Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Dansk Byggeri søger student til analysearbejde

Dansk Byggeri

Er du polit-studerende, og vil du være med til at lave analyser, der kan løfte Dansk Byggeris politiske dagsordner?

Dansk Byggeri har brug for en ny studentermedhjælper. Du kommer til at indgå i det daglige analysearbejde med fokus på infrastruktur, mobilitet, fremkommelighed og pendling samt analyser af anlægsbranchens vilkår. Herudover skal du bistå Dansk Byggeris politiske medarbejdere med at finde de gode historier i tallene og foretage konsekvensberegninger af økonomisk-politiske tiltag.

Stillingen

Jobbet består hovedsageligt i at:

  • bidrage til analyser af mobilitet og infrastrukturens betydning for arbejdsmarkedet og samfundsøkonomien
  • overvåge rammevilkårene for vedligeholdelsen og udbygningen af infrastrukturen
  • forberede interne og eksterne præsentationer
  • andre ad hoc-opgaver

Hvem er du?

Du er polit-studerende på den afsluttende del eller på vej til den afsluttende del. Du er analytisk, fagligt velfunderet og har høj datadisciplin. Da resultatet af dit arbejde ofte finder vej til medierne, er det afgørende, at du er omhyggelig, kvalitetsbevidst og forholder dig kritisk til analyseresultater. Derudover er du velformuleret og har lyst til at arbejde i spændingsfeltet mellem økonomi, politik og medier.

Som person er du imødekommende og har gode samarbejdsevner, men du er ikke bange for at arbejde selvstændigt, og du tager ansvar for opgaverne.

Vi tilbyder

Et udfordrende studiejob med selvstændige og varierende arbejdsopgaver samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling i en af landets største erhvervsorgani­sationer. Der er rig mulighed for sparring både med fuldtidsansatte og andre studentermedhjælpere. Dansk Byggeri ligger centralt placeret i hjertet af København ved Nørreport Station. Vi har en uformel tone og gode personaleforhold. Arbejdstiden er op til 20 timer om ugen, men med stor fleksibilitet i forhold til dit studie.

Oplysninger

Du kan få flere oplysninger hos Henrik Friis på mobil 20311503. Din ansøgning med CV og karakterudskrift sendes til HR: ansog@danskbyggeri.dk senest den 15. august 2019 kl. 12.00, mærket "studentermedhjælper". Samtaler vil finde sted løbende og umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgi­verorganisationen inden for byggeri, an­læg og byggeindustri. Med knap 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen.

www.danskbyggeri.dk


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Dansk Byggeri

Geografi

København K

Ansøgningsfrist

15 august 2019

Søg jobbet

ansog@danskbyggeri.dk