Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

DI Fødevarer søger student - god til tal og formidling

Dansk Industri

Vil du arbejde med ét af Danmarks stærkeste eksporterhverv i et dynamisk miljø med høj faglighed og gode udviklingsmuligheder?

DI Fødevarer søger en initiativrig og engageret studentermedhjælper med lyst til at arbejde med analyse, kommunikation og research.

DI Fødevarer er en brancheorganisation under DI med over 250 medlemmer, lige fra de mindre lokale til de største globale danske fødevarevirksomheder, som producerer alt fra lakridspiber til laksemousse. I sekretariatet er vi 10 medarbejdere og en branchedirektør, der hjælper medlemmerne og søger at fremme branchens synspunkter i den politiske debat.

Om jobbet
Opgaverne i jobbet omfatter blandt andet:

  • Udarbejdelse af analyser, herunder særligt økonomiske analyser. Du skal kunne finde den gode historie bag tallene!
  • Kommunikation: skrive artikler til hjemmeside, nyhedsbreve og andre medier samt producere indhold til SoMe.
  • Lave præsentationer - du skal både producere indhold og få det til at se godt ud!
  • Researchopgaver.

Alle arbejdsopgaver udføres i tæt samarbejde med en eller flere af konsulenterne i DI Fødevarer og koordineres mellem de fire studentermedhjælpere.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er ca. 15 timer med fleksibel tilrettelæggelse i forbindelse med eksamener og andre spidsbelastningsperioder.

I DI bliver du en del af et stærkt fagligt miljø i Industrien Hus på Rådhuspladsen i København.

Om dig Du skal være selvstændig og serviceminded, have flair for IT og være superbruger af Excel og PowerPoint. Du udviser selvstændigt initiativ i forhold til dine arbejdsopgaver, er fleksibel og påtager dig ansvar for kvaliteten i de opgaver, du løser. 

Du må gerne have kendskab til fødevareområdet. Du kan være i gang med, eller skal til at starte på, kandidatdelen af en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse. Din uddannelse er dog ikke det afgørende, men du skal have flair for formidling, analyse og tal.

Det er vigtigt, at du er engageret, at du tænder på udfordringer og vil være med til at skabe værdi for medlemmerne. Vi forventer, at du er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt på dansk. Vi forestiller os, at du har mindst et år tilbage af dit studium.

Er du interesseret?Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte chefkonsulent Lars Zøfting-Larsen på lzl@di.dk eller tlf.nr.: 40590339.

Ansøgning, CV og karakterudskrift sender du via ansøgningslinket senest den 18. februar 2019. 

Såfremt du ikke modtager en kvitteringsmail, når du har sendt din ansøgning via linket, beder vi dig kontakte os på job@di.dk. Bemærk dog, at vi ikke modtager ansøgninger pr. mail


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Dansk Industri

Geografi

København

Ansøgningsfrist

18 februar 2019

Søg jobbet

Søg jobbet online