Studentermedhjælper til koordinering af politiske sager i Direktionssekretariatet

Kan du skrive, koordinere, kvalitetssikre og skabe overblik? Interesserer du dig samtidig for politiske processer, it og digitalisering – og har du lyst til at prøve kræfter af i en statslig organisation? Så er du måske vores nye kollega i Direktionssekretariatet.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er ansvarlig for it-løsninger til hele Skatteforvaltningen, herunder store it-projekter og programmer. Vores arbejde har stor bevågenhed både politisk og i offentligheden. Vi leder efter dig, der har lyst til at træde ind i maskinrummet i Direktionssekretariatet og styre komplicerede processer og bidrage til at skrive skarpe sager. Du skal understøtte processerne, der foregår i organisation, på tværs af Skatteforvaltningens styrelser og mellem organisationen og direktionen.

Du får mulighed for at prøve kræfter af med koordinering af politiske bestillinger og direktionsbetjening
Du kommer til at understøtte løsningen af opgaver med koordinering af politiske bestillinger fra vores departement samt sager for vores styrelsesdirektør og direktion. Dine opgaver udføres i tæt samarbejde med dine kollegaer. Du vil få en bred kontaktflade på tværs af hele styrelsen samt til Skatteministeriets departement og de øvrige styrelser under Skatteministeriet.

Dine arbejdsopgaver vil blive tilrettelagt i forhold til dine kompetencer og vil særligt være at:

  • understøtte styring af tværgående politiske bestillinger fra Skatteministeriets departement
  • strukturere og følge op på sager til ledelsen
  • kvalitetssikre materiale til direktøren og direktionen
  • bidrage til kontorets løbende udviklingsopgaver og procesoptimering

Opgaverne stiller krav til dine skriftlige formidlingsevner, din sans for struktur og detaljer og din lyst til at arbejde med politiske processer.

Du tænker helhedsorienteret og styrer processer med sikker hånd og høj kvalitet
Du læser en samfundsvidenskabelig uddannelse, fx stud.scient.pol., stud.polit., stud.jur., stud.oecon., stud.scient.adm., stud.merc. eller lignende.
Du er måske på det sidste år af din bacheloruddannelse eller i starten af din kandidatuddannelse. Måske har du erfaring fra et andet relevant studenterjob fx i centraladministrationen eller fra en interesseorganisation.  Eller også er du nysgerrig på at arbejde i en styrelse og har lyst til at prøve at arbejde i en.

Du er proaktiv og ansvarsfuld. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • arbejder struktureret, målrettet og vedholdende
  • har en god forståelse for politiske og samfundsmæssige problemstillinger
  • kan skrive korrekt og præcist
  • trives i en udadvendt rolle, hvor du er imødekommende og servicemindet
  • er en holdspiller og en god kollega

Det er vigtigt, at du trives med at have mange bolde i luften på samme tid, arbejde med korte deadlines og agere bindeled.

Vi er pt. syv medarbejdere i Direktionssekretariatet. Vi løser både opgaver inden for direktionsbetjening og koordinering af politiske bestillinger og vi sikrer, at sager til departementet er både velskrevne og fagligt funderet. Du vil komme til at arbejde selvstændigt, men i tæt dialog med dine kollegaer. Det er derfor samtidig en helt afgørende forudsætning for vores opgaveløsning, at der er tale om en holdindsats, hvor vi hjælper hinanden på tværs i kontoret og er drevet af ansvarsfølelse.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer samt evt. andre relevante bilag bedes sendt via link ’’ Søg stillingen’' den 5. december 2022.

Samtaler forventes afholdt primo uge 50, og der vil forud for en ansættelse blive indhentet straffeattest.

Vi stiler efter, at du kan starte hurtigst muligt og senest den 1. februar 2023.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rebecca Elisabeth Mølsted Aatoft på 72 37 11 15 eller Rasmus Winther Graversen på 72 37 90 76.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten.

Arbejdstiden er gennemsnitlig 15 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner, og dit arbejdssted vil være Udviklings- og Forenklingsstyrelsens lokation på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg – tæt på metro og med gode parkeringsmuligheder.  

Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk/job-og-karriere 

Udbyder

Skatteministeriet

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

5. december 2022

Ansøgning

Ansøgning med CV og eksamenspapirer samt evt. andre relevante bilag bedes sendt via nedenstående link ’’ Søg stillingen’' den 5. december 2022.