ØKONOM TIL UDVIKLING OG UDARBEJDELSE AF FINANSIELLE DATA

Ønsker du at arbejde med finansielle data? Og trives du i en stilling med varierede og udviklende arbejdsopgaver? Så er du muligvis vores nye kollega.

Om jobbet

Du bliver en del af afdelingen Finansiel Statistik, hvor du vil indgå i afdelingens værdipapirteam med fire dygtige og hjælpsomme kolleger. Der arbejder cirka 50 økonomer og studenter i afdelingen, og arbejdet er fagligt udfordrende og af høj samfundsrelevans.

Teamet har ansvaret for at udvikle og udarbejde de mikrobaserede statistikker over udstedelser og ejerfordeling af danske værdipapirer, som er en hjørnesten i at forstå investorers adfærd på det danske værdipapirmarked. Data om værdipapirer er samtidig dybt integreret i Nationalbankens statistikker, der belyser det finansielle kredsløb, og værdipapirdata indgår derfor i analyser og beslutningsprocesser på tværs af Nationalbanken.

Vi tilbyder

Et spændende og interessant job, hvor du får gode muligheder for at bruge dine metodiske og analytiske evner på finansielle data. Du får et arbejde, der kan udvikle dine økonomfaglige, tekniske og personlige kompetencer og du får mulighed for at sætte dit præg på arbejdsområdet.

Du vil indgå i en gruppe af engagerede og hjælpsomme kolleger. Vi lægger vægt på at have en åben kultur med stor grad af vidensdeling. Vi lægger stor vægt på læring og løbende udvikling af vores færdigheder.

Hvis du er nyuddannet, bliver du en del af Nationalbankens Economist Programme, som du kan læse mere om her.

Din profil

Du er interesseret i finansielle markeder og er god til kvantitative metoder og til at arbejde med data. Du kan formidle komplekse problemstillinger og løsninger, og du har lyst til at arbejde med data, fx i SQL, R og Excel (VBA). Du har høj motivation og ser frem til en stejl indlæringskurve.

Som person sætter du pris på at samarbejde med andre. Du formår at løse egne opgaver og tager initiativ og ansvar i forhold til dine og bankens opgaver.

Banken som arbejdsplads

Det er vigtigt for os, at vi har en arbejdsplads, hvor medarbejdertrivslen er høj. Der er et solidt fagligt miljø og imødekommende kolleger, som giver sig tid til at dele deres viden.

Vi lægger stor vægt på læring og løbende udvikling af vores evner. Vi tilbyder gode vilkår med sundheds- og tandforsikring, indretning af hjemmearbejdspladsen, gratis parkering og en god kantineordning.

Vi sidder et åbent kontorlandskab på Langelinie Allé med mulighed for at arbejde hjemmefra. Vi ønsker at understøtte en arbejdskultur med en god balance mellem arbejds- og privatliv.

Det sociale liv i banken vægtes højt. Du kan fx blive en del af vores foreningsliv, hvor du bl.a. kan løbe, dyrke yoga, eller dele din interesse for kunst med kolleger.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Mark Niels Strøger Hansen, Principal Economist, (tlf. 3363 6840 eller e-mail mnsh@nationalbanken.dk) eller Søren Bjerregaard, Head of Securities and External Statistics (tlf. 3363 6803 eller e-mail sbje@nationalbanken.dk). Oplysninger om ansættelsesforhold kan fås hos HR-partner Lone Stehr Benjaminsen (tlf. 3363 6062 eller e-mail lsb@nationalbanken.dk)

Ansøgning

Vi har gjort det nemt for dig at søge stillingen. Du skal blot uploade dit CV eller din LinkedIn-profil. Derudover har du mulighed for at skrive en kort motivation i et tekstfelt, når du ansøger.

Ansøgningsfristen er senest den 30. november 2022.

Vi forventer, at der bliver to samtalerunder. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres en personlighedstest.

Udbyder

Danmarks Nationalbank

Jobtype

Fuldtid

Ansøgningsfrist

30. november 2022