Studerende til økonomistyring og effektivisering i den offentlige sektor

Deloitte

Deloitte Consulting er den førende rådgiver inden for økonomistyring i Danmark. Vi samarbejder med vores kunder om at udvikle deres opgaveløsning og sikre en effektiv og fokuseret ressourceanvendelse. Som studentermedhjælper hos os kommer du til at arbejde med projekter for offentlige kunder, der ønsker at sætte dagsordenen for fremtidens økonomistyring.

What impact will you make?
Vil du gøre en forskel, mens du vokser i en dynamisk og inkluderende kultur funderet på samarbejde, nysgerrighed og høje ambitioner? Så er Deloitte stedet for dig. Vi sætter en ære i at se og frigive dit fulde potentiale og tilbyder dig et stærkt fagligt fællesskab, hvori du kan udfolde dine særlige interesser.

Dit team
Du vil blive en del af Finance & Performance i Deloitte Consulting, hvor vi er over 50 dedikerede konsulenter, som beskæftiger sig med optimering og styrkelse af økonomifunktionens rolle ved at fokusere på, hvordan økonomifunktionen kan skabe værdi for kundens organisation. Kort sagt brænder vi for at udvikle, analysere og optimere den danske velfærdsstat.

Vores inkluderende kultur er kernen i Deloitte og grunden til, vi kan kalde os et af livets vigtigste fællesskaber for vores medarbejdere. Vi værdsætter faglighed, fællesskab og diversitet i baggrunde, erfaringer og ideer og fremelsker en kultur, hvori alle kan bringe deres autentiske jeg med på arbejde.

Dine opgaver
Som studentermedhjælper (Business Analyst) bliver du typisk tilknyttet et af vores projekter, hvor du vil bistå det øvrige konsulentteam med kundearbejdet. Dette kan indebære udvikling af præsentationsmateriale, dataanalyse og udarbejdelse af rapporter. Derudover vil du også beskæftige dig med interne opgaver, eksempelvis planlægning og eksekvering af rekrutteringsarrangementer samt udarbejdelse af internt materiale til undervisning og udvikling.

Du kommer til at indgå i Deloitte Consultings studentermiljø med cirka 40 studentermedhjælpere, der mødes regelmæssigt til erfaringsudveksling og sociale arrangementer.

Du får altså rig mulighed for at udbygge dine personlige egenskaber, dit netværk og din kompetencemæssige værktøjskasse i samarbejde med nogle af de dygtigste konsulenter inden for økonomistyring i den offentlige sektor. Vi tror på, at ledelse eksisterer på alle niveauer. Derfor dyrker vi en kultur, hvori du opmuntres til at tage ansvar og lede på netop dit udviklingsniveau.

Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du enten er ved at afslutte din bacheloruddannelse eller er i starten af din kandidatuddannelse inden for studieretningerne cand.merc., cand.polit., cand.oecon., cand.scient.pol. eller matematik-økonomi. Det kan også være, at du har en helt anden faglig baggrund for blandt medarbejderne i Deloitte Consulting, er der også talenter, der har læst historie, geografi, psykologi, teologi, jura og meget andet. I forbindelse med din uddannelse har du opnået rigtig gode faglige resultater, og du har måske allerede relevant erfaring med dataanalyse og økonomistyring fra et tidligere eller nuværende studiejob.

Vi forventer, at du trives med at arbejde med tal, og at du er dygtig til at udlede informationer fra dem. Du arbejder struktureret, er analytisk stærk og god til at kommunikere og formidle budskaber både mundtligt og skriftligt. Derudover formår du at sætte dig ind i andres situation og forstår de udfordringer, der kan være forbundet med at få forskellige interesser til at mødes. Du er engageret, har drive og kan godt lide at udfordre dig selv.

Impact that matters
Vi er alle drevet af vores fælles formål – at gøre en forskel. Hver eneste dag. Vi måler succesen af vores løsninger på kvaliteten, integriteten og innovationen, og kun det bedste er godt nok. For vi vil ikke blot udvikle løsninger. Vi vil sætte et mærkbart aftryk, der skaber positive og afgørende forandringer både for menneskene omkring os, vores kunder og samfundet.

Kontakt og ansøgning
Send os din ansøgning, CV, karakterudskrifter samt andre relevante dokumenter via dette link. Ansøgningsfristen er den 30. september 2019. Vi behandler ansøgningerne og indkalder løbende til samtale, og derfor opfordrer vi dig til at søge stillingen hurtigst muligt. Du er velkommen til at kontakte Senior Manager Niels Poulsen på telefon +45 22 20 21 60, Senior Consultant Kasper Lind Hougaard på telefon +45 93 93 64 06 eller Business Analyst Nanna Ærø Witt på telefon +45 28 74 34 60, hvis du har konkrete spørgsmål til jobbet. 

Hvis du vil vide mere om stillingen som Business Analyst i Deloitte Consulting, kan du læse mere her. Du kan læse mere om Deloitte på deloitte.dk og om karriere i Deloitte på karriere.deloitte.dk.

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Deloitte

Geografi

København S

Ansøgningsfrist

30 september 2019

Søg jobbet

Søg her: https://deloitte.recman.dk/job.php?job_id=102446#