Miljøøkonomer og økologiske økonomer

Miljøøkonomi er betegnelsen for den gren af den økonomiske videnskab der anvender den fremherskende videnskabelige økonomiske tankegang og metodik (den såkaldte mainstream-økonomi) på miljøproblemer, herunder klimaet. Til forskel herfor er økologisk økonomi en såkaldt heterodoks gruppering som beskæftiger sig med omtrent de samme emneområder, men opfatter sig som i opposition til mainstream-økonomiens tilgang til emnet. De to grupper har sameksisteret i hvert fald siden 1980’erne, og jeg har i tidens løb oplevet en del debatter om forholdet mellem dem. Det er imidlertid svært at blive klog på præcis hvad det er for relevante spørgsmål som den økologiske økonomi skulle kunne besvare, som ikke kan håndteres indenfor den mere veletablerede miljøøkonomis rammer.

Når jeg hører økologiske økonomers (fremover øø’ers) fremstillinger af den påståede forskel, virker de præget af tre forhold:

  1. Ganske meget af hvad øø’er fremfører som vigtige problemstillinger, lyder fornuftigt nok – men det er forhold som også behandles i mainstream-teorien og derfor ikke udgør nogen reel skillelinje, heller ikke selvom øø’erne ofte fremstiller det sådan.
  2. Andre af øø’ernes grundtanker virker som rene postulater hvis begrundelse ikke er klar
  3. Endelig er der formuleringer som først og fremmest virker dunkle: Det er svært at forstå, i hvert fald for mig og andre mainstream-økonomer, hvad de helt præcis skal betyde. Her kan man som udenforstående være i tvivl om den særlige sprogbrug dækker over reelle forskelle eller blot er udtryk for at de pågældende nu engang har udviklet deres egne verbale koder som en slags økologisk argot.

Typiske punkter som økologiske økonomer understreger, er at tværvidenskabelighed er vigtig, at det økonomiske system skal ses som et undersystem af jordklodens samlede økologiske system, at fordelingsspørgsmål er afgørende elementer i analyser af økonomiske spørgsmål, og at substitutionsmulighederne i de grundlæggende produktionsfunktioner ikke er tilstrækkelig gode til at en bæredygtig udvikling vil være forenelig med fortsat vækst i realt BNP.

Det er imidlertid svært at se disse forhold som en reel afgrænsning til mainstream. Fordelingsspørgsmål og inspiration fra andre videnskaber spiller også en vigtig rolle i miljø- og andre mainstreamøkonomiske discipliner, og at betragte samfundsøkonomien som en underafdeling af jordklodens mere fundamentale økologiske system virker tilsvarende helt ukontroversielt i mine øjne. Dog er det samtidig ret grundlæggende i almindelig økonomisk tankegang at når man skaber eller anvender en model, bør man nøjes med at inkludere de faktorer som er centrale for det konkrete problem man vil undersøge, og derfor bør man bruge forskellige modeller til forskellige formål. Det er derfor ikke nødvendigt at have alle sådanne antagelser med i alle modeller, uafhængigt af hvad man i øvrigt ønsker at bruge dem til.

Hvad substitutionsmuligheder angår, lærer man som mainstream-økonom at de generelt kan spænde over et meget bredt felt, fra den situation hvor de er lig 0 (Leontief) til det modsatte ydertilfælde med fuldkomne substitutter. Øø’ernes understregning af at substitutionsmulighederne er meget begrænsede, lyder dermed blot som et specialtilfælde af den mere generelle mainstream-tankegang - ikke et alternativ.

På ét punkt har miljøøkonomien lært af nogle af forløberne til den økologiske økonomi, nemlig betydningen af de termodynamiske love, som ikke mindst den rumænsk-amerikanske økonom Nicholas Georgescu-Roegen har introduceret i økonomien. Når de principielle muligheder for økonomisk vækst på det helt lange sigt diskuteres, er termodynamikken yderst relevant. Det har jeg tidligere skrevet denne blog om. Som det fremgår af bloggen, er den erkendelse også anerkendt blandt miljøøkonomer, ikke mindst som følge af den glimrende hollandske miljøøkonom Sjak Smulders, i hvert fald siden midten af 1990’erne. Men inspirationen kom fra folk som Georgescu-Roegen, og det fortjener de da at blive krediteret for når man har de teorihistoriske briller på.

Af samme grund mener jeg ikke at man skal afvise at miljøøkonomien også fremover kan blive inspireret af øø såvel som af andre såkaldte heterodokse retninger. Generelt bør forskere være åbne overfor tanker udenfor deres eget snævrere fagfelt – det er en oplagt vigtig inspirationskilde til ny forskning. Men der er naturligt en bevisbyrde der skal løftes i hvert enkelt tilfælde før man bør gå fra at betragte et alternativt udsagn som en eksotisk påstand til at anerkende den videnskabeligt og derpå med tiden måske endda inkludere den i basal universitetsundervisning.

Jeg får den samme fornemmelse som jeg har beskrevet ovenfor, når jeg læser det debatindlæg som Thor Noe har skrevet her på altandelige.dk som reaktion på min tidligere blog om de stråmænd som ofte – bevidst eller ubevidst – opstilles i offentligheden af hvad mainstreamøkonomien egentlig står for. Indlægget er heldigvis milevidt fra de absurde påstande som Rethinking Economics-folk tidligere er citeret for i medierne, som at mainstream-økonomerne åbenlyst ikke formår at forstå de klimaproblemer de arbejder med, at de blot automatisk antager at markedet i sig selv bevæger sig mod en optimal ligevægt, og at mainstreamøkonomi kun omhandler marginale ændringer. Thors indlæg er langt mere nuanceret – og tak for det – men alligevel synes jeg ikke at man for alvor bliver klogere på, dels hvor mainstream-økonomien som sådan skulle komme til kort, og dels hvor øø’erne omvendt kan præsentere overbevisende alternative svar.

Læseren får at vide at indlægget skal demonstrere nogle punkter hvor mainstream-økonomien har sine svagheder og møder sin begrænsning. (Dvs.: Thor taler egentlig om ”nyklassisk miljøøkonomi”. Det begreb mindes jeg ikke at være stødt på før, men jeg går ud fra at der menes den fremherskende videnskabelige tankegang som der undervises og forskes i under betegnelsen miljøøkonomi på de fleste større økonomiske institutter verden over.) Derpå nævnes en række relevante miljøøkonomiske problemstillinger, f.eks. usikkerheden i vurderinger af de formodede skadesvirkninger af drivhusgasserne, spilteoretiske problemstillinger mht. at finde en fornuftig international løsning på problemerne, værdisætningsproblemer, ikkelineære miljøproblemer, vigtigheden af politiske beslutninger og den afgørende betydning af substitutionsmuligheder der kan være begrænsede. Men ingen af dem er efter min erfaring eksempler på mainstream-økonomiens begrænsninger, for de kan alle behandles og er blevet behandlet indenfor mainstreams rammer. At man kan finde konkrete artikler og analyser der ikke forholder sig til disse problemer, er en anden sag – som Thor selv fremhæver i artiklen, er det som sagt et fundamentalt (og af åbenlyse årsager sundt) princip at man bør bruge forskellige modeller med forskellige antagelser til forskellige formål.

Faktisk er der kun én enkelt sætning i indlægget som i mine øjne lyder som en fundamental forskel til miljøøkonomien (plus nogle passager hvor sprogbrugen er for uklar for mig til at vurdere hvad der mere præcist menes, og derfor om der her er en reel principiel uenighed eller ej). Det er sætningen ”Dermed afviser Økologisk Økonomi, at der skal ske værdisætning af eksternaliteter, der ellers er kernen af nyklassisk miljøøkonomi.” Hvis det skal forstås som et helt almengyldigt princip at man aldrig skal forsøge at værdisætte, lyder det rigtignok som i modstrid med miljøøkonomiens DNA. Der er imidlertid ingen fornuftig begrundelse i artiklen for sådan en generel regel – der nævnes forinden nogle konkrete situationer hvor værdisætning er vanskelig, men der følger vel ikke logisk heraf at så kan man aldrig fornuftigt anvende værdisætning i nogen sammenhænge?

I kommentarerne under indlægget fremgår det at Thor tilsyneladende selv er enig i at de problemstillinger han nævner, faktisk også italesættes og belyses af mainstream-økonomer – men så falder hele rationalet for påstanden om at det er nødvendigt at se udover mainstream og supplere med andre tilgange for at kunne forstå de pågældende problemer, vel bort?

Jeg sidder derfor fortsat tilbage med indtrykket af at det er svært at se hvad det er mainstream ikke skulle kunne analysere på klimaområdet, og hvad det er for vigtig ny viden man kun kan få fra den økologiske økonomi selv hvis man i forvejen er velbevandret i den eksisterende miljøøkonomi – og hvis man ikke er velbevandret i den, tror jeg man får større udbytte af sin tid ved så at forsøge at blive det. Blandt andet fordi man så kan blive en del klogere på nogle af de problemstillinger Thor nævner.

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk