Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Talstærke studentermedarbejdere til Finans Danmark

Finans Danmark

Vil du gerne have et spændende og varierende studiejob, hvor du får bred indsigt i den finansielle sektor? Så brug lige et par minutter på at læse dette opslag.

Vi søger to studentermedarbejdere med økonomisk baggrund, der har lyst til at arbejde med opgaver inden for analyse af boligmarked og ejendomsfinansiering.

Om jobbet
Dine arbejdsopgaver som studentermedarbejder i Finans Danmark afhænger ofte af dagens historier i medierne eller aktuelle politiske drøftelser på Christiansborg, hvor den finansielle sektor er i spil. Det giver dig en spændende arbejdsdag, hvor to dage sjældent er ens. Du vil især få et godt kendskab til boligmarkedet, realkreditudlån, konverteringer og realkreditobligationer.

Du bliver en del af en engageret studenterstab bestående af syv studenter i hele Finans Danmark – alle med økonomisk baggrund. Du kommer at indgå i afdelingen ’Realkredit og Ejendomsfinansiering’, hvor du får dygtige kolleger med højt fagligt fokus og et godt socialt sammenhold.

Dine arbejdsopgaver består mere konkret af at udarbejde forskellige statistikker, præsentationer og analyser. Analyserne udfører du med afsæt i både makro- og mikrodata samt diverse økonomiske modeller. Du vil desuden indgå i et tæt samarbejde med de fuldtidsansatte i afdelingen, som du både sparrer med og hjælper i det daglige. Sidst men ikke mindst er du som studentermedarbejder involveret i større og mere langsigtede projekter, der fx kan involvere udvikling af vores statistikker, modeller eller udarbejdelse af plancher til præsentationer.

Om dig
Du har en generel interesse for samfundet, gode analytiske evner, er udadvendt, initiativtagende og er god til at sætte dig ind i nye områder. Du trives i øvrigt med udfordrende opgaver.

Vi forestiller os, at du er stud.polit./oecon. eller læser anden relevant uddannelse. Du har flair for tal, talent for analytisk arbejde, er erfaren bruger af Excel og har stærke it-kundskaber. Erfaring med især statistikprogrammet Stata er en fordel, men også SAS bruges i det daglige arbejde.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og afvekslende studiejob, der vil styrke dine analytiske kompetencer og give dig en god praktisk erfaring til at supplere din uddannelse med.

Den ugentlige arbejdstid er som udgangspunkt 15 timer pr. uge, og der vil blive taget hensyn til undervisning, eksamener mv.

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte studenteransvarlig Jakob Kongsgaard Olsson på jo@fida.dk eller 3370 1282.

Upload din korte ansøgning, cv og karakterudskrift via www.fida.dk/job. Ansøgningsfristen er den 23. april 2019. Vi kontakter løbende interessante ansøgere.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om Finans Danmark på www.fida.dk

Finans Danmark er den samlende interesseorganisation for banker, realkreditinstitutter, investeringsfonde og kapitalforvaltere i Danmark. Vi arbejder for – og er del af – et samfund rigere på muligheder. Læs mere her www.finansdanmark.dk/strategi

Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives, udvikles og udfordres. Vi kan derfor uden at blinke love engagerede og gode kolleger i et godt fagligt og socialt miljø, hvor alle løfter spændende og udfordrende opgaver, der spiller en afgørende rolle for den finansielle sektor.

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Finans Danmark

Geografi

København

Ansøgningsfrist

23 april 2019

Søg jobbet

Søg jobbet via www.fida.dk/job