Fuldmægtig eller konsulent søges til økonomi og finansiel opfølgning i Udlændingestyrelsen

Har du flair for finansielle processer og revisionsopfølgning? Og kunne du tænke dig at arbejde med økonomi og finansiel opfølgning i en statslig styrelse, der er udsat for stor offentlig bevågenhed? Så er det måske dig, vi søger som vores nye kollega i Kontoret for Økonomi og Indkvartering.

Lidt om alt det vi tilbyder
Kontoret for Økonomi og Indkvartering er ansvarlig for Udlændingestyrelsens økonomi og regnskab, indkøbs- og udbudsopgaver samt opgaver i relation til indkvarteringsområdet med fokus på bygningsmæssige og økonomiske forhold omkring asylcentre. Kontoret har en bred og varieret portefølje af både løbende drifts- og udviklingsopgaver. Herudover er der et tæt samarbejde med fagkontorerne og styrelsens øvrige tværgående funktioner samt departementet og asylindkvarteringsoperatørerne, der driver asylcentrene på vegne af Udlændingestyrelsen.

De primære arbejdsopgaver er i hovedtræk:

  • opfølgning på interne finansielle processer og risikovurderinger i forhold til bevillinger
  • udvikling af og koordination med fagkontorer omkring finansielle processer og risici
  • regnskabskontroller på alle styrelsens bevillinger
  • gebyradministration og gebyropkrævning samt sammenhæng til aktiviteter og indtægtsføring
  • opdatering og vedligeholdelse af instrukser, bl.a. regnskabsinstruksen
  • validering og analyser af oplysninger fra tidsregistreringssystemet

Du kommer til at arbejde helt nede i maskinrummet med Udlændingestyrelsens økonomi og regnskabsfunktion, så der er masser af udfordringer for ansøgere med flair for tal, revision og forvaltning.

Udlændingestyrelsen benytter sig af de statslige it-systemer, som stilles til rådighed af Statens It og Økonomistyrelsen

Du får ca. 30 kolleger, der alle er engagerede i arbejdet, samtidig med at vi også lægger stor vægt på et godt socialt miljø med en munter omgangstone samt en fornuftig balance mellem arbejdsliv og fritid.

Vores forventninger til dig
Du har en relevant akademisk uddannelsesbaggrund som f.eks. cand.merc.aud. Du trives med mange bolde i luften, er ansvarsbevidst, analytisk og interessereret i at arbejde på tværs af faglige og organisatorisk hierarkiske niveauer.

Vi søger en kandidat med nogle års erfaring med økonomi og offentlig revision i staten eller fra lignende stillinger.

Du bliver en del af et kontor, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forventer, at du har følgende personlige kompetencer:

  • er god til at planlægge og koordinere opgaver
  • er faglig dygtig, grundig og kvalitetsbevidst
  • er effektiv, engageret og resultatorienteret
  • kan formidle komplicerede problemstillinger kort og præcist i skrift og tale
  • har gennemslagskraft og er vant til at samarbejde med andre fagområder

Det er en fordel, hvis du:

  • er revisor eller har kendskab til offentlige revisionsstandarder mv.
  • har erfaring med Navision, LDV, SKS mv.

I styrelsen er vores værdier vigtige, og vi lægger derfor vægt på, at du kan genkende dig selv i værdier som f.eks. troværdighed, brugerfokus, og at de bedste resultater opnås gennem samarbejde.

Yderligere information
Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre en registermæssig undersøgelse af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte kontorchef Thomas Mortensen på telefonnummer 21 48 93 42 eller e-mail tmo@us.dk, eller souschef Malene Damslund Fiala på telefonnummer 61 38 19 17 eller e-mail mdfi@us.dk.

Søg stillingen
Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, CV, eksamensbevis mv. senest mandag den 5. april 2021, kl. 12.00.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 14.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.

Udbyder

Udlændinge Og Integrationsministeriet

Jobtype

Fuldtid

Ansøgningsfrist

12. april 2021

Ansøgning

Lyder det som noget for dig, så ansøg via linket herunder