Økonomi- og Indenrigsministeriet søger en student til Lovmodel og registeranalyse

Økonomi og Indenrigsministeriet

Økonomi- og Indenrigsministeriet søger en engageret og analytisk stærk student. Motiveres du af at arbejde i et politisk miljø, hvor vigtige samfundsmæssige beslutninger træffes, og har du analytisk sans – så er du måske vores nye kollega.

Student i Lovmodel og registeranalyse 

Kontoret har ansvaret for at udvikle og vedligeholde Lovmodellen, som er et registerbaseret system af mikrosimuleringsmodeller. Lovmodellen anvendes til fordelings- og provenumæssige konsekvensberegninger på flere lovgivningsområder, fx indkomstskat og overførsler. Datagrundlaget er meget detaljeret og giver rig mulighed for samfundsøkonomiske analyser.  

Arbejdet som student består i at udvikle og vedligeholde det registerbaserede datagrundlag samt anvende registerdata til konsekvensberegninger og andre analyser, herunder Fordeling og incitamenter, svar på spørgsmål fra Folketinget eller borgere mv. En stor del af arbejdet vil foregå i SAS, og vil give dig et indgående kendskab til registerdata. 

Om dig 

Du er stud.polit, stud.oecon eller lignede og har bestået anden årsprøve eller er tæt derpå. Du er omhyggelig med talbehandling, har analytisk sans og udviser et stort engagement i dit arbejde. Derudover er du ansvarsbevidst og vil kunne påtage dig egne ansvarsområder. Vi lægger desuden vægt på, at du kan samarbejde i teams, da du ofte vil tage del i de øvrige kollegers opgaver.

Om os

I Lovmodel og registeranalyse er vi i alt 11 ansatte, herunder en studentermedhjælper og en specialestuderende. Vi arbejder tæt sammen med de øvrige kontorer i Økonomisk Afdeling, og du vil komme til at dele kontor med afdelingens studenter. Du kan læse mere om afdelingen på https://oim.dk/ministeriet/organisation/oekonomisk-afdeling/

Ansættelsesvilkår 

Ansættelsen sker som studentermedhjælper i henhold til overenskomsten mellem HK-stat og Finansministeriet. Den ugentlige arbejdstid vil gennemsnitligt være cirka 15 timer om ugen med mulighed for fri i eksamensperioder mv. Arbejdstiden tilrettelægges efter aftale, og forventet start er 1. maj.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Johanne Christensen Fuglesang på tlf. 72 28 24 87 eller studentermedhjælper Camilla Skovbo Christensen på tlf. 72 28 24 53. 

Sådan søger du 

Ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamensdokumentation) sendes elektronisk via stillingsopslaget på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside (www.oim.dk). 

Ansøgningen skal være ministeriet i hænde senest onsdag den 27. marts 2019

Vi forventer at afholde samtaler i uge 14.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Økonomi og Indenrigsministeriet

Geografi

København

Ansøgningsfrist

27 marts 2019

Søg jobbet

fuldmægtig Johanne Christensen Fuglesang på tlf. 72 28 24 87