Engageret og fagligt stærk student til kontor for arbejdsmarkedspolitik og overførsler

Vi søger en student med interesse for offentlig økonomi og arbejdsmarkedspolitik, som kan løse varierende og udfordrende arbejdsopgaver i et spændende og dynamisk miljø.

Om stillingen

Du vil blive ansat som student i kontoret for arbejdsmarkedspolitik og overførsler, hvor du blandt andet vil komme til at arbejde med:

  • Finanslovsarbejde på Beskæftigelsesministeriets område
  • Driftsanalyser af Beskæftigelsesministeriets koncern
  • Større projekter i kontoret, fx arbejde med reformer på beskæftigelsesområdet.

I dit arbejde vil du især arbejde med de budgetansvarlige medarbejdere på beskæftigelsesområdet, hvor du vil indgå som et fast medlem i kontorets arbejde med finanslovsårshjulet og økonomisk redegørelse.

Vi lægger vægt på, at studenter inddrages i alle dele af kontorets arbejdsopgaver, og du kan derfor opnå et stort kendskab til de mange facetter i ministeriets arbejde.

Om dig

Vi forventer, at du er en god kollega, der:

  • har en stærk faglig profil
  • har en skarp analytisk sans
  • er motiveret og tager ansvar for dine opgaver
  • kan reflektere over dine opgaver 
  • har gode skriftlige formidlingsevner
  • har ambitioner om at udvikle dig fagligt og personligt i dit studiejob.

Derudover forventer vi, at du har interesse for offentlig økonomi og arbejdsmarkedspolitik og er i gang med en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, eksempelvis stud.scient.pol., stud.polit. eller lignende.

Om os

I Finansministeriet medvirker kontoret for arbejdsmarkedspolitik og overførsler blandt andet til at udarbejde oplæg til reformer af arbejdsmarkedet og overførselssystemet samt arbejdsmarkedspolitiske initiativer på finansloven, herunder analyser af virkninger på beskæftigelse og offentlige finanser. Kontoret arbejder endvidere med den udgiftspolitiske styring af arbejdsmarkedsområdet og varetager forhandlingerne om Beskæftigelsesministeriets budget under den årlige finanslovproces.

Kontoret består af en kontorchef, otte fuldtidsansatte, tre studenter samt en til to specialestuderende. Et studiejob i kontor for arbejdsmarkedspolitik og overførsler giver dig en unik mulighed for at få indsigt i samspillet mellem arbejdsmarkedet, de offentlige finanser og samfundsøkonomien. Der er desuden rig mulighed for faglig sparring i det daglige arbejde. Vi lægger vægt på, at det skal være lærerigt, udfordrende og sjovt at gå på arbejde. Derudover er der gode muligheder for at kombinere arbejdet og adgangen til diverse data med opgaver på studiet og specialet.

Ansættelsesvilkår

Vi udviser fleksibilitet i forbindelse med dine ferier og eksamensperioder, men forventer samtidig, at du er fleksibel i perioder med stor arbejdsbelastning. Generelt tilstræber vi en arbejdstid på ca. 15 timer i gennemsnit pr. uge fordelt over et år.

Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Jacob Østermann på telefon 40 23 63 38 eller på e-mail jacos@fm.dk.

Ansøgning

Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg stillingen her” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest den 15. oktober 2021.

Vi ønsker ansættelsesstart så hurtigt som muligt, og vi forventer at holde samtaler løbende.

Finansministeriet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Udbyder

Finansministeriet

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

15. oktober 2021

Ansøgning

Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg stillingen her” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest den 15. oktober 2021. Vi ønsker ansættelsesstart så hurtigt som muligt, og vi forventer at holde samtaler løbende.