Vil du være med til at skabe fremtidens offentlige sektor?

I Government Strategy & Operations (GSO) i Consulting brænder vi for at udvikle den offentlige sektor og for at skabe løsninger, der i sidste ende kommer os alle til gode. Går du med den samme passion for den offentlige sektor, så er du måske vores nye kollega? Eventen er skræddersyet til dig, der ønsker at høre mere om arbejdet som konsulent eller business analyst (studentermedarbejder) i GSO med afsæt i konkrete ledige stillinger. Så vil du udforske om en karriere i et af Danmarks stærkeste faglige miljøer inden for rådgivning af den offentlige sektor er noget for dig.

Aftenen vil give dig et indblik i vores daglige opgaveløsning samt en smagsprøve på de typer projekter, vi løser for vores kunder. Du vil blive klogere på, hvordan man løser komplekse problemstillinger indenfor blandt andet strategi, indkøb, evaluering og optimering hos offentlige kunder såsom ministerier og kommuner. Senere på aftenen byder vi på gourmet pizza og lidt at drikke. Vi tropper talstærkt op og er klar til at svare på dine spørgsmål, så du kan blive klogere på konsulentlivets mange muligheder og facetter – og finde ud af, hvem der måske bliver dine fremtidige kolleger.

Arrangementet er for dig, der brænder for en karriere, hvor du bidrager til at forbedre de institutioner, der udgør fundamentet for den danske velfærdsstat. Du kan have en baggrund som cand.scient.pol., cand.polit., cand.scient.adm. eller noget helt andet. Det vigtigste er, at du er ambitiøs og ikke mindst passioneret omkring de ting, du engagerer dig i. Du kan både være studerende i slutningen af din bachelor eller på din kandidat, nyuddannet eller have et par års erfaring på arbejdsmarkedet.

Hvornår: tirsdag 24. oktober kl. 17-20
Hvor: DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S.
Hvordan: tilmeld dig her og inden 22. oktober. 

Søg på morgendagenskonsulenter.deloitte.dk, hvis du er nysgerrig på at vide mere om vores stillinger.

Virksomheder

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk