STUDENTERMEDHJÆLPERE TIL AFDELINGEN FINANSIEL STATISTIK

Har du flair for programmering og brænder du for makroøkonomi og finansiering?

Jobbet

Stillingerne er i afdelingen Finansiel Statistik, der udarbejder, analyserer og formidler en bred vifte af finansielle statistikker. Du vil blive tilknyttet et eller flere af disse teams:

  • Investering og pension

  • Finansielt nationalregnskab
    Formue og Kredit.

I samarbejde med teamets økonomer vil du bidrage til den løbende produktion, kvalitetssikring, offentliggørelse samt videreformidling af indholdet af afdelingens statistikker.

Vi tilbyder

Et udfordrende studierelevant job i et godt arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på samarbejde.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • bistå med produktion og kvalitetssikring af vores statistikker

  • indgå i dialog med samarbejdspartnere samt danske virksomheder, der månedligt indberetter til vores statistikker

  • stå for nationale og internationale leverancer af data

  • bistå med analyse- og formidlingsarbejdet af vores statistikker

  • selvstændigt koordinere fælles studenteropgaver med afdelingens øvrige studenter.

Som studentermedhjælper vil du sidde sammen med økonomerne i afdelingen. Vi er organiseret i store kontorer, hvilket giver en åben omgangstone omkring opgaveløsning. Derudover bliver du også en del af Nationalbankens studenternetværk, som løbende afholder både faglige og sociale arrangementer.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 15 timer per uge med mulighed for fleksibel tilrettelæggelse inden for arbejdsopgavernes rammer, og der tages selvfølgelig hensyn til eksamener.

Din profil

Vi forestiller os, at du har fuldført mindst et år af en relevant uddannelse, fx polit./oecon, forsikringsmatematik, matematik-økonomi, HA eller lignende. Du har interesse for samfundsøkonomien, herunder især finansielle forhold. Du skal kunne arbejde selvstændigt og have en kritisk holdning til eget arbejde. Vores statistikker ligger organiseret i databaser, og vi benytter programmer som SQL og R i vores daglige arbejde med data. Det er ikke et krav, men en fordel, hvis du kender til disse eller andre programmeringssprog og har en interesse for programmering.

Alle i sektionen udviser stor fleksibilitet, hjælpsomhed og engagement i opgaveløsningen, og vi forventer det samme af dig. Du er derfor som person god til at byde aktivt ind med holdninger, ideer og forslag til forbedringer.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Cecilie Wendt, Economist, tlf. 3363 6056 (ctw@nationalbanken.dk) eller Ida Rommedahl Julin, Principal Economist, tlf. 3363 6827 (irj@nationalbanken.dk). Oplysninger om ansættelsesvilkår kan fås hos HR-partner Dorte Kvisgaard, tlf. 3363 6511 (dkv@nationalbanken.dk).

Ansøgning

Ansøg med CV og relevante eksamenspapirer hurtigst muligt og senest 28. april 2021. Vi indkalder løbende til samtaler med henblik på ansættelse snarest muligt.

Udbyder

Danmarks Nationalbank

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

28. april 2021

Ansøgning

Søg via link