Et efterlønseksperiment 2.0

Det har tidligere været diskuteret her på bloggen hvordan det vil påvirke ledigheden på kortere og længere sigt at gennemføre ændringer i efterløn og folkepensionsalder – se således indlægget og kommentarerne her. Det kan derfor være illustrativt at betragte et eksperiment fra den seneste vismandsrapport (Dansk Økonomi Forår 2011). Her demonstreres på s. 291-92 hvad en gennemførelse af forårets tilbagetrækningsaftale vil betyde for de offentlige finanser under to forskellige beregningsantagelser: 1)  en standard-simulation i DREAM, som jo normalt bruges til langsigtede analyser af denne art, og 2) en kørsel hvor det i stedet antages at ledigheden efter det pågældende indgreb udvikler sig som i SMEC.  Som beskrevet i det tidligere blog-indlæg antages tilpasningen på arbejdsmarkedet at ske øjeblikkeligt i DREAM. Da DREAM er en langsigtsmodel og er bygget til at analysere effekten af strukturelle ændringer i økonomien på længere sigt, ignoreres mange korterevarende fænomener som pristrægheder her. SMEC er omvendt en konjunkturmodel som eksplicit forsøger at tage højde for at der kan være træghed i tilpasningen, ikke mindst på arbejdsmarkedet.

Forskellene kan ses i diagrammet. De fuldt optrukne kurver viser udviklingen i saldo og offentlig (netto-)gæld i en traditionel DREAM-beregning af virkningerne af de elementer i tilbagetrækningsreformen fra maj 2011 som berører efterløn og pensionsalder (efterlønsperioden reduceres til tre år og folkepensionsalderen hæves med et halvt år om året fra 2019 til 2022). Med de antagelser som vismændene i øvrigt lægger til grund, medfører det en forbedring af holdbarheden på 0,4 pct. Beregningen er udført oven på vismændenes eget grundforløb fra foråret, som i udgangspunktet havde et holdbarhedsproblem på ½ pct. af BNP. Med de anvendte forudsætninger løser tilbagetrækningsforliget altså stort set holdbarhedsproblemet. Det viste forløb i figuren er dermed næsten – men ikke helt – holdbart.  

De stiplede kurver viser et alternativt forløb. Det er stadig et DREAM-forløb, men her er der supplerende eksogent lagt en udvikling i ledigheden ind som kommer fra en SMEC-simulation. I SMEC vil ledigheden til at starte med stige når arbejdsstyrken stiger, som det sker i det pågældende eksperiment. Beskæftigelsesvirkningen og den positive virkning på de offentlige finanser bliver dermed noget mindre i de første år. Den højere ledighed fører imidlertid til at lønstigningerne bliver mindre end ellers. Det forbedrer gradvis den danske konkurrenceevne og fører dermed til en stigning i nettoeksporten sådan at den samlede efterspørgsel efterhånden stiger, hvilket igen trækker beskæftigelsen op. Denne proces fortsætter indtil ledigheden er tilbage på sit strukturelle niveau, hvilket sker omkring 2025 i det pågældende forløb. I mellemtiden har ledigheden midlertidigt oplevet en stigning. Det kan i figuren ses i form af en dårligere offentlig saldo i det pågældende tidsrum, altså ”puklen” i forskellen mellem den fuldt optrukne og stiplede blå kurve. Forskellen er størst omkring 2020, hvor den højere ledighed medfører en saldo der ifølge denne beregning er 0,8 pct. af BNP værre i forløbet med SMEC-ledighed. Da der her er tale om at ledigheden er højere end det strukturelle niveau, vil en sådan forskel imidlertid ikke slå ud i en tilsvarende forværring af den strukturelle saldo.  

Det alternative eksperiment illustrerer således hvordan forskellige antagelser om den kortsigtede tilpasning i nogle år kan gøre en væsentlig forskel i modelberegningerne. Det er imidlertid interessant at bemærke at virkningen på den finanspolitiske holdbarhed stort set ikke påvirkes af om man anvender den ene eller anden antagelse: Begge forløb giver en holdbarhedsforbedring på 0,4 pct. af BNP i forhold til grundforløbet. I forløbet med SMEC-ledighed er holdbarhedsforbedringen marginalt mindre fordi den midlertidigt forringede primære saldo sætter sig i en permanent lidt større gæld og tilhørende rentebetalinger, men forskellen er altså så lille at den ikke kan ses med en decimal. Beregningerne bekræfter dermed også at så længe man fokuserer på egentlige strukturelle forhold som holdbarhed o.l. er abstraktionen i DREAM om en ret øjeblikkelig tilpasning ikke væsentlig.

Kigger man på den kortere tidshorisont, er det selvsagt vigtigt hvordan man tror at sådanne udbudsstød faktisk påvirker ledigheden. Her er der nok grund til at overveje begge modellers antagelser kritisk. Ligesom DREAM ignorerer trægheder i pristilpasningen, tager SMEC-beregningen blandt andet ikke højde for at virkningerne på beskæftigelsen af en forudsigelig tilbagetrækningsreform kan være anderledes end de historiske tilpasningsprocesser, som de estimerede relationer i SMEC er udtryk for. Både efterspørgsel og løndannelse må således formodes i et eller andet omfang også at reagere på de fremtidige forventninger om øget arbejdsudbud og højere indkomster.    

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk