Finansministeriet søger student til arbejde med registerdata og analyser

Motiveres du af at arbejde i et politisk miljø, hvor vigtige samfundsmæssige beslutninger træffes? Har du lyst til at være med til at kvalificere de beslutninger med fagligt skarpe analyser? Så er du måske vores nye kollega.

Om stillingen

Som student i Udgiftspolitisk Center bliver du en del af et team, der skal udarbejde analyser til arbejdet med 2. generationsreformer, herunder på uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsområdet. Reformer, der blandt andet skal understøtte, at danskerne opnår de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger, og sikre mere lige muligheder, så flere kommer i uddannelse eller job. En stor del af arbejdet vil involvere brug af registerdata i SAS, og vi lægger stor vægt på skarp og pædagogisk formidling.

Om Udgiftspolitisk Center

I Udgiftspolitisk Center er vi 25 medarbejdere, herunder seks studenter. Vi varetager blandt andet koordineringen af udgifts- og finanspolitikken og er dermed helt tæt på de centrale regeringsbeslutninger og centralt placeret i den økonomiske koordination på tværs af Slotsholmen. Centret forbereder herudover kommende 2. generationsreformer og koordinerer arbejdet med FNs verdensmål og Danmarks Nationale Reformprogram mv.

Om dig

Du er stud.polit, stud.oecon eller lignede og har bestået anden årsprøve. Du er omhyggelig med talbehandling, har analytisk sans og udviser et stort engagement i dit arbejde. Derudover er du ansvarsbevidst og vil i den forbindelse skulle bidrage til en række konkrete ansvarsområder i centret. Vi lægger desuden vægt på, at du kan samarbejde i teams, da du ofte vil tage del i de øvrige kollegers opgaver.

Finansministeriet som arbejdsplads

Finansministeriet indtager en central rolle som leverandør af beslutningsoplæg og analyser til brug for fastlæggelse af den økonomiske politik og udgiftspolitikken i Danmark.

Finansministeriet tilbyder et job, hvor du arbejder med fagligt komplekse og udfordrende problemstillinger tæt på den politiske beslutningsproces. Du får gode muligheder for at videreudvikle dine faglige og personlige kompetencer, og du kommer til at arbejde tæt sammen med engagerede og dygtige kolleger i et dynamisk og uformelt arbejdsklima.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

Den ugentlige arbejdstid vil gennemsnitligt være cirka 15 timer om ugen med fleksibilitet i forhold til fravær i eksamensperioder mv.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Yderligere oplysninger

For yderligere information om stillingen kan du kontakte fuldmægtig Martin Torp på mail: marto@fm.dk eller tlf.: 4023 7551. 

Stillingen ønskes besat senest den 1. august 2021.

Ansøgning

Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg stillingen” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest søndag den 23. maj 2021.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 21 og 22.

Finansministeriet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Udbyder

Finansministeriet

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

23. maj 2021

Ansøgning

Link