Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Talstærk dataanalytiker søges til Koncernøkonomi i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement

Udlændinge- Og Integrationsministeriet

Fuldtidsstilling

Brænder du for at arbejde med store datamængder, og kan du omsætte data til analyser og rapportering? Hvis svaret er ja, så tilbyder vi et udfordrende og selvstændigt job med fokus på databearbejdelse og formidling. 

Giv ledelsen det bedst mulige beslutningsgrundlag 

I Koncernøkonomi varetager vi en bred vifte af opgaver i relation til blandt andet økonomi- og aktivitetsstyring, ledelsesinformation samt statistik og analyser på udlændingeområdet. Vi har en bred portefølje af udviklings-, drifts- og analyseopgaver og søger en eller flere medarbejdere til at være en del af kontorets ledelsesinformationsteam.  

Dine primære opgaver bliver at: 

  • understøtte fagkontorer i deres daglige styring med rapportering i form af statistiske nøgletal 
  • udvikle eksisterende, men også nye rapporter i takt med, at behovene øges eller ændrer sig 
  • udarbejde og formidle statistiske analyser til brug for strategiske beslutninger i ledelsen 

Du vil blive en del af et fagligt stærkt team, der arbejder tæt på de politiske beslutninger. Du vil primært udarbejde rapporter m.v. i Excel, men vi arbejder også i værktøjer som R og Qlik Sense.   

På sigt forventes alle faste rapporteringer at blive præsenteret i Qlik Sense. Du vil således være en vigtig del af overgangen fra Excel til Qlik Sense.

Om dig 

Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse inden for økonomi eller statistik og interesse for at arbejde med store datamængder. Derudover forudsætter vi, at du har gode Excel-kundskaber . Det vil være en fordel - men ikke et krav - hvis du har kendskab til VBA, R, Qlik Sense el.l.  

Herudover forventer vi, at du: 

  • har gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner 
  • er fleksibel og tager ansvar for dine arbejdsopgaver 
  • trives i en travl hverdag fyldt med udfordringer præget af den politiske dagsorden 
  • kan skabe gode relationer blandt nærmeste kollegaer såvel som på tværs af koncernen 

Din nye hverdag  

Koncernøkonomi er ansvarlig for den overordnede økonomi- og aktivitetsstyring på ministerområdet og er placeret i departementets afdeling for Koncernstyring.  

Koncernøkonomi består af ca. 18 engagerede medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Fælles for os er, at vi er generalister, der i en politisk kontekst har interesse for økonomi, statistik og økonomistyring i den offentlige sektor.  

Du bliver del af en ambitiøs arbejdsplads med fokus på dialog, vidensdeling og faglighed. Selvom vi arbejder inden for stramme deadlines og høje kvalitetskrav, har vi en uformel omgangstone med plads til grin i den travle hverdag midt i det politiske maskinrum. Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv. 

Stillingen er på 37 timer, men med fleksible arbejdstider. Vi tager godt imod vores nye medarbejdere, som blandt andet vil komme igennem et introduktionsforløb. 

Du ansættes som fuldmægtig eller konsulent i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.  

Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Anette Görtz på telefonnummer 20 87 31 25 eller e-mail agt@uim.dk

Det bemærkes, at der bliver gennemført en registermæssig undersøgelse af din person, og at det er en forudsætning for stillingen, at du løbende kan bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse. 

Søg stillingen  

Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, CV, eksamensbevis og relevant dokumentation senest onsdag den 20. marts 2019, kl. 12.00. 

De første samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. 

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker. 

Behandling af persondata 

Du kan læse om behandlingen af dine persondata i folderen ”Sådan behandler vi persondata om dig – før, under og efter din ansættelse i Udlændinge- og Integrationsministeriet”. Du finder folderen på vores hjemmeside: http://uim.dk/filer/saadan-behandler-vi-persondata-om-dig.pdf 


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Udlændinge- Og Integrationsministeriet

Geografi

København

Ansøgningsfrist

20 marts 2019

Søg jobbet

Søg jobbet online