Samfundsøkonomen har her i maj udsendt årets andet temanr. Det handler om Finansministeriets skiftende rolle i centraladministrationens udførelse af den økonomiske politik – som henholdsvis skødehund, vagthund og overhund, som det formuleres i bladet. For økonomer er det interessante sidetema nok ikke mindst en række artikler om de...
Navnet Lars Calmfors kender de fleste som har fulgt med i svensk samfundsøkonomi de sidste årtier. Tilbage i 1990’erne lagde han navn til Calmfors-rapporten, den store svenske udredning om fordele og ulemper ved svensk indtræden i eurozonen, der anbefalede at vente med en mere definitiv beslutning om spørgsmålet. Rapporten kom også til...
I oktobernummeret af Scandinavian Journal of Economics er der en artikel med titlen Social Comparisons and Optimal Taxation in a Small Open Economy. Den handler om et meget interessant emne, nemlig spørgsmålet om hvordan vores sociale præferencer påvirker hvordan det optimale skattesystem bør se ud. Udgangspunktet er den velkendte...
I septemberudgaven af tidsskriftet Environmental and Resource Economics har de tre økonomer Michael Hoel, Sverre Kittelsen og Snorre Kverndokk offentliggjort artiklen Correcting the Climate Externality: Pareto Improvements Across Generations and Regions, som berører en helt central klimaøkonomisk problemstilling. I øjeblikket er der...
Når sommerferien nærmer sig, får man overskud til at hæve blikket fra umiddelbare arbejdsopgaver og tænke lidt mere overordnet over samtidsøkonomien og dens udfordringer. Her er en liste over 10 danske økonomiske problemstillinger som jeg personligt tror er vigtige at få en bedre forståelse af for at kunne forbedre økonomiens...
Da jeg allerførste gang underviste i makroøkonomi på 1. årsprøve tilbage i midten af 1990’erne, var den lærebog jeg underviste i, Gregory Mankiws ”Macroeconomics” (dengang i sin 2. udgave – ifølge dette essay udsendte Mankiw sin første version af bogen i 1991). Den er velkendt for rigtig mange politter, for den har vist været...
Miljøøkonomi er betegnelsen for den gren af den økonomiske videnskab der anvender den fremherskende videnskabelige økonomiske tankegang og metodik (den såkaldte mainstream-økonomi) på miljøproblemer, herunder klimaet. Til forskel herfor er økologisk økonomi en såkaldt heterodoks gruppering som beskæftiger sig med omtrent de samme...
I dagens udgave af Universitetsavisen kan man læse om at ”kritikken af økonomistudierne tager til. Nu også på ministerniveau” og om den kritik af økonomiundervisningen på bl.a. KU som gruppen Rethinking Economics står for. Lignende udsagn støder man jævnligt på i massemedierne og når man snakker med studerende og lægfolk –...
Hvilken rolle bør inflation spille i indkomstbeskatningen? er et spørgsmål der jævnligt rejses, især i forbindelse med beskatningen af kapitalindkomst. Siden 1987 har man i Danmark beskattet de fleste former for kapitalindkomst anderledes og lavere end arbejdsindkomst. Lignende systemer blev indført i Norge, Sverige og Finland...
Den velfortjente tildeling af årets Nobelpris i økonomi til klimaøkonom-veteranen William Nordhaus (sammen med Paul Romer, en af grundlæggerne af den endogene vækst-litteratur) har været med til at sætte spotlight på den økonomiske forskning i klimaspørgsmål. Klimaproblemet bliver ofte udnævnt til verdens største markedsfejl, og...
Ændringer i arvebeskatningen og mere generelt de økonomiske perspektiver i at give og beskatte arv i det hele taget er et emne der har været diskuteret en del i 2018. Der er da også en række interessante og vigtige samfundsøkonomiske problemstillinger der relaterer sig til arv, arveladning og beskatning heraf, og der er en omfattende...
Den boligform som jeg bor i, en ældre andelsbolig i København, bliver jævnligt genstand for opmærksomhed når nogen foreslår at andelsboligprisen sættes fri. Det skete bl.a. i foråret da en rapport fra ”Udvalg om ejerlejlighedsloven” diskuterede om man burde give andelsboliger mulighed for at lade sig omdanne til ejerlejligheder,...
En klassiker når man underviser i langsigtet finanspolitik eller ØMU-spørgsmål, er sammenhængen mellem den offentlige saldo og den offentlige gæld. Generation efter generation af studerende har lært en steady-state-ligning som b/(g+π) = d, hvor b er underskuddet på den offentlige saldo som andel af BNP, g er BNP’s...
Der er noget fascinerende ved meget lange tidsserier – som i datasæt der strækker sig over mere end et århundrede. De sætter forholdene i perspektiv for alvor, og man kan nærmest føle Historien med stort H passere revy mens man studerer tallene. Der ER noget særligt ved titler som This Time Is Different: Eight Centuries of...
Der er grøde i den makroøkonomiske forskning, modeludvikling og -debat i disse år. Det gælder både internationalt og herhjemme i Danmark. En årsag er finanskrisen, som satte fokus på forskellige svagheder i de hidtidige state-of-the-art-modeller indenfor mainstream-makroøkonomi. En anden årsag er den trend der har været indenfor...
Poul Schou er ekstern lektor i økonomi ved Københavns Universitet. Forelæser i kandidatfaget Anvendte Generelle Ligevægtsmodeller 2004-11. Er desuden chefkonsulent i De Økonomiske Råds Sekretariat. Blogindlæggene her har dog ingen forbindelse til De Økonomiske Råd og afspejler udelukkende hans egne personlige holdninger. Har tidligere bl.a. arbejdet i Danmarks Nationalbank og den makroøkonomiske modelgruppe DREAM.
Klik på logoerne for at læse mere om virksomheden
Stort tak til overstående virksomheder, der alle er en del af Altandetlige.dk's partnerprogram.
Vil du høre mere om partnerprogrammet, så skriv til partner@altandetlige.dk
