Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Engageret og faglig stærk student til Kontor for arbejdsmarkedspolitik og overførsler

Finansministeriet

Vi søger en student med interesse for offentlig økonomi og arbejdsmarkedspolitik, som kan løse varierende og udfordrende arbejdsopgaver i et spændende og dynamisk miljø.

Om stillingen
Du vil blive ansat som student i kontoret for arbejdsmarkedspolitik og overførsler, hvor du skal bidrage til arbejdet med:

  • finanslovsarbejde på Beskæftigelsesministeriets område.
  • driftsanalyser af Beskæftigelsesministeriets koncern.
  • større projekter i kontoret, fx evalueringer af reformer på beskæftigelsesområdet.

I dit arbejde vil du især arbejde med de budgetansvarlige medarbejdere på beskæftigelsesområdet, hvor du vil indgå som et fast medlem i kontorets arbejde med finanslovsårshjulet.


Vi forventer, at du

  • har en stærk faglig profil
  • har en skarp analytisk sans
  • er motiveret og tager ansvar for dine opgaver
  • kan reflektere over dine opgaver 
  • har gode skriftlige formidlingsevner
  • har ambitioner om at udvikle dig fagligt og personligt i dit studiejob
  • er en god kollega.

Derudover forventer vi, at du har interesse for offentlig økonomi og arbejdsmarkedspolitik og er i gang med en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, eksempelvis stud.scient.pol., stud.polit. eller lignende.
 

Om os
I Finansministeriet medvirker kontoret for Arbejdsmarkedspolitik og overførsler blandt andet til at udarbejde oplæg til reformer af arbejdsmarkedet og overførselssystemet, samt arbejdsmarkedspolitiske initiativer på finansloven, herunder analyser af virkninger på beskæftigelse og offentlige finanser. Kontoret arbejder endvidere med den udgiftspolitiske styring af arbejdsmarkedsområdet og varetager forhandlingerne om Beskæftigelsesministeriets budget under den årlige finanslovproces.

Et studiejob i kontor for Arbejdsmarkedspolitik og overførsler giver dig en unik mulighed for at få indsigt i samspillet mellem arbejdsmarkedet, de offentlige finanser og samfundsøkonomien. Der er desuden rig mulighed for faglig sparring i det daglige arbejde. Vi lægger vægt på, at det skal være lærerigt, udfordrende og sjovt at gå på arbejde. Derudover er der gode muligheder for at kombinere arbejdet og adgangen til diverse data med opgaver på studiet og specialet.
 

Ansættelsesvilkår
Vi udviser fleksibilitet i forbindelse med dine ferier og eksamensperioder, men forventer samtidig, at du er fleksibel i perioder med stor arbejdsbelastning. Generelt tilstræber vi en arbejdstid på ca. 15 timer i gennemsnit pr. uge fordelt over et år.

Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten eller anden relevant overenskomst.
 

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Casper Nielsen på telefon 33 92 40 61 eller på e-mail can@fm.dk.
 

Ansøgning
Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg her” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest tirsdag den 21. januar 2020.

Vi forventer at holde samtaler i uge 4. Vi ønsker ansættelsesstart så hurtigt som muligt.

Finansministeriet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Finansministeriet

Geografi

København

Ansøgningsfrist

21 januar 2020

Søg jobbet

Søg jobbet online