Er du vores nye fuldmægtig med interesse for at arbejde med data og analyseopgaver?

Udlændinge- Og Integrationsministeriet

Fuldtidsstilling

Styrelsen for International Rekruttering og Integration søger en fuldmægtig til Økonomi og Tilskud. 

Om stillingen
Kontoret Økonomi og Tilskud arbejder med drift og udvikling af et stort, komplekst og udfordrende opgaveområde i en statslig styrelse. Vores arbejdsopgaver er bl.a. finanslovsarbejde, budgetopfølgning, regnskab, ledelsesinformation, data, analyser og udmøntning af tilskud på integrationsområdet. 

Vi har et bredt samarbejde med alle kontorer i styrelsen, departementet og en række interessenter som bl.a. udlændingemyndigheder, Moderniseringsstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Statens Administration og Rigsrevisionen.

Den ledige stilling er i Viden- og Analyseteamet, men afhængig af dine kvalifikationer og interesser kan du forvente at have opgaver i andre teams også. Dine arbejdsopgaver vil primært være datahåndtering, forskellige analyser vedrørende international rekruttering og integration, ledelsesinformation, ministerbetjening, pressehenvendelser og aktindsigter med udgangspunkt i styrelsens data mv. Du får ansvar for egne opgaver, som skal løses selvstændigt, men stadig i tæt samarbejde med dine kollegaer inkl. studenter i kontoret. 

Du får god indsigt i data og offentlig økonomistyring på udlændinge- og integrationsområdet, og du vil skulle bruge forskellige it-redskaber og diverse registre, bl.a. Excel, rapporteringsværktøjet SAS VIYA, NAVISION, CPR, e-indkomst, udlændingeregistre mv. Du vil også skulle indgå i udviklingsopgaver i projektarbejdsform.

Om dig
Du er samfundsvidenskabeligt uddannet som fx cand.polit., cand.oecon., cand.merc. eller cand.scient.pol. Du bliver en del af en styrelse, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forventer, at du er:

  • analytisk skarp 
  • har lyst til arbejde med tal og analyser
  • er god til at samarbejde
  • har flair for at arbejde med it-systemer, der understøtter opgaverne 

Det er en fordel, hvis du har erfaring med beskæftigelsesområdet fx i form af analyser, policy og data fra en kommune, organisation eller staten mv., da beskæftigelse af udlændinge er et centralt område for styrelsen.

Din nye hverdag
I kontoret er vi omkring 24 medarbejdere. Vi arbejder i teams og har et tæt samarbejde både internt i kontoret og styrelsen, men også med eksterne samarbejdsparter. 

Vi har et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø med højt til loftet og godt socialt sammenhold. Du får engagerede kolleger med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Vi har bl.a. kantine, fredagsbar mv. og er placeret lige ved siden af Ny Ellebjerg station i Valby. 

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer. 

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt kontorchef Henrik Grosen Nielsen på telefonnummer 72 14 28 00 eller på e-mail hgn@siri.dk eller souschef Torben Jensen på telefonnummer 72 14 25 21 eller på mail trj@siri.dk

Det bemærkes, at der bliver gennemført en registermæssig undersøgelse af din person, og at det er en forudsætning for stillingen, at du løbende kan bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse. 

Søg stillingen 
Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest søndag den 1. september 2019.

Vi forventer at holde samtaler i uge 36.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.

Behandling af persondata
Du kan læse om behandlingen af dine persondata i folderen ”Sådan behandler vi persondata om dig – før, under og efter din ansættelse i Udlændinge- og Integrationsministeriet”. Du finder folderen på vores hjemmeside: http://uim.dk/filer/saadan-behandler-vi-persondata-om-dig.pdf


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Udlændinge- Og Integrationsministeriet

Geografi

Valby

Ansøgningsfrist

01 september 2019

Søg jobbet

Søg jobbet online