Tag hånd om statens økonomi ved FMs karriereevent

Virksomheder

Den 19. april kl. 17.00-20.45 slår Finansministeriet dørene til den sagnomspundne røde bygning op for nysgerrige og ambitiøse studerende.

Finansministeren og departementschefen byder velkommen til en aften, der både giver indblik i ministeriets hverdag, rammer, missioner og visioner, men også lader de studerende afprøve sig selv som embedsmænd for en aften.

I faglige workshops vil deltagerne få mulighed for at agere som embedsmænd i et centralt ministerium med ansvar for den offentlige økonomi.

De studerende skal forholde sig til konkrete, virkelighedsnære problemstillinger, som de skal forsøge at løse med hjælp fra ministeriets medarbejdere.

De fire workshops er
- Budgetanalyser: hvordan vil du effektivisere i den offentlige sektor?
- Dansk økonomi og finanspolitik frem mod 2020.
- Lav din egen vækstpakke.
- Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? 

Resultaterne skal præsenteres for de relevante kontorchefer, som giver de studerende konstruktiv feedback på deres løsninger.

Arrangementet har deltagerbegrænsning og kræver derfor tilmelding senest den 14. april.

Læs nærmere om arrangementet og tilmeld dig her


Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk