Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Student med interesse for økonomistyring og tilskudsforvaltning

Beskæftigelsesministeriet

Vil du arbejde i et politisk miljø med økonomistyring og tilsyn af store puljebevillinger på beskæftigelsesområdet? Og brænder du for at arbejde med Excel i en professionel sammenhæng? Så har vi en spændende studenterstilling i kontoret for Tilsyn og Kontrol.

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked  

I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har vi ansvar for at skabe det bedst mulige grundlag for et sundt, dynamisk og effektivt arbejdsmarked, hvor flest mulige har job eller uddanner sig, og hvor virksomheder på alle niveauer har adgang til de medarbejdere de har brug for – ufaglærte, faglærte, eller højt specialiserede vidensmedarbejdere.  

Vores arbejdsfelt er bredt og varieret og spænder fra at tilvejebringe og udvikle et kvalificeret vidensgrundlag for arbejdsmarkedspolitiske beslutninger, til implementering af beskæftigelsespolitikken i dialog med vores mange samarbejdspartnere. Alt hvad vi beskæftiger os med kvalificeres af høje faglige standarder og evidensbaseret viden, der på en gang skal forankre og inspirere de politiske beslutninger og omsætningen af dem til administrerbar dagligdag med betydning for millioner af mennesker.  

Du kan læse mere om os på www.star.dk.  

Vær med til at styre store tilskudsbevillinger  

I kontoret for Tilsyn og Kontrol er vi godt 30 medarbejdere, der arbejder med tilskudsforvaltning og en lang række tilsynsopgaver med administrationen af de meget store tilskud, som staten yder til a-kasser og kommuner, som led i forvaltningen af den beskæftigelsespolitiske indsats.  

Du bliver en del af puljeteamet, der varetager den overordnede økonomistyring af styrelsens mange puljebevillinger og tilsynet med bevillingernes anvendelse. Som led heri yder teamet rådgivning og vejledning om god tilskudsforvaltning, herunder brug af styrelsens tilskudsadministrative system TAS. Puljeteamet er desuden ansvarlig for en række opgaver i forbindelse med finansloven og udbudsområdet.  

I 2019 har puljeteamet især fokus på at sikre et højt kontrolmiljø i tilskudsforvaltningen samt arbejdet med yderligere at strømline og effektivisere puljeadministrationen. Du kommer til at deltage i teamets daglige arbejde i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på samarbejde og gensidig sparring. Arbejdet foregår i et meget tæt samarbejde med styrelsens øvrige kontorer og departementets økonomikontor.  

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i:  

  • brugersupport på styrelsens tilskudsadministrative system TAS  
  • løsning af avancerede Excel opgaver, herunder udvikling af nye bevillings- og økonomistyringsmodeller  
  • medvirke i den løbende økonomiovervågning og regnskabsopfølgning  
  • medvirke i den månedlig økonomiske afrapportering til STARs direktion  
  • medvirke i en række ad hoc opgaver vedr. god tilskudsforvaltning.  

Bliv vores nye kollega 

Vi forventer, at du:  

  • er studerende på en samfundsvidenskabeliguddannelse med vægt på økonomi  
  • har en solid talforståelse  
  • har lyst til at arbejde med økonomistyring og pulje- og tilskudsadministration  
  • er kompetent bruger af Excel  
  • har gode samarbejdsevner  
  • er grundig og kan arbejde selvstændigt og effektivt  
  • er initiativrig, ansvarsbevidst og ikke mister overblikket i en travl hverdag  
  • har gode skriftlige formuleringsevner.  

Vi finder løsninger sammen  

Som en del af Beskæftigelsesministeriet, er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne lave. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.  

Løn- og ansættelsesvilkår  

Stillingen er en studenterstilling på gennemsnitligt 15 timer om ugen. Vi vil gerne have, at du starter snarest muligt.  

Du bliver ansat som student efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste. 

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Beskæftigelsesministeriet

Geografi

København

Ansøgningsfrist

31 maj 2019

Søg jobbet

Søg jobbet online