Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Er du vores nye studentermedhjælper med interesse for at arbejde med data, analyseopgaver og økonomistyring?

Udlændinge- Og Integrationsministeriet

Styrelsen for International Rekruttering og Integration søger en student til Økonomi, Kontrol og Tilskud. 

Om stillingen 

Som student i Økonomi, Kontrol og Tilskud vil dine arbejdsopgaver primært være økonomiopgaver såsom datahåndtering, gebyrøkonomi og løn- og driftsbudgetter samt analyser, ledelsesinformation, notatskrivning mv. Du får ansvar for egne opgaver, som skal løses meget selvstændigt og i tæt samarbejde med dine kollegaer i kontoret. Derudover vil du også skulle indgå i udviklingsopgaver i projektarbejdsform. 

Du får god indsigt i data og offentlig økonomistyring på udlændinge- og integrationsområdet, og du vil lære at bruge forskellige it-redskaber og diverse registre, bl.a. Excel, SAS, NAVISION, CPR, e-indkomst, udlændingeregistre mv. 

Om dig 

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. stud.polit., stud.oecon. eller lignende inden for matematik-økonomi mv. Vi ser gerne, at du som minimum er på tredje semester på din uddannelse. 

Du bliver en del af et arbejdsmiljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forventer, at du: 

• er selvstændig, stabil og ansvarsfuld 

• udviser modenhed og professionalisme i din fremtræden 

• er kvalitetsbevidst og grundig 

Det er endvidere en fordel, hvis du har erfaring med tal, analyse, registre mv. og har flair for it-systemer såsom Excel, SAS Visual Analytics. 

Din nye hverdag 

Som student i Økonomi, Kontrol og Tilskud indgår du i et centralt kontor, der arbejder med drift og udvikling af et stort, komplekst og udfordrende opgaveområde i en statslig styrelse. Vores arbejdsopgaver er bl.a. finanslovsarbejde, budgetopfølgning, regnskab, ledelsesinformation, data, analyser og udmøntning af tilskud på integrationsområdet. 

Vi har et bredt samarbejde med alle kontorer i styrelsen, departementet og en række interessenter som bl.a. udlændingemyndigheder, Moderniseringsstyrelsen, politiet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Statens Administration og Rigsrevisionen. 

I kontoret er vi omkring engagerede 30 medarbejdere. Du bliver en del af et større studenterteam, som har et godt samarbejde og samtidig har det hyggeligt sammen. 

Vi har et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø med højt til loftet og godt socialt sammenhold. Vi har bl.a. kantine, fredagsbar mv. Du får engagerede kolleger med mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. 

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter OAO-S-Fællesoverenskomsten og HK-overenskomsten med en ugentlig arbejdstid på 15 timer. Vi er fleksible i forhold til forelæsninger og eksaminer. 

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt kontorchef Henrik Grosen Nielsen på telefonnummer 72 14 28 00 eller på e-mail hgn@siri.dk

Det bemærkes, at der bliver gennemført en registermæssig undersøgelse af din person, og at det er en forudsætning for stillingen, at du løbende kan bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse. 

Søg stillingen 

Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbeviser mv. senest søndag den 31. marts 2019. 

Vi forventer at holde samtaler i uge 14. 

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker. 

Behandling af persondata 

Du kan læse om behandlingen af dine persondata i folderen ”Sådan behandler vi persondata om dig – før, under og efter din ansættelse i Udlændinge- og Integrationsministeriet”. Du finder folderen på vores hjemmeside: http://uim.dk/filer/saadan-behandler-vi-persondata-om-dig.pdf 

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Udlændinge- Og Integrationsministeriet

Geografi

København S

Ansøgningsfrist

31 marts 2019

Søg jobbet

Søg jobbet online