Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Projektleder til implementering af EU-projekter i Udlændinge- og Integrationsministeriet

Udlændinge- Og Integrationsministeriet

Fuldtidsstilling

Udlændinge- og Integrationsministeriets departement søger en projektleder til Programsekretariatet i Koncernøkonomi. Vi tilbyder et udfordrende og selvstændigt job midt i det politiske maskinrum, hvor beslutningerne træffes. 

Om stillingen  

Udlændinge- og Integrationsministeriet står over for at skulle implementere en lang række fælles europæiske projekter i den kommende årrække. Til at sikre fremdrift og koordination på tværs af et stort antal nationale interessenter er der i kontoret Koncernøkonomi oprettet et programsekretariat, hvor stillingen er placeret. 

Vi søger en medarbejder, der kan varetage rollen som overordnet projektleder i Programsekretariatet. Du vil som projektleder være en central person, hvis primære opgave vil være at sikre fremdrift og koordination på tværs. 

Du vil skulle arbejde tæt sammen med både interne og eksterne interessenter, hvor nogle af de vigtigste er Finansministeriet, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet. Fælles for Programsekretariatets projekter er, at de alle strækker sig over flere år og er karakteriseret ved at have berøring med både it, juridiske aspekter, økonomi mv. Programsekretariatet har adgang til at trække på ressourcepersoner ift. konkrete faglige problemstillinger. 

Stillingen som projektleder indebærer blandt andet:  

• sikring af planlægning, fremdrift og gennemførelse af de enkelte projekter  

• styregruppebetjening og udarbejdelse af beslutningsoplæg mv.  

• analyser af behov, processer og eventuelle barrierer 

• sikring af et godt samarbejde mellem projekternes interessenter  

Om dig  

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. cand.scient.pol., cand.jur., cand.polit. eller cand.merc. Du brænder for dit arbejde og har passion for at levere en god arbejdsindsats, som også kan mærkes af dine omgivelser.  

Du bliver en del af et politisk miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forventer, at du:  

• har politisk tæft og god forståelse for arbejdsgange i en politisk styret organisation 

• sætter en ære i, at dine projekter lever op til aftalte mål 

• har flair for at arbejde strategisk, analytisk og løsningsorienteret  

• har stærke kommunikative kompetencer både skriftligt og mundtligt  

• kan strukturere, dokumentere og selvstændigt planlægge dit arbejde  

• er robust, har godt humør og trives i en hektisk hverdag, hvor der stilles høje krav til dig  

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring som projektleder.

Din nye hverdag  

Programsekretariatet er en del af Koncernøkonomi, som er ansvarlig for den overordnede ressourcestyring på ministerområdet og er placeret i departementets afdeling for Koncernstyring.  

Koncernøkonomi består af ca. 18 engagerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Selvom vi arbejder inden for stramme deadlines og høje kvalitetskrav, har vi en uformel omgangstone. Fælles for os er, at vi er generalister med interesse for økonomi, politik og styring i den offentlige sektor.

Du bliver del af en ambitiøs arbejdsplads, som prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi har fokus på dialog, vidensdeling og faglighed, og der er plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.  

Stillingen er på 37 timer, men med fleksible arbejdstider. Vi tager godt imod vores nye medarbejdere, som blandt andet vil komme igennem et introduktionsforløb. 

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for ansættelse som fuldmægtig eller konsulent afhængig af dine kvalifikationer, ligesom der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer. 

Vi vil meget gerne fortælle dig mere om jobbet og kontorets opgaver. Hvis du vil vide mere, kan du kontakte souschef Søren Larsen på telefonnummer 61 98 33 68 e-mail på sln@uim.dk.  

Det bemærkes, at der bliver gennemført en registermæssig undersøgelse af din person, og at det er en forudsætning for stillingen, at du løbende kan bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse. 

Søg stillingen  

Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, CV, eksamensbevis og relevant dokumentation senest tirsdag den 19. marts 2019, kl. 12.00.  

Vi forventer at holde de første samtaler umiddelbart efter fristens udløb i uge 12. 

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.  

Behandling af persondata  

Du kan læse om behandlingen af dine persondata i folderen ”Sådan behandler vi persondata om dig – før, under og efter din ansættelse i Udlændinge- og Integrationsministeriet”. Du finder folderen på vores hjemmeside: http://uim.dk/filer/saadan-behandler-vi-persondata-om-dig.pdf 

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Udlændinge- Og Integrationsministeriet

Geografi

København K

Ansøgningsfrist

19 marts 2019

Søg jobbet

Søg jobbet online