Ægte opsparing

Dette indlæg er en reklame for begrebet ægte opsparing. Traditionelt betegnes den nationale opsparing, som den beregnes i nationalregnskabet, som summen af investeringerne i det indenlandske kapitalapparat og nettofordringserhvervelsen i forhold til udlandet. I modsætning hertil inddrager ægte opsparing supplerende også udviklingen i andre beholdninger som må formodes at have betydning for vores samlede velfærd. Det gælder udviklingen i naturresurser (”naturkapital”) i bred forstand og også i størrelser som vores samlede know-how og intellektuelle formåen (humankapital/videnskapital mv.). Beregningen af den ægte opsparing er dermed et element i arbejdet for udvikling af økonomiske størrelser der ligger tættere på egentlige velfærdsmål. Det kan således – korrekt opgjort – svare på spørgsmål som: ”Bliver vi egentlig rigere når man tager i betragtning at vores økonomiske aktiviteter samtidig slider på naturens resurser (i Danmark f.eks. i form af udtømningen af resurserne i Nordsøen)?”

Også i den fagøkonomiske diskussion om bæredygtig udvikling spiller ægte opsparing en rolle. En ikke-negativ ægte opsparing kan således ses som en nødvendig betingelse for at den pågældende økonomi er bæredygtig i den forstand at fremtidige generationer skal have mulighed for at få mindst samme velfærdsniveau som de nulevende generationer.

I deres seneste miljøøkonomiske rapport fra 2012 har de økonomiske vismænd givet et bud på beregningen af den ægte opsparing i Danmark fra 1990 til 2009. Et netop udkommet arbejdspapir dokumenterer beregningen og opridser sammenhængen med flere andre udenlandske bidrag i samme genre. Hovedresultatet af beregningen kan opsummeres i figuren, der viser ændringerne i de vigtigste medregnede formuestørrelser.



Med de anvendte beregningsforudsætninger har den ægte opsparing for Danmark for de opgjorte komponenter tilsammen været positiv i hele perioden og beløbet sig til godt 7 pct. af BNP om året i gennemsnit. Det er lidt mere end den traditionelt opgjorte nationalregnskabs-opsparing (summen af netto-investeringer i det fysiske kapitalapparat herhjemme og udviklingen i betalingsbalancen) som i samme periode har udgjort godt 5 pct. af BNP, med en stigende tendens over perioden. Det er tilfældet selvom der ifølge beregningerne er sket en årlig nedslidning af "naturkapitalen" svarende til over 9 pct. af BNP i perioden. Her opfattes ændring af naturkapitalen som forbrug af naturresurser - gas og olie fra Nordsøen og ændringer i bestanden af fisk og skove - samt værdien af klimaskader og anden luftforurening. At den ægte opsparing alligevel bliver klart positiv, skyldes den beregnede værdi af ændringen i især vores samlede humankapital (uddannelsesniveau), som i beregningerne udgør over 10 pct. af BNP om året. Beregningerne støtter altså at uddannelse og større know-how har været en helt afgørende faktor for vores velstandsudvikling i de sidste par årtier - et resultat som typisk også genfindes for andre vestlige lande i den slags regnskaber.

Der er masser af begrænsninger og til dels diskutable antagelser som det er nødvendigt at gøre for at lave sådanne analyser, og de skal derfor heller ikke tages for mere end de er: Illustrative beregninger som kan anskueliggøre nogle proportioner i samfundsudviklingen under bestemte forudsætninger. Nogle "kapitalstørrelser" er således ikke medtaget, eksempelvis udviklingen i sundhedskapital og social kapital. Udviklingen i biodiversiteten, som nogle opfatter som en meget vigtig faktor for vores langsigtede velfærd, indgår heller ikke i beregningerne. Og et klassisk spørgsmål i litteraturen om ægte opsparing er om substitutionsmulighederne i vores velfærdsfunktion er så gode så man uden videre kan erstatte et kapitalgode med et andet. Dette ligger bag diskussionen om svag kontra stærk bæredygtighed. En række af disse problemstillinger er nærmere uddybet i det nævnte arbejdspapir.

I en række andre lande er foretaget lignende opgørelser i de seneste år. I Norge indgår beregninger af lignende karakter i form af en slags "ægte formue" i de officielle årlige bæredygtighedsindikatorer som Statistisk Sentralbyrå i Oslo nu foretager. Og Verdensbanken beregner regelmæssigt ægte opsparing for alle verdens lande. Samtidig er der en løbende faglig diskussion og udvikling af beregningsmetoder. Også i Danmark er der sket en del på området siden de første beregninger af den ægte opsparing herhjemme blev foretaget i 1990'erne. Forhåbentlig vil vi fremover se yderligere tiltag på området.

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk