Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Sundheds- og Ældreministeriet søger studentermedhjælper med interesse for talarbejde og økonomistyring

Sundheds- og Ældreministeiet

Har du lyst til at være en del af en spændende hverdag på sundheds- og ældreområdet og er du interesseret i at arbejde med tilskudsadministration, finanslov og økonomistyring samt tage del i de løbende driftsopgaver på økonomiområdet? Er du dygtig med tal, og er du grundig og struktureret?

Så er det måske dig vi søger som studentermedhjælper i Sundheds- og Ældreministeriets departement, i vores kontor for Koncernøkonomi.

Om os

I Koncernøkonomi har vi ansvaret for koncernens økonomiske rammer, herunder overholdelse af ministerområdets udgiftsloft, overordnet udvikling af økonomistyringen, større analyser, økonomisager samt beslutningsgrundlag, administration og udmøntning af tilskud, arbejdet med Rigsrevisionen samt udarbejdelse af finansloven mv. 

Endvidere varetager vi styring og tilsyn i relation til institutionerne på ministerområdet bl.a. Sundhedsstyrelsen, Statens Seruminstitut, Lægemiddelstyrelsen m.fl., samt mål- og resultatstyring for institutionerne.

Du bliver en del af et team af dygtige kolleger, herunder en anden studentermedhjælper og et arbejdsmiljø præget af højt engagement, hvor vi har en uformel omgangstone og god stemning.

Dit arbejde

Du vil komme til at arbejde med mange forskellige opgaver i løbet af året og vil spille en væsentlig rolle i udarbejdelse af bl.a. udgiftsopfølgninger, budgetter, tilskudsadministration, finanslove og ad hoc opgaver af statistisk, praktisk og administrativ karakter. Det er derfor vigtigt, at du er glad for at arbejde med tal, og kan arbejde både selvstændigt og i samarbejde med kontorets andre ansatte. Du vil få et grundigt indblik i økonomien på sundheds- og ældreområdet og få mulighed for, at få en god forståelse af økonomistyring og offentlig administration. Du vil komme til at arbejde meget i Excel og vil hen ad vejen lære nogen af de forskellige økonomistyringssystemer, som vi arbejder med i staten. Dine opgaver vil være meningsfuldt arbejde, og du vil blive en del af et aktivt faglig miljø med mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for et bredt felt af arbejdsopgaver.

Din uddannelse og kvalifikationer Vi forventer, at du er godt i gang med f.eks. en samfundsvidenskabelig uddannelse (eksempelvis stud.polit., stud.oecon., stud.scient.oecon., stud.scient.san.publ. el.lign.).

Vi lægger vægt på, at du har følgende egenskaber:

  • Analytisk sans og god talforståelse

  • Har lyst til at arbejde med tal og analyser

  • Er grundig, struktureret og klar på at spørge om hjælp, hvis der er noget der er uklart for dig

  • Kan kommunikere klart og præcist.

  • Gåpåmod og lyst til at udvikle dig fagligt og personligt.

Det forventes herudover, at du har et solidt kendskab til Office-pakken, særligt Excel.

Om ansættelsen

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedrørende timelønnede.

Der er tale om en deltidsstilling på 15 timer om ugen, der tilrettelægges fleksibelt i forhold til undervisning og dine eksamensperioder.

Kontakt os gerne Få mere at vide om stillingen ved at ringe til chefkonsulent Lasse Damgaard 72 26 94 52

Er du interesseret? Så klik på ”søg stillingen” og send os din ansøgning med CV, eksamensbevis og karakteroversigt. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 17.


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Sundheds- og Ældreministeiet

Geografi

Holbergsgade 6, København

Ansøgningsfrist

22 april 2019

Søg jobbet

Lasse Damgaard 72 26 94 52