Graduate til Kredit

Nykredit

Fuldtidsstilling

Har du lyst til at kickstarte din karriere i et dynamisk miljø, hvor barren er sat højt? Er du klar til et intensivt læringsforløb, hvor du vil få indgående forståelse for en stor virksomheds kreditafdeling fra portefølje- til procesniveau? Så tilbyder vi et fagligt udfordrende miljø, hvor vi sikrer, at din udvikling og karriere altid er i bevægelse. 

Kickstart din karriere som graduate

Som graduate i Nykredit gennemgår du et intensivt læringsforløb. Vores målrettede udviklingsprogram og mentorsparring sikrer, at der er fokus på dig og din udvikling gennem hele forløbet og efter. Du vil opleve en stejl læringskurve, der gør, at du hurtigt bliver klar til at tage endnu større ansvar og sætte dit fingeraftryk på vores udvikling.

Vores graduateforløb varer 12 måneder, og du er fastansat fra dag et. Under hele forløbet vil du være fast tilknyttet en af følgende afdelinger: Kreditsekretariatet, Virksomhedsanalyse & Særlige Engagementer eller Kreditprocesser & Kreditcontrolling, der alle er en del af forretningsområdet Kredit. Herfra vil du komme ud på korte praktikophold i andre afdelinger for at styrke dit kenskab til forretningen på tværs. 

Din nye stilling

I Kredit bliver du en central del af Nykredits kreditrisikostyring, hvor du får ansvar for den løbende analyse og monitorering på både portefølje- og enkeltsagsniveau. Du bliver tillige involveret i opfyldelsen af Kredits ambition om automatisering af alle relevante kreditprocesser – målet er, at 80% af alle kreditprocesser er digitaliseret i 2020. Derudover kan du forvente at deltage i eller få ansvar for styringen af udviklingsprojekter, der understøtter Nykredits mål om at være ”Bedst til kunder”. Du får ligeledes ansvar for udviklingen af koncepter, processer og forretningsgange. Alt i alt vil du altså hurtigt få selvstændigt ansvar for dele af Kredits opgaveløsning.


Dine primære opgaver bliver at:

  • deltage i analyser af data, der giver indsigt i forretningens risiko på portefølje- og enkeltsagsniveau
  • give feedback til og sparre med vores kundevendte enheder
  • udarbejde analyser og præsentationer til ledelsen i Kredit, Kreditkomitéen og bestyrelsen
  • deltage i diverse projekter, der understøtter Nykredits mål 
  • være superbruger på værktøjer til datafangst og –analyse. 

Dine kompetencer

Det er et krav, at du afslutter din kandidatuddannelse med et relevant økonomisk/analytisk fokus til sommer eller har afsluttet den inden for det seneste år. Derudover kræver denne stilling, at du er udadvendt, fagligt nysgerrig og udstyret med en god portion gennemslagskraft. Ligeledes lægger det til din natur at have en analytisk, detaljeorienteret og systematisk tilgang til dine arbejdsopgaver. Sidst men ikke mindst er du en stærk formidler både skriftligt og mundtligt og nyder at arbejde med data og IT-værktøjer. 

En karriere der altid er i bevægelse

Vi vil prioritere udvikling og muligheder hos de medarbejdere, der vil og kan. Vi vil kendes for en tillidsfuld kultur præget af kundeorientering, holdånd og handlekraft”.

Sådan lyder det løfte, vi har givet til vores medarbejdere. Vi anerkender og værdsætter den ekstra indsats, ambitioner, vilje og samarbejdsevner. Så vil og kan du, garanterer vi dig en karriere, der altid er på vej videre mod nye udfordringer og større ansvar. I Nykredit oplever vi også store forandringer blandt andet på grund af ny regulering og øget digitalisering. Det stiller krav til os som virksomhed og som arbejdsplads - og til dig som medarbejder. Derudover vil vi gerne rykke endnu tættere på vores kunder – vi har faktisk et mål om at blive bedst til kunder - og vi måler dig derfor på den forskel, du gør for deres liv, økonomi og drømme. 

Du kan læse mere om Nykredit og vores graduateprogram på https://www.nykredit.com/karriere/bliv-graduate-i-nykredit/

Er du interesseret? 

Er du et af vores nye graduatetalenter? Så søg stillingen online. Har du spørgsmål til stillingen, kontakt afdelingsdirektør Hanne Råe Larsen, 24 77 97 76eller seniorrekrutteringspartner Jennifer Andersen, 44 55 18 62. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, dit CV og dine eksamenskarakterer.

Ansøgningsfrist: 3. marts 2019


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Nykredit

Geografi

København

Ansøgningsfrist

03 marts 2019

Søg jobbet

Søg jobbet online