Tid til uddeling af undervisningsprisen Den Usynlige Hånd

Den Usynlige Hånd uddeles til en forelæser ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, som har demonstreret fremragende færdigheder inden for undervisningen. Prisen uddeles ifm. Zeuthen-pris arrangementet i slutningen af november.

SøS indstiftede prisen i 2000 for at skabe fokus på undervisning af høj kvalitet. Vores formål var at give talentfulde undervisere et håndgribeligt bevis for deres evner og at gøre deres høje færdigheder synlige for en bredere kreds.

Vi uddeler nu prisen i samarbejde med Økonomisk Institut baseret på indstillinger fra studerende, evalueringer fra studerende og indstillinger fra studienævnet.

Hvis du gerne vil indstille en underviser, skal din indstilling være os i hænde senest den 29. oktober. Du kan maile den til os på vores email soes@econ.ku.dk eller skrive en besked til os på facebook. Indstillingen skal indeholde en motivation og dit fulde navn. Du kan indstille din forelæser alene eller sammen med dine medstuderende.

I starten af november vil vi i samarbejde med studienævnet, på baggrund af indstillinger og evalueringer, udpege en håndfuld forelæsere, som går videre til den afgørende runde. I to uger af november vil en afstemning finde sted over nettet, hvor vinderen af Den Usynlige Hånd 2018 herigennem findes.

Vi håber selvsagt, at i også til den tid vil hjælpe os med at finde frem til den bedste af forelæserne på Økonomisk Institut.


Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk