Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Analysestudent til Dansk Magisterforening

DM - Dansk Magisterforening

Analysestudent til Dansk Magisterforening

Er du talbegejstret, analytisk stærk og har interesse for arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske forhold? Analyser, statistik, undersøgelser og samfundsøkonomiske beregninger er en vigtig del af Dansk Magisterforenings politiske interessevaretagelse, pressearbejde og interne udvikling. Derfor søger vi nu yderligere to engagerede studerende til at styrke DM’s analyseteam.

Dine vigtigste arbejdsområder

·  Udarbejdelse af mindre spørgeskemaundersøgelser

·  Udarbejdelse af generelle analyser af uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik, herunder registeranalyser via Danmarks Statistiks forskeradgang

·  Udarbejdelse af analyser til brug i internt strategiarbejde

·  Skriftlig formidling af analyseresultater i et klart forståeligt sprog.

Dine kompetencer

Du læser sandsynligvis cand.polit., cand.scient.pol., cand.scient.soc. eller anden samfundsvidenskabelig uddannelse og er især interesseret i at arbejde med tal og økonomiske analyser. Du er optaget af, hvad de kvantitative data siger om udviklingen på arbejdsmarkedet - og hvis du har flair for at finde de politiske budskaber, der gemmer sig i tallene, er det en absolut fordel.

Du er grundig, struktureret og vedholdende i dit arbejde. Du er sprogligt stærk og dygtig til at skrive klart og enkelt.

Vi tilbyder

I DM kommer du til at indgå i et dynamisk analyseteam i en organisation i bevægelse og med medlemsvækst. Jobbet vil give dig faglig udfordring, og du vil få rig lejlighed til at sætte dine akademiske kompetencer i spil i et inspirerende arbejdsmiljø.

Vores primære arbejdsredskaber er Excel og R. Du behøver ikke allerede at være ekspert, men du skal have lyst til at arbejde med dem.

Organisatorisk er stillingen placeret i analyseenheden med reference til Analyse- og kommunikationschefen. DM holder til på Frederiksberg.

Stillingen er på 15 timer om ugen, men arbejdstiden kan planlægges så det passer med dit studie. Lønnen er på 175 kr. i timen. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret Analyse- og kommunikationschef Jakob Elkjær på telefon 38 15 66 48/30 54 94 40 eller je@dm.dk

Vil du vide mere om forholdene som ansat i DM, kan du kontakte tillidsrepræsentantsuppleant Martin Ærbo Vesterbæk på telefon 38 15 66 09 / 29 11 46 08 eller mvm@dm.dk

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer til os på linket nedenfor senest den 21. august 2019.

Vi holder ansættelsessamtaler den 23. august 2019.

Om DM
Dansk Magisterforening (DM) er fagforening for 50.000 medlemmer, der er kandidater eller studerende inden for især humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab. I DM er stærke relationer, faglige fællesskaber og organisering på arbejdspladsen og studiet, nøglen til politiske resultater og medlemstilfredshed. DM arbejder for et godt og udviklende arbejdsliv i balance, gode løn- og ansættelsesforhold og nye jobmuligheder for medlemmerne.


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

DM - Dansk Magisterforening

Geografi

Frederiksberg

Ansøgningsfrist

21 august 2019

Søg jobbet

https://km2job.emply.net/recruitment/vacancyAd.aspx?publishingId=7acbd63f-3722-4c66-bad0-8f42cc0efe48