Specialeplads i Finansministeriet

Har du/I lyst til at skrive speciale i et fagligt miljø med tæt kobling til den politiske dagsorden? Så har du mulighed for at skrive et speciale i samarbejde med Finansministeriet. 

Her vil du få gode muligheder for faglig sparring om regler, implementering af reformer, økonomisk teori, makroøkonomiske modeller og økonometriske problemstillinger i det daglige arbejde. Desuden får du/I adgang til kontorplads, computer, adgang til registerdata (herunder ministeriernes lovmodeller og bl.a. Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM) samt ministeriets modelapperat (herunder den beta-versionen af den nye model MAKRO).

Emner

Specialeemnet skal være inden for et af de områder, som Finansministeriet beskæftiger sig med og gerne bidrage til at give kontoret ny viden inden for en konkret problemstilling. Det kan fx være inden for undervisnings- og uddannelsesområdet, beskæftigelsesområdet, skatteområdet, den makroøkonomiske modellering eller omhandle en kvantitativ vurdering af virkningerne af konkrete dele af den økonomiske politik på et andet område. Det kan fx være:

  • Effektstudier af den aktive arbejdsmarkedspolitik, fx fastholdelses- og opkvalificeringseffekter af 6 ugers jobrettet uddannelse.
  • Effektevalueringer af indkomstoverførsler, fx virkningen på beskæftigelse, uddannelse mv. af ændrede regler på kontanthjælps- eller dagpengeområdet.
  • Dynamiske effekter (adfærdsvirkninger) af ændringer i den økonomiske politik vedrørende udgifts- og/eller indtægtssiden af de offentlige finanser
  • Makroøkonomisk modellering og empiriske analyser af økonomiens tilpasning til forskellige typer af stød og reformer.
  • Effekterne af SU-systemet for fx studievalg, studietid, erhvervsarbejde eller øvrig uddannelsesadfærd.
  • Effekterne af covid-19 i uddannelses- og undervisningssystemet på fx testresultater og overgang til videre uddannelse.
  • Effekterne af voksen- og videreuddannelsestilbud (VEU) på fx løn, beskæftigelse og tilbagetrækning.

Emnerne spænder således bredt og vi drøfter meget gerne et fagligt oplæg med dig/jer.

Udbyder

Finansministeriet

Jobtype

Specialeplads

Ansøgningsfrist

30. juni 2022

Ansøgning

Finansministeriet har 5-10 specialepladser. Vi afholder løbende samtaler og tilbyder tilsvarende også løbende specialepladser. Er du interesseret eller vil høre nærmere om praktiske erfaringer, kan du henvende dig til fuldmægtig (og tidligere specialestudent i Finansministeriet) Jacob Østermann på jacos@fm.dk/40 23 63 38 med et første fagligt oplæg. Din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag sendes via statens e-rekrutteringssystem - Tryk på knappen ’Søg stillingen’.