Specialestuderende

Danmarks Nationalbank

Med en specialeplads i Nationalbanken får du mulighed for unik daglig sparring i din specialeskrivningsproces og en god fornemmelse af, om Nationalbanken kunne være din fremtidige arbejdsplads. 

Vi tilbyder

specialepladser til kandidatstuderende ved et af universiteterne i Danmark med start i 1. halvår 2020. Du får din daglige gang i et udfordrende fagligt miljø, der også afholder faglige arrangementer. Du får stillet en mentor og en arbejdsplads til rådighed gennem hele din specialeskrivningsproces. Undervejs i specialeskrivningen får du tilbud om at holde en opstarts- og midtvejspræsentation, hvor du kan få sparring og nye perspektiver fra de erfarne økonomer. Specialeforløbet afsluttes med et oplæg i Nationalbanken, hvor du præsenterer dine resultater. Specialepladsen er samtidig en god mulighed for at vurdere, om du ønsker et job i Nationalbanken efter studiet, og den kan også give inspiration til en eventuel ph.d. efter specialet. Nationalbanken betaler dig et honorar på 4.000 kr. pr. måned i den periode, du har aftale med dit universitet om at skrive speciale. 

Din profil
Du er på vej til at planlægge din specialeskrivning og ser en fysisk arbejdsplads i Nationalbanken som en god mulighed for at få supplerende sparring. Du har en stærk faglig baggrund og vil skrive speciale om et emne inden for et af Nationalbankens arbejdsområder. Disse afdelinger tilbyder at være vært for specialestuderende:

  • Bank og Marked, som varetager opgaver inden for frontoffice, bank samt finansiel risikostyring og strategi og også forvalter statens låntagning og gæld.

  • Finansiel Stabilitet, som laver analyser af udviklingen i den finansielle sektor og af den finansielle stabilitet i Danmark, analyserer systemiske risici og udvikler makroprudentiel politik, er sekretariat for Det Systemiske Risikoråd og overvåger den finansielle infrastruktur (betalingsformidling) i Danmark.

  • Finansiel Statistik, der analyserer indsamlede data om bl.a. detailbetalinger, kreditgivning,   investering og opsparing i Danmark fordelt på sektorer og om direkte investeringer ind og ud af Danmark. Herudover har afdelingen særligt fokus på arbejdet med datascience, som i specialeregi fx kunne handle om brug af mikrodata, tekstanalyse, satellitbilleder, scraping eller netværksmodeller til at belyse finansielle og økonomiske problemstillinger.

  • Økonomi og Pengepolitik, der analyserer de makroøkonomiske, monetære og finansielle forhold, kommer med anbefalinger til den øvrige økonomiske politik og udvikler og vedligeholder Nationalbankens makroøkonomiske modelapparat.

Du er god til at formidle det stof, du sætter dig ind i, og til at bruge det faglige miljø, som du bliver en del af i den periode, du har en specialeplads hos os. Vi forventer samtidig, at du byder ind med din akademiske viden.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-partner Rikke Møller Fastø på 3363 6086 eller rmfa@nationalbanken.dk.

Ansøgning
Send en ansøgning med dit CV og dine eksamensresultater senest 20. oktober 2019. Du skal formulere og motivere de overordnede rammer for dit specialeemne, men du behøver ikke at have den endelige problemformulering endnu. Vi beder dig oplyse, hvem din vejleder bliver. Vi forventer at afholde samtaler i uge 44 og 45.

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Danmarks Nationalbank

Geografi

København

Ansøgningsfrist

20 oktober 2019

Søg jobbet

Søg jobbet online