Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Studentermedhjælper til Fund Valuation i Nykredit Wealth Management

Nykredit

Har du mod på et studierelevant job i vores Fund Valuation-enhed, som udfører opgaver for Danmarks største investeringsadministrationsselskab? Og læser du en økonomisk funderet uddannelse? Hvis ja, så er du måske vores nye kollega.

Dine ansvarsområder spænder vidt
Som studentermedhjælper i Fund Valuation får du en væsentlig rolle i at varetage opgaver og kontroller, der spænder vidt i opgavesammensætningen. I forbindelse med beregning af markedsværdier til NASDAQ OMX kommer du eksempelvis til at bidrage med validering af kurser på aktier, obligationer, derivater og valuta. Arbejdet giver tilmed en bred tværorganisatorisk kontaktflade til resten af Wealth Management. Du vil dermed opnå en stejl læringskurve inden for kapitalforvaltning og porteføljeadministration. Derudover kommer du til at bidrage aktivt i dagligdagens løbende forbedringsprocesser, så vi sammen kan skabe tilfredsstillende resultater i Wealth Management.

Du får med andre ord et studiejob, hvor der er stor bredde i opgavernes art, og du får medindflydelse på, hvordan de skal løses. Så hvis du har viljen, ambitionerne og samarbejdsevnerne, får du et studiejob, hvor vi anerkender den ekstra indsats med nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar.

Stærk analytiker med økonomisk forståelse
Vi forestiller os, at du er et par år inde i din bachelor eller lige er startet på kandidaten på en økonomisk uddannelse. Erfaring med den finansielle verden og kendskab til finansielle instrumenter og investeringsforeninger er en fordel. Du får vigtige arbejdsopgaver, der kræver ansvarsfølelse for kvaliteten af dine leverancer, hvorfor det er vigtigt, at du har god matematisk og økonomisk forståelse samt en naturlig proaktiv holdning til opgaveløsning. 

Du har et stort drive og er initiativrig og udadvendt
Din succes vil i høj grad afhænge af din evne til at kombinere et godt øje for detaljen med et balanceret overblik samt viljen til at skabe resultater. Du motiveres af personligt ansvar og trives i en hverdag, hvor tingene går stærkt. Din tilgang til dine opgaver er systematisk, og du er ikke bange for at tage fat.

Arbejdstiden er op til 15 timer om ugen, men i perioder kan det være nødvendigt at lægge en ekstra indsats, når en deadline skal overholdes, ligesom vi naturligvis er fleksible i eksamensperioder.

Din nye arbejdsplads
I Fund Valuation-teamet har vi det daglige ansvar for validering og beregning af markedsværdier for over 380 administrerede porteføljer med en samlet markedsværdi på 750 milliarder kroner. Det ansvar omfatter bl.a. værdiansættelse af ordinære og afledte finansielle instrumenter, kontrol af markedsdata samt optimering af arbejdsgange og processer. Fund Valuation-teamet er kendetegnet ved at være et ungt team bestående af fem fagligt dygtige specialister. Kulturen i teamet er præget af en vilje til at gøre en forskel samt en uformel tone.

Er du interesseret? 
Søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, kontakt afdelingsdirektør for Fund Valuation Lars Aasand, 44 55 86 87.

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Nykredit

Geografi

København

Ansøgningsfrist

17 november 2019

Søg jobbet

Søg jobbet online