Finansministeriet søger studerende til departementschefens forkontor

Finansministeriet

Få indsigt i hverdagen hos Finansministeriets departementschef i en studenterstilling, der giver dig mulighed for at bringe dine faglige, relationelle og personlige kompetencer i spil.

En stilling med stort ansvar og mange muligheder
Finansministeriets mål er at være et analytisk kraftcenter, der udfordrer og udvikler det fulde potentiale i medarbejderne og skaber fremtidens topledere. Det kræver en engageret og vidende stabsindsats, der formår at understøtte organisationen og tage initiativ til udvikling.

Vi kan tilbyde dig en unik indsigt i hverdagen hos Finansministeriets departementschef, og du får med en stilling i Finansministeriet gode karrieremuligheder og et godt springbræt videre, når du er færdig med studiet.

Som student i departementschefens forkontor vil dine arbejdsopgaver være varierede, men primært være praktisk forberedelse (fx print, pakning af materiale samt overblik over sagsflow) af mødemateriale til både interne- og eksterne møder, herunder møder i regeringens faste udvalg samt løbende hjælpe med at bistå med forkontorets håndtering af sagsgange til og fra departementschefen. Et arbejde hos os kræver derfor, at du er indstillet på at lave mange forskellige typer af opgaver.

Din hverdag og arbejdsopgaver vil variere både i indhold og form. Nogle dage vil du være beskæftiget bag skrivebordet med faste opgaver, andre dage skal du potentielt springe til med kort varsel og bistå med opgaver af hastende karakter (fx i perioder med forhandlingsforløb).

Meget af dit arbejde kræver i et vist omfang teknisk snilde og en spids pen, så det er en fordel, hvis du er god til Word, Excel og PowerPoint.


Om dig
Du er faglig stærk, målrettet og initiativrig og trives med en travl og afvekslende hverdag.
Du har gode faglige, relationelle og personlige kompetencer og formår at anvende dem i praksis. Samtidig har du en sund dømmekraft, er i stand til at håndtere fortrolige sagsgange og fungerer godt både selvstændigt og i arbejdet med både interne og eksterne samarbejdspartnere. Du vil have faglige udfordringer, sætter pris på at have gode kolleger og bidrager selv til et godt arbejdsklima.

Du skal gå på en samfundsvidenskabelig universitetsuddannelse (eksempelvis stud.scient.pol. eller stud.polit.). Du kan enten være i slutningen af din bachelor eller begyndelsen af kandidatdelen – vi tilrettelægger indholdet i stillingen nærmere efter dine kompetencer og erfaringer.

Et kontor med forskellige opgaver
Studenterstillingen er i vores departementschefs forkontor, som er en del af departementets Ledelses- og Organisationssekretariatet. Ledelses- og Organisationssekretariatet understøtter både husets daglige virke og det strategiske arbejde. Du bliver en del af et lille team i hverdagen, men vi har 3 andre faste studenter i andre dele af LS. De vil også bidrage til, at du bliver en del af vores netværk for studentermedhjælpere i huset.

Se mere om at arbejde i Finansministeriet her.

Ansættelsesvilkår
Der vil være perioder med høj arbejdsbelastning, hvor vi forventer fleksibilitet fra din side. Vi er til gengæld også meget fleksible, når det kommer til eksamensperioder og ferier. Som hovedregel kan du forvente en arbejdsuge på ca. 15 timer, som tilrettelægges efter aftale med dine nærmeste kollegaer under hensyn til dine studier.

Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaf-tale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte departementschefsekretær Anders Morris Hjelholt, ANMHJ@fm.dk, eller på telefon 33 92 40 90.

Ansøgning
Din ansøgning med CV og eksamenspapirer sendes via statens eRekruttering - Tryk på knappen ’Søg her’. Indsend din ansøgning senest søndag den 20. oktober 2019.

Finansministeriet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Finansministeriet

Geografi

København

Ansøgningsfrist

20 oktober 2019

Søg jobbet

Søg jobbet online