kræver en politisk indsats at bremse en for hurtig klimaforandring og en for hurtig udtømning af ikke-erstattelig naturkapital. Lykkes den politiske indsats, vil BNP-væksten blive registreret som værende lavere, selvom den økonomiske aktivitet med at omstille samfundsøkonomien måske er højere (det bliver blot registreret som omkostninger og ikke som endeligt output).

8. Danmark får minusvækst i 2012, i modstrid med prognoser fra regering,vismænd og Nationalbank. Gentagne gange siden krisens start i 2008 er derfejlagtigt blevet talt om "normalisering forude", "lys for enden aftunnelen" o.l. Hvordan vurderer du de reelle muligheder for at forudsigeden økonomiske vækst.

a. på kort sigt (1-2 år)? – rimeligt gode, hvis en realistisk model/teori benyttes, og der ikke sker afgørende og uforudsete ændringer.

b. på mellemlangt sigt (3-5 år)? – usikkerheden på fremtidsskøn vokser mere end proportionalt med tidshorisonten. Både på kort og mellemlang sigt er afhængigheden af udlandet stor, så den mulige og stabiliserende indflydelse som en aktiv økonomisk politik kan spille på samfundsøkonomien er begrænset af udviklingen i udlandet. Dog er der eksempler fra andre små økonomier, Sverige, Norge, Tjekkiet, Danmark (i 1990erne) at den økonomiske politik kan gøre en markant forskel, selv i krisetider.

c. langt sigt (10 - 40 år)? Her er den underliggende markedsøkonomiske udvikling uforudsigelig (i modsætning til hvad de fleste ligevægtsøkonomer mener, der har et modsat synspunkt). De stabiliserende faktorer er robuste velfærdsinstitutioner og en målrettet politik, der udstikker retningslinjerne for, hvorledes den samfundsmæssige udvikling ønskes, og hvilke krav der bør stilles med hensyn til de økonomiske strukturer herunder ikke mindst (offentlige) investeringer i en bæredygtig, dvs. langtidsholdbar udvikling. Afhængigt af, hvilket aspekt der fokuseres på kan tidsperspektivet forlænges måske op til 40 år (energiforsyning, landbrugets naturpåvirkning, (efter)uddannelse af heterogen arbejdskraft etc.)

- alt sammen med forbehold for ’sorte svaner’, som kan skabe en helt ny situation.


Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk