Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

EjendomDanmark søger økonomisk student

EjendomDanmark

Jobbet som økonomisk student 

EjendomDanmark leverer en vifte af services til vores medlemmer og andre aktører og interessenter på ejendomsmarkedet. Som økonomisk student vil du indgå i vores team, der udarbejder ejendomsstatistik, og du vil være med til at videreudvikle nogle af de økonomiske produkter, som foreningen udgiver. Du vil få et bredt kendskab til ejendomsmarkedet i Danmark, og du vil selv få mulighed for at være med til at udvikle og præge området. 

Du vil også skulle bidrage til økonomiske analyser og udarbejde estimater af investeringsejendomsmarkedets rolle i dansk økonomi. 

Den økonomiske afdeling vokser og er under fortsat udvikling. Afdelingen består i dag af otte medarbejdere, herunder to økonomiske studenter. 

Dine kvalifikationer 

Vi forventer, at du  

  • er studerende, fx stud.polit., stud.oecon. eller stud mat.øk. 
  • er fagligt dygtig og teoretisk velfunderet 
  • gerne har erfaring med at programmere, for eksempel i SAS 
  • har interesse for analyser, er nysgerrig og har let ved at lære nye områder at kende 
  • er engageret og har en positiv og resultatorienteret indstilling 
  • kan lide tanken om at arbejde i en politisk organisation 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en erhvervsorganisation med 35 medarbejdere, hvor vi lægger vægt på samarbejde og på at have en åben og uformel omgangstone. Selvstændighed og ansvarlighed er vigtige nøgleord i dette job. 

Vi tilbyderet udfordrende og fagligt udviklende job i centrum af København. Stillingen er på 18,5 timer. 

Mere information og ansøgningsfrist 

Lyder jobbet interessant og matcher det dine forventninger og ambitioner, så send en ansøgning til os. 

Send din ansøgning, CV og eksamensbevis til os på student@ejd.dk senest mandag den 29. april 2019. Samtaler holdes løbende, send derfor gerne din ansøgning snarest muligt. 

Vil du vide mere om jobbet, eller den profil vi søger, så kontakt seniorøkonom Mikkel Alsø på tlf. 31 62 01 08 eller mal@ejd.dk

Du kan læse mere om os på www.ejd.dk og påLinkedIn 

EjendomDanmark er den professionelle erhvervsorganisation for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom. Vi varetager medlemmernes interesser, og foreningens medlemmer dækker omkring 85 procent af det professionelle ejendomsmarked. 

Medlemmerne er blandt andet: Pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, enkeltpersoner, fonde og foreninger, der ejer udlejningsejendomme og/eller domicilejendomme, grundejerforeninger, advokater og ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

EjendomDanmark

Geografi

København K

Ansøgningsfrist

29 april 2019

Søg jobbet

student@ejd.dk