Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Research Analyst (student) til Obligations- & TAA-investeringsteamet i SEB Investment Management

SEB

SEB Investment Management søger en talentfuld studerende med interesse for de finansielle markeder, der har lyst til at være en del af vores obligations- og TAA-investeringsteam i Danmark.

Hos SEB Investment Management forvalter vi formuer for institutionelle investorer fra hele verden såvel som formuende privatpersoner. Du får indblik i, hvordan vi løser forvaltningsopgaver på et højt professionelt niveau for vores kunder.

Du bliver en del af SEB Investment Management i Danmark, der tilhører SEB koncernens internationale Investment Management organisation med 1.300 medarbejdere placeret i de væsentligste finansielle centre rundt om i verden. I Danmark er SEB Investment Management blandt de største kapitalforvaltere med ca. 170 mia. danske kroner under forvaltning. 

Dine arbejdsopgaverDu vil indgå som en integreret del af vores obligations- og TAA-investeringsteam, hvis primære ansvar er at forvalte kundernes midler ved at investere i danske stats- og realkreditobligationer samt at allokere mellem forskellige aktivklasser. Du vil indgå som en vigtig del af teamet og vil få varierende opgaver, som blandt andet omfatter:

  • Videreudvikling, vedligeholdelse og overordnet ansvar for flere egenudviklede front office systemer
  • Supportering af porteføljeforvalterne
  • Automatisering af eksisterende processer og rapporter, herunder brug af databaser og programmering
  • Udarbejdelse af rapportering og præsentationer
  • En række forskellige ad hoc opgaver, herunder udarbejdelse af materiale til potentielle kunder, dekomponering af performance, dokumentering af processer og regulatoriske projekter, m.m.

Din profil Vi forestiller os, at du læser på en videregående uddannelse gerne inden for økonomi, finansiering eller en anden retning med et matematisk og analytisk fokus. Du er ideelt på 3. år af din bachelor eller netop startet på overbygningen.

Du behersker Excel på et avanceret niveau. Det er en fordel, men intet krav, hvis du har tidligere erfaring fra kapitalforvaltning eller en lignende stilling. Derudover er det en fordel, hvis du har programmeringserfaring (f.eks. SQL, VBA og MatLab). Vi forventer desuden, at du:

  • Har en interesse for de finansielle markeder – gerne med fokus på obligationsmarkederne
  • Har en generelt god forståelse for IT-systemer og synes det er spændende at effektivisere og automatisere processer
  • Er komfortabel med en uformel omgangstone og gerne samarbejder med mange forskellige afdelinger og kollegaer.

Din gennemsnitlige arbejdsuge er på ca. 20 timer, og du deltager selv i planlægningen af arbejdstiden. Vi er fleksible f.eks. i forbindelse med eksamensperioder.

Sådan søger duDu er velkommen til at kontakte Obligationschef, Michael Denbæk, michael.denbaek@seb.dk, 33 28 14 53, hvis du vil høre mere om stillingen. Vi glæder os til at modtage din ansøgning, dit CV og eksamenskarakterer senest d. 25. oktober 2019. Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Om SEBSEB er en førende nordisk finanskoncern. Vi tror på, at nyskabende individer og innovative virksomheder er afgørende for at skabe en bedre verden. Vi er her for at hjælpe dem med at opnå deres mål og få succes i både gode og dårlige tider. I Sverige og de baltiske lande tilbyder SEB finansiel rådgivning og et bredt udbud at finansielle tjenester. I Danmark, Finland, Norge og Tyskland har SEB stærkt fokus på corporate og investment banking, ud fra et fuldservice koncept til erhvervsvirksomheder og institutionelle kunder. I SEB bliver du en del af et internationalt miljø og får nogle af finanssektorens dygtigste specialister som dine kolleger.

Læs mere om SEB Danmark på www.seb.dk og om SEB koncernen på www.sebgroup.com

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

SEB

Geografi

Bernstorffsgade 50, 1577 København V

Ansøgningsfrist

25 oktober 2019

Søg jobbet

Obligationschef, Michael Denbæk michael.denbaek@seb.dk Tlf. 33 28 14 53