R: Et statistikprogram der virker på Mac

Der er ofte debat på Altandetlige.dk om man kan bruge sin Mac på politstudiet, og fordele og ulemper herved. Der er jo det helt generelle problem, at eksempelvis SAS ikke kører på Mac. Der findes dog alternativer, der i blandt det gratis program R, der så vidt jeg kan se kan stort set alt hvad man skal bruge på polit. Programmet er super fleksibelt, og kan eksempelvis også bruges i Matematik, og det kan også tegne flotte udbuds- og efterspørgselsdiagrammer til brug i Mikro, Makro, ØP, etc. 

Et par problemer er dog, at få på polit kender programmet, og nok endnu færre forstår at bruge det. Derfor har jeg skrevet en lille introduktion til de meget forskellige ting man kan bruge R til. 

Det skal siges, at R ikke altid er det nemmeste program at gå til, ligesom det nok mere skal forstås som et supplement til de programmer (SAS, etc.) man ellers lærer på polit. Men hvis man keder sig eksempelvis i sommerferien er der ret stort payoff at hente hvis man orker at lære de grundlæggende ting.

Introduktion til R.pdf


Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk