Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Har du en fremtid som data scientist?

Inviso

Læste du artiklen om vores student Emilie og tænkte, at arbejdet med dataanalyse og business intelligence lød som noget for dig? Så læs videre her, for lige nu søger Inviso nye studenter.

Vi søger
I Inviso hjælper vi virksomheder med at forvandle data fra en ubrugelig masse til værdifuld indsigt. Det gør vi blandt andet gennem Tableau, som er et visualiseringsværktøj, der får brugerne ud af Excel-arket og gør dem i stand til at analysere enorme datamængder lynhurtigt og derefter visualisere det i interaktive dashboards.

Vi har brug for hjælp fra et par studerende med talforståelse, en god logisk sans og gerne flair for formidling. Du kommer både til at arbejde med at analysere og visualisere data, så kreativitet er værdsat, og en struktureret indgangsvinkel er vigtig. Stillingerne er på 15-20 timer om ugen, selvfølgelig med fleksibilitet i forbindelse med eksamensperioder.

Du får
Jobbet vil først og fremmest gøre dig til ekspert i at bearbejde, analysere og visualisere data. Den erfaring skal bruges til at finde historier i data og hjælpe vores kunder med at gøre det samme. I en verden, hvor data betyder mere og mere, vil de kompetencer, du tilegner dig, blive afgørende og efterspurgt alle steder, fra finansverdenen til offentlige institutioner.

Al erfaring med at arbejde med data (Excel, SAS, Stata, SQL, R, SPSS og lignende) er et plus, og du skal have lyst til at tage ansvar fra første dag, indgå i dialog med vores kunder og have projekter, der er helt dine egne. Vi arbejder med nogle af Danmarks største virksomheder, og her vil du have mulighed for at spille en nøglerolle.

Du bliver del af en ung virksomhed, der har base i Kødbyen. Atmosfæren afspejler i høj grad, at vi er en ny, voksende virksomhed, hvor tingene går hurtigt. Vi er lige nu 14 unge mennesker, og vi går højt op i at have et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone.

Hvad så nu?
Hvis du er polit-studerende eller i gang med en anden relevant uddannelse og kan identificere dig med ovenstående, så send din ansøgning og CV til job@inviso.dk, uanset hvor langt du er på studiet. Kontakt os hurtigst muligt, da vi ansætter løbende.

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Inviso

Geografi

København

Ansøgningsfrist

27 juli 2016

Søg jobbet

job@inviso.dk