Tanker om samfundsefficiens og birketræer.

Hvad ville du sige, hvis jeg nu fortalte dig, at der for tiden huserede en bakterie, som gør at 1 million danskere hvert år har ca. 3 måneder, hvori de var berørt af dens infektion. Symptomerne er relativt overfladiske, men kan i slemme tilfælde resultere i sygedage og fravær fra arbejdspladsen. Dertil kan sygdommen udvikle sig således at patienten bliver begrænset fysisk resten af livet og skal tilmed altid bære et medikament der - hvis uheldet er ude - kan hjælpe dem med at trække vejret. Hvis en sådan bakterie eksisterede, ville du da ikke forsøge at stoppe dens udbredning hurtigst muligt?

Jeg taler – hvis du ikke skulle have gættet det - om allergi, og indrømmet, jeg er selv allergisk både for græs- og birkepollen. Vi har i dag en situation, hvor ca. 1/5 af den danske befolkning er allergisk overfor pollen, som især stammer fra birketræer og græssorten eng-rottehale. Hvert år får flere og flere konstateret allergi og det er i dag Danmarks største folkesygdom.

På politstudiet lærer vi om, at øge efficiensen i samfundet og vi stiler efter at maksimere den samlede nytte. I Mikro prædiker Michael Teit om eksternaliteter og om hvordan man kan paretoforbedre forskellige situationer, således at agenter i økonomien stilles bedre uden at andre stilles værre. Med alle disse værktøjer der stille og roligt er ved at implementere sig i min lille polit-værktøjskasse, kan jeg ikke lade være med at undres over at allergiproblemet ikke er mere synligt i den generelle debat. Det virker til at fokus er på, at konstatere hvor slemt og udbredt det er, men aldrig på hvordan man kan søge at løse problemet.

Lad os tage økonom-brillerne på og starte ved udgangspunktet: Overstiger danskernes nytte ved at have birketræer i haverne, den disnytte 1 mio. allergikere får ved at have kløe i øjnene, nyse ofte og leve med risikoen for at udvikle astma? For slet ikke at tale om den spildte arbejdskraft, der består i at folk med allergi besværes i deres arbejde og i slemme tilfælde er nødsaget til at blive hjemme. Kunne det omvendt tænkes at birketræer har andre positive effekter - end selvfølgelig at være knaldflotte - som er vitale for samfundet (økosystemer mv.)? Måske, men mit umiddelbare gæt er, at birketræernes positive effekt ikke opvejer den negative.   

Hvis mit gæt er rigtigt, står vi altså i en situation hvor birketræsejerne udøver en negativ eksternalitet på allergikerne. Ifølge den teori jeg indtil videre har igennem, tænker jeg, at man kunne eksperimentere med følgende:

-        Man kunne skabe et marked for eksternaliteten, ved fx at lave omsættelige kvoter. Derved sikrer man at den handlede mængde bliver begrænset til et givet niveau. Dette kræver dog, at man undersøger hvad den samfundsefficiente mængde pollen er.

-        Man kunne indføre en Pigou-skat. Herved påføres agenten, der skaber eksternaliteten, en ekstra omkostning ved at udøve eksternaliteten. Det vil sige at græs- og birkefrø pålægges en ekstra skat, således at prisen stiger. Det vil få folk til at substituere væk fra produkterne med de uheldige bivirkninger til andre harmløse produkter, som fx Bøg og Eg. Personligt er jeg ikke allergisk for de græssorter, de har i mange asiatiske lande, Australien og steder i USA, kunne det være at en af disse var ligeså pæn som eng-rottehale? Ved en indførelse af en Pigou-skat vil det dog være omstændigt at estimere agenternes priselasticitet således at den efficiente mængde nås.

Denne artikel er ment som en provokation. Antallet af allergikere stiger og stiger, samtidigt med at ingen (så vidt jeg har kunnet undersøge det) leder efter en løsning. Faktisk valgte regeringen at afskaffe specialet allergolog for fire år siden, hvilket har medført at der kun er 12 specialister tilbage i Danmark (jf. ”En mio. allergikere må deles om 12 specialister” fra dagensmedicin.dk). Jeg håber at debatten om Danmarks største folkesygdom i fremtiden vil handle om at løse problemet i stedet for at konstatere det.

Kilder:

http://www.astma-allergi.dk/

http://www.dagensmedicin.dk/

http://da.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%A6s-familien